De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

H V E M REK R U T T E RES T I L F O L K E T I N G E T ?
Med hensyn til udviklingen i rekrutteringsmønsteret til Folketinget gennem
de sidste 20 år, så kan det samlede billede fra analysen i kapitel 2 sammenfattes
på følgende måde: Andelen af kvinder har fortsat været stigende
og udgør nu ca. 40 pct. af de folkevalgte og næsten samme niveau blandt
ministrene. Kvinderne deltager i dag i lige høj grad i politik hen over hele
det politiske spektrum. Kvindeandelen i de store partigrupper er dog lidt
mindre end i de små. Gennemsnitsalderen for de folkevalgte i Folketinget har
i de sidste tyve år været ret stabil omkring de 48 år, men andelen af unge i
Folketinget er steget. Andelen af unge under 30 år er steget til 10 pct., og
andelen under 40 år er nu over 30 pct. To partier – SF og S – har i 2001
markant færre unge end de øvrige partier.
Uddannelsesniveauet blandt Folketingets medlemmer er steget i perioden, og
andelen af akademikere i Folketinget er nu over 40 pct. og blandt ministre
over 60 pct. Andelen af akademikere ligger efter valget i 2001 på mellem
50 og 60 pct. for fire af partierne i Folketinget, men for de Radikales vedkommende
er andelen 100 og for Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti
henholdsvis 27 og 18. Personer uden erhvervsuddannelser eller alene med
specialarbejderkurser er næsten ikke repræsenteret i Folketinget, og kun to
partigrupper, S og DF, har faglærte arbejdere i deres folketingsgrupper.
I runde tal kan folketingsmedlemmernes erhvervsbaggrund skitseres på
følgende måde: 20 pct. har ledelseserfaring fra virksomheder og organisationer,
20 pct. har administrativ erfaring, 10 pct. er/har været selvstændige
erhvervsdrivende, 10 pct. er læreruddannede, og 10 pct. er studerende (en
kategori, der er vokset betydeligt). De resterende 30 pct. er fordelt på en
bred vifte af erhverv.
Hvis man kombinerer uddannelses- og erhvervsbaggrund – to meget stærkt
socialiserende faktorer – kan Folketingets sammensætning beskrives som
bestående af ca. 30 pct. „djøf’ere“ (en gruppe, der er vokset i perioden),
knap 20 pct. „humanister“ (en gruppe lidt på tilbagetog), ca. 15 pct. ledere
og selvstændige fra den private sektor og ca. 10 pct. arbejdere/kort uddannede.
De resterende 25 pct. har anden baggrund.
I løbet af de sidste 20 år er andelen af folketingsmedlemmer, der har haft
tillidsposter i deres respektive partier forud for deres indvalg i Folketinget,
uændret ca. 70 pct., men det dækker over store forskelle imellem partierne,
og i partierne SF, RV, V og K er andelen faldet markant. Partierne har i en
vis betydning fået svækket deres greb om de opstillede og indvalgte.
Andelen af folketingsmedlemmer med kommunalpolitisk erfaring er steget
241