De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

politiske prægning i 1980’erne og 1990’erne, har andre holdninger og opfattelser
end de øvrige.
Dernæst har antagelsen været, at uddannelse og afledt heraf erhverv og
erhvervserfaring forud for indvælgelse i Folketinget er af stor betydning.
Analysen af rekrutteringen har vist, at fire store erhvervsgrupper i Folketinget
udgøres af humanisterne (folketingsmedlemmer med en eller anden form
for læreruddannelse eller en humanistisk universitetsgrad), djøf’erne (dvs. de
samfundsvidenskabeligt uddannede inden for jura, økonomi, politologi,
forvaltning eller folk i administrative og forvaltningsorienterede job), ledere
og selvstændige fra det private og arbejdere og kortuddannede. Disse erhvervsmæssige
hovedgrupperinger er blevet brugt i analysen af erhvervsbaggrundens
betydning.
Antagelserne har endvidere været, at måden, hvorpå folketingsmedlemmerne
har erhvervet sig politisk erfaring, er af betydning. Derfor indgår
organisationserfaring og kommunalpolitisk erfaring i analysen. Det har ligeledes
været antagelsen, at mange år i Folketinget i sig selv præger folketingsmedlemmernes
udsyn og adfærd, hvorfor også anciennitet i Folketinget er
medtaget.
Som redegjort for i kapitel 3 har opgaven ikke kun været at besvare
spørgsmålet, om eksempelvis de indvalgte kvinder har andre opfattelser af,
hvem de repræsenterer, end mænd. De kvindelige folketingsmedlemmer
er ikke bare kvinder. Nogle af kvinderne er f.eks. også unge, nogle har
djøf-baggrund, nogle har organisationserfaring, og nogle tilhører måske
et højrefløjsparti osv. Opgaven har ikke kun bestået i at kortlægge, hvilke
holdninger opfattelser og adfærd de konkrete kvindelige folkevalgte politikere
havde. Men opgaven har været at undersøge, hvilke repræsentationsopfattelser
der kunne tilskrives den/de kvindelige parlamentariker, når
der blev kontrolleret for, hvad der sandsynligvis snarere skyldtes f.eks. deres
partitilhørsforhold, organisationserfaring, specifikke erhvervserfaring eller
alder. Det er den isolerede effekt af det at være eksempelvis kvinde, der er
forsøgt fremanalyseret. Samme ræsonnement gælder for de andre kategorier
af folketingsmedlemmer.
Figurerne 3.4; 4.4; 5.6; 6.4 og 7.3 udgør grundlaget for den følgende
opsummering af, hvem de forskellige folkevalgte mener, de repræsenterer,
hvem de har særligt udbyggede kontakter til, deres politiske standpunkter,
deres opfattelser af, hvad man bør frygte, hvordan de opfatter og omgås
medierne, og hvordan de forskellige kategorier af folketingsmedlemmer
karrieremæssigt klarer sig i Folketinget.
248