De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

hvilke institutioner og organisationer der har magt i forhold til Folketinget.
Og endelig følger der nedenfor i dette kapitel et beskedent bidrag til
en analyse af magten i det danske samfund på grundlag af de folkevalgtes
vurderinger af magtfordelingen. At spørge medlemmerne af Folketinget
om, hvem de mener har magt i samfundet, kan opfattes som en variant af
reputationsmetoden. Folketingsmedlemmerne deltager selv i mange politiske
beslutningsprocesser og følger nøje mange andre beslutningsprocesser både
via offentligheden og via deres netværk blandt beslutningstagere. Så de
er i en række henseender velinformerede informanter at have i et panel.
Omvendt er de folkevalgte også deltagere, og deres egne interesser i som
parlamentarikere at beholde magt og deres ideologisk begrundede symog
antipatier må forventes at influere på deres opfattelser og vurderinger,
hvilket man må søge at tage højde for i fortolkningen af svarene.
Mag t e n s k o mpl e k s i t e t
Lige så fundamental magt er for studiet af politik, lige så vanskeligt er det
at få greb om fænomenet. Magt har vist sig at være et overordentlig sammensat
fænomen med mange „ansigter“, og magt kan bero på mange ting
(se bl.a. Ricci, 1971, Thomsen, 2000 og Christiansen & Togeby, 2003).
Man skal ikke give spørgsmålet om Folketingets magt mange tanker, før
sammensatheden og kompleksiteten viser sig.
Folketinget har den formelle kompetence til at lovgive, hvilket giver
Folketinget som institution en meget direkte mulighed for at påtvinge
andre aktører og borgere sin vilje. Eller Folketinget kan undlade at beslutte
noget eller gribe ind, hvilket i en række sammenhænge kan være udtryk
for lige så stor magt, som aktive indgreb er udtryk for. Med udbygningen
af den danske velfærdsstat gennem det 20. århundrede er flere og flere
områder blevet reguleret tættere og tættere med love og regler, så ud fra
en strukturel synsvinkel er Folketingets magt vokset betydeligt, idet man
simpelthen lovgiver mere. Folketinget har tilmed i årevis stået over for
mindretalsregeringer, hvilket alt andet lige har styrket Folketinget i relation
til regeringen. Folketinget har – som vi har set – gennem en årrække fået
flere ressourcer i form af flere ansatte og flere økonomiske midler, ligesom
Folketingets medlemmer har længere og længere uddannelser og bruger
mere og mere tid på det politiske arbejde. Så en række institutionelle
og strukturelle forhold taler for, at Folketinget har en stor og voksende
magt.
166