De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Stemmer man på et folketingsmedlem med baggrund som faglært eller
ufaglært arbejder, får man en repræsentant, der: Mere end de fleste andre
lægger vægt på at arbejde for at løse enkeltpersoners problemer; oftere end
de fleste er involveret i samarbejde på tværs af partigrupper for at varetage
lokale og regionale interesser; og som i sin repræsentationsstrategi lægger
vægt på opinion og netværk og satser markant mindre end resten på saglighed
og eksperter.
Stemmer man på et folketingsmedlem med baggrund i organisationsarbejde,
får man en repræsentant, der ikke har en særlig markant selvstændig repræsentationsprofil,
men som dog oftere end andre tager kontakt til ministeren
vedrørende lønmodtagerinteresser og enkeltpersoners problemer og som
endelig i særlig grad ikke involverer sig i samarbejde på tværs af partier
vedrørende etiske og religiøse spørgsmål.
Stemmer man på et folketingsmedlem med baggrund i kommunalpolitik,
så får man en repræsentant, der ligeledes ikke har en særlig markant egen
repræsentationsprofil, men som dog i særlig ringe grad er involveret i varetagelsen
af kvindernes og de unges interesser.
Stemmer man på et folketingsmedlem med mange års erfaring i Folketinget,
får man en repræsentant, der lægger stor vægt på ikke at repræsentere nogen
form for særinteresser, hvad enten det gælder erhvervsliv, lønmodtagere,
svage grupper eller lokalområdet; lægger stor vægt på at repræsentere synspunkter,
som de selv finder vigtige; og som har en repræsentationsstrategi
der i mindre grad end resten satser på opinion og i højere grad på saglighed.
Profilerne er sammenfattet i figur 3.5.
Folketingsmedlemmerne ankommer ikke forudsætningsløse til Christiansborg
efter indvælgelse til Folketinget. Deres sociale bagage følger
med og medformer deres måde at definere deres job som folkevalgt uanset
partitilhørsforhold i øvrigt. Spørgsmålet er, hvor meget andet der også
medformes. Herom i de følgende kapitler.
131