De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

kan man måske argumentere for, at både uddannelse og erhvervserfaring
giver folketingsmedlemmer med „djøf-baggrund“ en stor kapacitet til at
sætte sig ind i sager (jævnfør også diskussionen i kapitel 2 om professionalisering),
hvilket afføder både mange opgaver og mange kommentarer.
Svarene kunne også søges i retning af, at djøf’erne måske er ret ambitiøs
og klarer sig godt i karriere-kampen (jævnfør andelen af ministerposter).
Omvendt kommer de kortuddannede tilsyneladende mindre til orde.
Analysen giver en første indikation på, at erfaringer forud for indvalg
ikke bare slår igennem ved at præge holdninger og opfattelser, men også
kan gøre en forskel på grund af kvalifikationer. Herom mere, når vi
kommer til analyserne af nationale og internationale kontakter samt brug
af medier.
Rep r æ s e n t a t i o n s s t r a t e g i
Alle med repræsentationsopgaver må tage stilling til, hvordan de mest
effektivt kan varetage de interesser, som de ønsker at varetage. Medlemmerne
af Folketinget må således overveje, hvordan de sikrer sig mest mulig
indflydelse i en meget kompleks beslutningsproces med mange aktører. Der
er flere opgaver, som kunne fortjene opmærksomhed, end folketingsmedlemmerne
kan overkomme, og der er flere mennesker og organisationer,
der gerne vil i kontakt med dem, end tiden rækker til. Så de må prioritere
opgaver, kontakter og tidsforbrug og overveje mål og midler. De er med
andre ord nødt til at lægge en strategi for deres arbejde.
Tidligere forskning baseret på kvalitative interview med folketingsmedlemmer
viser, at man kan indfange megen interessant information om
folketingsmedlemmernes forskellige måde at fylde deres rolle ud på ved at
analysere deres strategier for at skaffe sig viden og deres strategier for et skaffe
sig indflydelse. Nogle satser først og fremmest på at skaffe sig både viden og
indflydelse gennem et stort personligt netværk. Andre satser i højere grad
deres kræfter på at følge med i den offentlige debat i medierne og skaffe
sig indflydelse gennem at præge den offentlige opinion og ved at henvise til
den offentlige opinion. Endelig er der en gruppe, der skaffer deres viden
og magt gennem deres saglighed i mere akademisk forstand, dvs. gennem
læsning og detaljeret stofkendskab. Ingen kan negligere nogen af de tre
strategier, men de vægtes forskelligt (Jensen, 1993:179-217) Disse strategier
kan genfindes i denne undersøgelse. Folketingsmedlemmerne blev spurgt
om, hvor vigtigt en række faktorer efter deres erfaring er, når det gælder
118