De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

afgørende grad indvirker på de folkevalgtes holdning til forslagene. Det er i
øvrigt værd at notere sig, at svarmønsteret for langt hovedparten af spørgsmålene
underbygger forestillingen om en rimelig entydig højre-venstreskala
i dansk politik. Forslagene får mest (mindst) opbakning af medlemmerne
fra EL+SF og derefter aftagende (stigende) tilslutning fra S, RV+CD, V
og K i nævnte rækkefølge.
Der er imidlertid tre spørgsmål, der ikke deler folketingsmedlemmerne
klart efter højre-venstre. Et spørgsmål har en klar center-periferi problematik
(prioritering af landdistrikter ved tildeling af statstilskud). Her synes ca.
40 pct. fra partierne EL+SF og S og ca. 50 pct. hos V, at der er tale om et
godt forslag, mens langt færre synes om forslaget blandt midterpartierne
og hos K. Her spiller andet end partitilhørsforhold og en generel holdning
til offentlig regulering og den offentlige sektors størrelse ind, og det er
nærliggende at søge forklaringen i forskellige interesser knyttet til valgkredses
beliggenhed og forskelle i repræsentationsfokus hos de folkevalgte.
Et andet spørgsmål, hvor partitilhør og ideologisk ståsted i mindre omfang
slår igennem, og ikke i det klassiske højre-venstremønster, vedrører, hvad
medlemmerne af Folketinget definerer som et etisk spørgsmål (forbud mod
indgreb i naturlige arveanlæg hos mennesker og dyr). Her afviger Venstre
fra de øvrige partier, der her signalerer stor tilbageholdenhed. Partierne i
Folketinget har en lang, men i en række henseender problematisk, tradition
for at udnævne visse spørgsmål til etiske spørgsmål (Albæk, 2003). Her
undlader grupperne i reglen at fastlægge en fælles politik, og medlemmer
stilles frit ved afstemningerne om love på området. Det er ikke nemt at se
principielle gode grunde til, at partierne undlader at formulere en fælles
partiholdning til så væsentlige spørgsmål som f.eks. genforskning og genteknologi.
Også her har vælgerne et legitimt behov for at kunne se, hvad
deres parti og deres repræsentanter står for. Men som det også fremgår af
svarmønsteret, så følger holdningerne ikke det gængse højre-venstremønster.
Endelig er der et spørgsmål, der både vedrører etiske spørgsmål og graden
af regulering (forbud mod alle former for pornografi), hvor partitilhør
ikke er udslagsgivende. Generelt er der meget få, der støtter forslaget. Den
foreløbige konklusion er, at selv om partitilhør generelt er af helt afgørende
betydning for den politiske stillingtagen, så er der også klare undtagelser.
Spørgsmålet er nu, om sociale erfaringer også spiller en rolle ved forklaring
af de folkevalgtes politiske standpunkter. Af tabel 4.2 fremgår folketingsmedlemmernes
svarmønster vedrørende de politiske standpunkter
gruppe for gruppe. Tabellen viser, at ingen anden faktor er tilnærmelsesvis
141