De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Politikerne må siges at have et „anstrengt“ forhold til pressen, og der er
således god grund til at underkaste politikernes medieoptræden og opfattelser
af medier en mere indgående analyse. I kapitlet belyses bl.a. følgende
spørgsmål: Hvor ofte optræder de folkevalgte i medierne? Hvor tilfredse
er de med mediernes dækning af deres politiske virke? Hvordan opfatter
de mediernes og deres rolle i det politiske system? Hvilke forskelle er der
mellem de forskellige partigrupper vedrørende ovennævnte spørgsmål?
Hvilke forskelle er der eventuelt mellem forskellige kategorier af folketingsmedlemmer?
Er der sket ændringer i alle disse forhold over en tyveårs
periode?
M E D I A L I S ERING AF P O LIT I K K E N
Hvad skal vi forvente os vedrørende medieoptræden, tilfredshed og opfattelser
af medier? Inden for de sidste 20 år har mediebilledet ændret sig voldsomt
kvantitativt, især hvad angår de elektroniske medier. Den skelsættende
begivenhed er etableringen af TV2 i 1988 og dermed bruddet med DR’s
fjernsynsmonopol samt udbygningen af regional-tv og regionalradio. Med
lanceringen af bl.a. TV3 og DR2 og senere udbygningen af morgen-tv på
både TV2 og TV3 skærpes udbuddet og konkurrencen på tv-nyhedsområdet
betydeligt (Hjarvard, 1999: 16-18). Udviklingen har samlet set givet langt
flere nyheds- og aktualitetsudsendelser, og set fra de folkevalgte politikeres
synsvinkel har dette øget mulighederne for at optræde i tv.
Er der sket store forandringer kvantitativt, er de kvalitative forandringer af
medierne i perioden fra 1980 til 2000 endnu større. Udviklingen inden for
medieverdenen er beskrevet som mediernes udvikling fra kulturinstitutioner
til selvstændige medieinstitutioner (Hjarvard, 1999: 37-50) og som forandring
fra en redigerende offentlighed til en redigeret offentlighed (Lund, 1999). Og disse
forandringer er væsentlige, når vi skal fortolke data vedrørende folketingsmedlemmernes
holdninger og opfattelser og udviklingen i dem.
Det er ikke nogen enkelt opgave at beskrive massemedierne og deres
udvikling samt deres samspil med andre aktører. Men medieforskerne er
rimeligt enige om – selv om de selv betoner, at de forenkler – at det giver
god mening at beskrive udviklingen i danske massemedier ved hjælp af
tre faser (Hjarvard, 1999: 37-50) eller – da den ene fase ikke fra den ene
dag til den anden afløser en anden – tre lag af offentlighedsformer, som
glider ind over hinanden (Lund, 1999). Sigtepunkterne i medieforskernes
beskrivelser er ofte (i) firebladssystemets etablering, (ii) udviklingen af omnibus-
211