De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

denne gruppes interesse. Tendensen holder også for kvinder, flygtninge og
kristne, selv om man her arbejder med små tal. Der følger tilsyneladende
handlinger efter holdninger. Hvordan politikerne definerer deres job indvirker
på, hvordan de rent faktisk udfører den (se også Esaiasson, 2000).
Da social baggrund således indvirker på jobdefinitionen, dvs. opfattelsen
af repræsentationsfokus, og jobdefinition indvirker på handlinger, ja så har
rekrutteringsmønsteret konsekvenser. At opsøge ministre er ikke det eneste
folketingsmedlemmerne foretager sig for at foretage forskellige gruppers
interesser. Her er aktiviteten brugt til at sandsynliggøre, at de folkevalgtes
repræsentationsopfattelser generelt har konsekvenser, hvorfor det er vigtigt
at kende disse og at afæske de folkevalgte svar på, hvem de repræsenterer.
R E P R Æ S E N TATI O N E N S S T I L
Hvis vi nu vender os fra spørgsmålet om, hvad eller hvem der skal repræsenteres,
til det andet hovedspørgsmål i repræsentationsteorien, nemlig
spørgsmålet om hvordan man som repræsentant repræsenterer, dvs. til repræsentationens
stil, så var der ifølge teorien to centrale problemstillinger at
forholde sig til. For det første, hvordan man finder frem til de mennesker,
„der skal være i stedet for“. Her udgøres hovedpositionerne dels af forskellige
former for proportionale valg, dels andre måder hvorpå befolkningens
karakteristika kan afspejles i deres repræsentanter, herunder lodtrækning og
kvoteordninger. Den anden centrale problemstilling vedrørende repræsentationsstil
handler om, hvordan man organiserer, at repræsentanten i praksis
kommer til at „handle på vegne af“ af andre. Hovedpositionerne er her
knyttet til forestillinger om frit eller bundet mandat.
Inden vi går til en analyse af de folkevalgtes holdninger og opfattelser af
disse spørgsmål, er der grund til at dvæle lidt ved de formelle regler.
Rela t i o n en mell em f o l k e t ing s medl emmerne
og væ lger n e
Når det gælder relationen mellem vælgerne og de folkevalgte, er der med
grundlovens formuleringer taget stilling til begge hovedaspekter af repræsentationens
stil.
Vedrørende måden man skal finde frem til „dem, der skal være i stedet
for“, så foreskriver Grundlovens § 31, at „Folketingets medlemmer vælges
ved almindelige, direkte og hemmelige valg“ (stk. 1) og at „[d]e nærmere
105