De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

S e lv s t æ n dige m e die i n s t i t u t i o n e r
Med monopolbrud og konkurrence på tv- og radioområdet og øget konkurrence
på dagbladsområdet sker der fra slutningen af 1980’erne en voldsom
og hurtig forandring af medierne, idet de nu udvikler sig til selvstændige
medieinstitutioner. Medierne skal nu i langt højere grad klare sig på et marked
eller på markedslignende vilkår, hvorved markedets logik og præmisser
bliver styrende. Programmerne opfattes i stigende grad som varer, publikum
som kunder, og målet for succes er antal kunder i butikken, dvs. høje
læser- og seertal. Det betyder bl.a.,
at mediernes modtagere i stigende grad forstås ud fra deres rolle som mediebrugere,
dvs. som publikum, og ikke ud fra deres rolle som deltagere
i en politisk eller kulturel offentlighed. Som følge heraf bliver mediets
opgave at yde service over for publikum i dets egenskab af individuelle
forbrugere. Mediet skal tilfredsstille publikum gennem selve mediebrugen,
idet mediebrugen ikke længere er et middel for et andet og højere
kulturelt eller politisk formål. Mediebrugen er i stigende omfang et mål
i sig selv, hvorved mediet i stigende grad bliver en kontaktflade mellem
serviceyder og serviceforbruger (Hjarvard, 1999: 39).
Dette betyder generelt, at programvirksomheden er gået fra at være afsenderstyret
(hensynet til de kulturpolitiske forpligtelser) til i højere grad at
blive modtagerstyret (hensynet til seerne), hvilket igen betyder ændring
af kvalitetsparameteret. Tidligere blev kvalitet defineret ud fra indholdsmæssige
aspekter, hvorimod mediemæssige aspekter nu i højere grad bliver
afgørende. Eksempelvis er en politisk diskussion ikke god kvalitet i sig selv.
Der er først tale om kvalitet, hvis den politiske diskussion tillige er godt
fjernsyn. Og en nyhed bliver ikke uden videre bragt i en nyhedsudsendelse.
Nyheder skal også være godt fjernsyn. Nyhederne skal med andre ord leve op
til mediernes nyhedskriterier. Nyhederne skal være nyhedsværdige. „Godt
fjernsyn“ er på markedets vilkår fjernsyn, der fastholder flest seere. Seere
– viser det sig – fastholdes af drama. Nyheder har længe skullet leve op til
journalistiske nyhedskriterier som nærhed, identifikation, væsentlighed,
aktualitet, overraskelse og drama. Men på markedets og konkurrencens
vilkår er frygten for at kede sit publikum langt stærkere, og drama-elementet
er blevet meget vigtigere.
Det betyder, at den officielle politik og politiske initiativer kan være
så gode, som de være vil, men hvis de ikke i høj grad imødekommer
mediernes krav om narrativer, der er episodiske, korte, nemt beskrivelige,
dramatiske, visualiserbare og farverige, så når de ikke igennem til avi-
214