De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

og motivation samt for deres mulighed for at blive et kendt navn, hvilket
alt sammen bidrager til at muliggøre deres indvælgelse i Folketinget. Men
analysen viser, at erfaringen fra lokalpolitik ikke sætter sig igennem som en
særlig repræsentationsprofil, når først personen er valgt ind. Folkevalgte med
kommunalpolitisk erfaring ønsker som alle andre at repræsentere deres parti.
Herudover er de eneste to resultater, at folkevalgte med kommunalpolitisk
lidt oftere end andre har kontakt til kommunale og statslige myndigheder i
valgkredsen, samt at de sjældnere end andre optræder i både de landsdækkende
og de regionale medier og i øvrigt – og måske af samme grund – er
forholdsvis utilfredse med mediernes dække af deres virke. I forhold til alle
andre spørgsmål om repræsentationsfokus, kontaktmønstre, politiske standpunkter,
risici-perception og magt-perception betyder kommunalpolitisk
erfaring ikke noget. Ministre bliver sjældent rekrutteret fra den gruppe.
Kon k l u s i o n o g p e r s p e k t i v
Den viden, at sociale erfaringer hos de folkevalgte tenderer til at påvirke
deres politiske virke på bestemte måder, er ikke kun af akademisk interesse.
Det er en væsentlig viden at have med sig ved f.eks. opstillingsmøder. Da
de lokale medlemmer af partiet Venstre eksempelvis skulle finde deres nye
folketingskandidat efter tidligere formand for folketinget, Ivar Hansen,
endte de med at kunne vælge blandt fire kandidater: En forstander for
en landbrugsskole uden lokaltilknytning til regionen, en stud.scient.pol.
fra Odense Universitet opvokset i regionen, en lokal erhvervsmand med
partierfaring og endelig en lokal erhvervsmand med brancheorganisationserfaring.
Alle gæve venstremænd. Valget faldt på den sidstnævnte, og den
forholdsvis intense indsats for at promovere de forskellige kandidater og
mobilisere medlemmerne til at møde op til afstemningsaftenen vidner om,
at de politisk aktive partimedlemmer har en klar fornemmelse af, at det
langt fra er ligegyldigt, hvem der er „partiforeningernes mand på tinge“.
Analysen her dokumenterer, at de har ret. De fire forskellige kandidater ville
– hvis de også senere fik nok støtte fra vælgerne – efter al sandsynlighed
repræsentere kredsen helt forskelligt.
Viden om sociale erfaringer hos de folkevalgte er også til nytte i rollen
som vælger. Hvis man f.eks. synes, at det er vigtigt, at regionens erhvervslivs
økonomiske interesser skal varetages, er det en god ide ikke bare at stemme
på en kandidat fra et borgerligt parti, men personen skal tillige helst være en
mand og have erfaringer som selvstændig erhvervsdrivende. Man skal gøre
254