De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

og viser noget om, i hvor høj grad de folkevalgte binder lokalsamfundet
og staten sammen.
En fjerdedel af de folkevalgte har månedlig kontakt til forskellige virksomheds-
og brancheorganisationer, en femtedel til Dansk Arbejdsgiverforening
eller enkeltorganisationer herunder, og endelig har ca. 15 pct.
månedlig kontakt med landbrugets organisationer. En fjerdedel har ligeledes
månedlig kontakt til LO eller enkeltforbund herunder, mens knap ti pct.
har månedlig kontakt til de øvrige lønmodtagerorganisationer under AC
og FTF. Dette modsvarer politikernes vurdering af, at de økonomiske
interesseorganisationer fra både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden har
stor og lige stor indflydelse, men altså mindre magt end regering, medier,
Folketing og partier.
Af organiserede grupper uden for arbejdsmarkedsområdet står miljø- og
pensionistorganisationerne stærkest med hensyn til adgang til folketingsmedlemmerne.
Ca. 15 pct. af de folkevalgte har månedlig kontakt her, mens
under ti pct. har månedlig kontakt til flygtninge- og indvandrerorganisationer,
kvindeorganisationer, handicaporganisationer, kirkelige organisationer
og afholdsorganisationer.
Endelig har ca. en fjerdedel af de folkevalgte politikere månedlig kontakt
til henholdsvis politikere, myndigheder, organisationer og virksomheder
i Norden og i EU. Samme andel har månedlig kontakt til internationale
organisationer og danske organisationer, der arbejder med internationale
spørgsmål.
Internationalisering udgør en stor udfordring for folketingsmedlemmerne.
Parlamenter, regeringer og partier er tæt forbundne med nationalstaten.
For alle aktører gælder, at hvis væsentlige beslutninger om love og regler
træffes andre steder end i de nationale parlamenter og regeringer, så stiller
det nye krav til organisation og procedurer. Hvis forskellige former for
kommunikation, udveksling og organisationsnetværk hen over landegrænser
vokser, må også folkevalgte parlamentarikere indgå i nye roller, hvis
de – dvs. det demokratiske element i styreformen – skal fastholde magten
over beslutninger og regelproduktionen.
Internationaliseringen og europæiseringen har hos nogle skabt frygt for,
at parlamenter mister indflydelse, og internationaliseringen repræsenterer et
nyt dilemma for flere og flere parlamentarikere. Internationale spørgsmål
rangerer nemlig ikke højt blandt vælgere, hvilket betyder, at parlamentarikere,
der bruger meget tid på europæiske og internationale spørgsmål, kan
have svært ved at blive genvalgt. Stigende internationalisering stiller også
194