De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Polit i k o g r i s i ci- p e r cep t i o n
Dette „filter“ af grundlæggende politiske holdninger og opfattelser – „brillerne“
man ser med – defineres ofte også som politisk kultur (Jensen, 1993:
49ff.). Inden for studiet af politisk kultur har risici-perception påkaldt sig
stigende forskningsinteresse. Det skyldes på den ene side, at uanset forholdsvis
trygge levevilkår i vestlige samfund er bevidstheden om risici
meget høj og fylder meget i den politiske diskussion, på den anden side er
diskussionen af fremtidige risici med de usikkerheder, der knytter sig til
dette, netop et godt sted at studere politisk kultur.
Der er gjort mange forsøg på at forklare „hvem der frygter hvad og
hvorfor“. Ikke mindst er opfattelser af teknologi og medicin blevet grundigt
udforsket. Det viser sig, at man ikke kan forklare, hvad folk frygter med
henvisning til fænomenets farlighed. Risici og risici-vurdering er ikke et
teknisk spørgsmål. Folk accepterer simpelthen ikke uden videre eksperternes
vurderinger og forsikringer. Henvisninger til fænomenets „objektive“
farlighed kan heller ikke forklare, hvorfor forskellige mennesker vurderer
risiciene ved samme fænomener helt forskelligt. Det har imidlertid også
vist sig, at heller ikke personlige og psykologiske træk ved personer giver
overbevisende forklaringer på forskelle i risici-perception. Denne type
forklaringer har bl.a. ikke kunnet forklare forskelle i risici-vurderinger i
forskellige sociale og kulturelle lag. Dette er baggrunden for forsøget på at
formulere kulturelle teorier om risici-perception (Nelkin, 1989; Douglas
& Wildavsky, 1982).
Med det formål at teste styrken af forskellige teorier om risici-vurderinger
gennemførte Karl Dake og Aaron Wildavsky (1991) i USA et forskningsprojekt
baseret på et meget omfattende surveydatamateriale. Dake og Wildavsky
fandt – som andre forskere før dem – ingen sammenhæng imellem
personernes viden om de specifikke farer og deres frygt for dem. Der var
heller ingen sammenhæng imellem personlighedstræk og risici-perception.
Socioøkonomiske variable som køn, alder og social klasse forklarede heller
ikke meget af variationen i svarene. Derimod viste det sig, at ideologisk orientering
som konservativ eller liberal 3 havde betydning. Om en person mener,
at eksempelvis grundvandet er blevet mindre rent, eller at atomkraftværker
er farlige, forklares hverken blandt „almindelige“ mennesker eller blandt
elitegrupper bedst med deres viden om fænomenerne, deres personlighed,
alder, køn eller klasse, men derimod med deres ideologiske orientering eller
world views. Forklaringen herpå er ifølge Wildavsky og Dake, at hvad man
frygter, langt mindre handler om, hvad man ved, end om, hvad og hvem
137