De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

TAB E L 3.5.
Partisammenhold. Andele af MF’ere, der mener, at forskellige normer vedrørende
partisammenhold henholdsvis er gode, som de er, bør svækkes eller bør styrkes. 1995
Generelt om kravet om partisammenhold og partidisciplin
BØR VÆRE GODT SOM BØR VÆRE
STÆRKER E DET E R I D A G M I L D ERE
17 73 10
At følge partilinjen ved afstemninger 5 88 7
Ikke tage politiske initiativer uden først at indhente
partiets godkendelse
11 80 9
Ikke at omtale partiets interne diskussioner udadtil 28 67 6
Noter: Det første spørgsmål til politikerne lød: ”Hvad mener du generelt set om kravet om
partisammenhold og partidisciplin i dit parti?” Svarkategorierne var ”bør være meget
stærkere end i dag”, ”bør være noget stærkere end i dag”, ”udmærket som de er i dag”,
”bør være noget mindre end i dag”, ”bør være meget mindre end i dag”. Det andet
spørgsmål lød: ”Hvordan ser du på kravene om partisammenhold og partidisciplin i dit
parti, når det gælder følgende normer for folketingsarbejdet?”
reglen ganske kortfattet. Så på grund af et stort arbejdspres og en udstrakt
arbejdsdeling tager mange folketingsmedlemmer i mange sager kun stilling
i den betydning, at de ved afstemning følger ordførerens indstilling. Så en
høj grad af partisammenhold understøttes af, at mange i en vis forstand
ingen holdning har til sagen.
De folketingsmedlemmer der fra tid til anden er uenige med partiet
i bestemte sager, bryder ikke i alle tilfælde med partilinjen. For nogles
vedkommende fordi det er dybt indsocialiseret, at det gør man bare ikke.
Det er ikke noget, der ofres mange tanker og kræver sådan set ikke nogen
begrundelse. Så selv om man er uenig, bryder man ikke.
En fjerde grund til et højt partisammenhold er, at for mange folketingsmedlemmer
indgår repræsentation af deres parti som en central og bevidst
valgt del af deres repræsentationsfokus. Er der punkter, hvor de er uenige, så
vælger de alligevel bevidst at støtte partilinjen.
En femte grund er, at mange folketingsmedlemmer, hvis de er uenige i
et konkret standpunkt, anstiller kalkuler, hvor de afvejer politiske og personlige
gevinster ved at stå fast på eget synspunkt imod omkostningerne ved at
gøre det. I den afvejning spiller institutionelle forhold en afgørende rolle. I
et parlamentarisk system er det enkelte folketingsmedlems indflydelsesmuligheder,
karrieremuligheder og prestige i høj grad afhængigt af, hvorvidt
hans/hendes partigruppe sidder inde med regeringsmagten eller ikke. Der
109