De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

magt i det danske politiske system, vil sandsynligvis være mere tilbøjelig
til at støtte forslag fra arbejdsgiverne, have mere kontakt med disse og se
det som sin opgave at fremme deres interesse. Det gælder både i konkrete
sager og ved tilrettelæggelse af beslutningsprocesser samt ved reformer af
politiske institutioner. Analyser af politikernes magtopfattelser bidrager også
til yderligere at nuancere kendskabet til deres repræsentationsopfattelser og
risici-perception. Så vil man forstå politikernes handlinger, er der al mulig
grund til at interessere sig for deres opfattelse af, hvordan magt er fordelt,
og hvordan den bør fordeles i det danske politiske system.
D e f o l k e va l gte som in f o r m a n t e r
o m m a gte n i sam f u n d e t
I analysen af politikernes magtperception i kapitlet her lægges vægten
først og fremmest på politikerne i rollen som repræsentanter for forskellige
magtopfattelser. Men man kan også med forsigtighed forsøge at fortolke
deres svar i et informantperspektiv. Man kan forsøgsvis opfatte politikerne
som et forholdsvis velinformeret – men så ganske afgjort ikke et neutralt
og objektivt – panel af politiske iagttagere, som kan udspørges om, hvilke
politiske aktører de anser for at være magtfulde i det politiske system.
I litteraturen finder man mange forskellige metoder til kortlægning af
magt. Der er magtanalyser, der baserer sig på kortlægning af ressourcer,
ofte i tilknytning til analyser af strukturelle udviklinger på samfundsområdet;
analyser baseret på kortlægning af, hvilke mennesker der indtager hvilke
positioner i samfundet; analyser baseret på, at et panel af kvalificerede iagttagere
vurderer, hvem der besidder magt og indflydelse; analyser af, hvilke
elitegrupper der har kontakt med hinanden og hvor ofte; analyser af konkrete
beslutningsprocesser, hvor resultatet af processen sammenlignes med
de forskellige aktørers synspunkter forud for og undervejs i beslutningsforløbet;
og endelig analyser af den politiske kommunikation og argumentation
med henblik på forandringer og forskydninger i sprogbrug, argumentation
og politiske symboler.
Diskussionen af, i hvilken udstrækning Folketinget og de folkevalgte
har gennemgået en udvikling i retning af professionalisering (se kapitel 2),
er et lille bidrag til en magtanalyse med afsæt i en beskrivelse af ressourcer
og visse strukturelle udviklinger. I kapitel 6 foretages en analyse af de
folkevalgtes kontakter med andre grupperinger i samfundet, hvilket både
bidrager til analysen af, hvem folketingsmedlemmerne repræsenterer, og
165