De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

andre valgkredse, ligesom de også har relativt færre kontakter til en del
af interesseorganisationerne og endelig færre internationale kontakter end
andre kategorier af folketingsmedlemmer.
Folketingsmedlemmer med organisationsbaggrund har flere kontakter til
LO og enkeltforbundene herunder, end andre kategorier af folketingsmedlemmer.
Arbejderne er i iøjnefaldende grad ikke involveret i internationalt
arbejde, de har lidt flere kontakter til LO-organisationerne og har
også et klart lokalt islæt i deres kontaktprofil, idet de har relativt mange
kontakter til statslige og kommunale myndigheder i valgkredsen. Endelig
har arbejderne i forhold til andre kategorier meget ofte kontakt til ministre
og højere tjenestemænd. En forklaring herpå kan være, at de i deres
repræsentationsfokus lægger meget vægt på at arbejde med problemer, som
vælgere og private personer henvender sig med. Så de hyppige kontakter
til tjenestemænd i centralforvaltningen kan relatere sig til deres arbejde
med at få konkrete sager belyst og eventuelt fremmet. Det meget høje tal
kan dog ligeledes have at gøre med, at der er tale om en socialdemokratisk
regering, der i den periode har gjort det nemmere for socialdemokratiske
folketingsmedlemmer, herunder medlemmer med arbejderbaggrund, at
have kontakt til ministre og embedsmænd.
Lederne og de selvstændige fra det private har i nøje overensstemmelse med
deres repræsentationsfokus i særlig grad kontakter til landbruget, men
sjældent kontakt med lønmodtagerne og de „svages“ organisationer. Den
forholdsvis lille kontakt til ministre og embedsmænd, som fremgår af tallene,
kan – som ved arbejderne, men med omvendt fortegn – i nogen grad
skyldes, at der er tale om en socialdemokratisk ledet regering.
Heller ikke hvad angår kontaktmønstre, fremstår djøf’erne med en markant
egen repræsentationsprofil. Dog har gruppen generelt mindre kontakt til
statslige og kommunale myndigheder i deres egen valgkreds, end de øvrige
folketingsmedlemmer. Derimod har de forholdsvis lidt flere kontakter til
akademikernes organisationer.
I deres repræsentationsfokus lægger humanisterne bl.a. vægt på at arbejde
med problemer, som private personer henvender sig med, at fremføre egen
regions og valgkreds’ interesser samt at fremføre lønmodtagernes interesser.
Dette modsvares nøje i deres kontaktmønster, idet de netop har relativt
flere kontakter til organisationerne under LO, statslige og kommunale
myndigheder i egen valgkreds og højere tjenestemænd. Det sidste kan
– som ved arbejderne – fortolkes som en del af arbejdet med at varetage
personers og valgkredsens interesser, det, der i engelsksproget litteratur
199