De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

valget flyttet 20 mandater fra tabende til vindende partier. Poul Nyrup
Rasmussen fortsatte som statsminister i en socialdemokratisk ledet regering
bestående af partierne S, RV og CD.
Ved valget i 1998 faldt tilslutningen til de konservative fra 27 til 16 mandater,
Venstre bevarede sine 42, Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget
igen med fire mandater, Socialdemokratiet gik et mandat frem, og Dansk
Folkeparti gjorde sin entré med hele 13 mandater. Dertil kom andre mindre
forskydninger. Alt i alt kunne Poul Nyrup Rasmussen – når også de nordatlantiske
mandater mobiliseredes – lige akkurat endnu en gang danne en
socialdemokratisk ledet regering bestående af S og RV. Ved valget flyttedes
alt i alt 21 mandater fra tabende til vindende partier.
Ved valget i 2001 skete der voldsomme forskydninger i mandatfordelingen.
Især Socialdemokratiet og Centrumdemokraterne mistede tilslutning. S går
fra 63 til 52 mandater, og CD fra otte til nul og ryger dermed ud af Folketinget.
Folketingsmedlemmerne fra Frihed 2000, der bestod af fire udmeldte
parlamentarikere fra Fremskridtspartiet, genopstillede ikke. En anden fraktion
af Fremskridtspartiet opnåede ikke valg. Dermed var Fremskridtspartiet
helt ude af Folketinget. Gevinsterne ved valget blev høstet af først og
fremmest Venstre, der gik 14 mandater frem fra 42 til 56 og dermed blev
det største parti i Folketinget. Men også Dansk Folkeparti havde en markant
fremgang fra 13 til 22 mandater. Valgresultatet omsattes ved regeringsforhandlingerne
til en Venstre-ledet regering bestående af V og K og med
Anders Fogh Rasmussen som ny statsminister. Dansk Folkeparti blev regeringens
vigtigste parlamentariske støtte, og de tre partier rådede med tilsammen
94 mandater over et flertal i Folketinget. For første gang i årtier var
midterpartierne ikke afgørende for regeringsdannelsen og flertalsdannelse
i den daglige politiske proces. Valget flyttede rundt på forholdsvis mange
mandater, nemlig 25 fra de tabende til de vindende partier, med dramatiske
konsekvenser for i hvert tilfælde fire partier. Valget gav grundlag for at flytte
regeringsmagten fra socialdemokratisk ledede regeringer gennem næsten
ni år med et parlamentarisk grundlag i midter- og venstrefløjspartier til en
Venstre-ledet VK-regering baseret på Dansk Folkeparti.
Det politiske drama knyttet til partier, valg, valgkampe og mandatmæssige
frem- og tilbagegange er en afgørende og uomgængelig del af historien
om, hvem der rekrutteres til Folketinget. Men det er ikke hele historien.
Der er andre mønstre i rekrutteringen end dem, der kan tilskrives partitilhørsforhold
og partiers frem- eller tilbagegang.
35