nr. 475 - 2010 - Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM)
nr. 475 - 2010 - Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM)
nr. 475 - 2010 - Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1.2 Lysets fart 3<br />
1.2.1 Michelson-Morley<br />
I slutningen af 1800-tallet efter fremkomsten af Maxwell’s ligninger 2 , hvoraf<br />
kunne udledes, at lys måtte opfattes som elektromagnetiske bølger med<br />
en bestemt hastighed c, fastlagt af de to konstanter vakuumpermittiviteten<br />
ɛo <strong>og</strong> vakuumpermeabiliteten µo, var den fremherskende opfattelse, at disse<br />
bølger måtte udbrede sig i et medium. Alle andre bølger man kendte til blev<br />
udbredte gennem et medium. Først <strong>og</strong> fremmest havde man stort kendskab<br />
til elastiske bølgers udbredelse gennem <strong>for</strong>skellige stoffer. Anal<strong>og</strong>t måtte der<br />
altså eksistere et særligt stof, som de elektromagnetiske bølger kunne udbrede<br />
sig igennem i det ellers tomme rum. Dette stof kaldte man æteren. Dette stof<br />
gennemtrængte alt (<strong>og</strong> gjorde ellers ikke stort væsen af sig). Kun i æteren<br />
var hastigheden af de elektromagnetiske bølger den via Maxwellligningerne<br />
fundne hastighed c. Denne hastighed, som altså var lysets hastighed, havde<br />
man målt med meget stor nøjagtighed. Med udgangspunkt i æterteorien<br />
blev det nu interessant at finde jordens hastighed i <strong>for</strong>hold til æteren. Denne<br />
opgave arbejdede Michelson <strong>og</strong> Morley på gennem en lang årrække. Deres<br />
<strong>for</strong>søgsopstilling er vist i Fig. (1.1)<br />
Lys med frekvens f sendes mod et halvgennemsigtigt spejl, en såkaldt beamsplitter,<br />
BS. En del af lyset reflekteres af beamsplitteren <strong>og</strong> rammer spejlet S1<br />
<strong>og</strong> reflekteres af dette. En anden del af lyset rammer spejlet S2 <strong>og</strong> reflekteres.<br />
Derefter kommer strålerne tilbage til BS, <strong>og</strong> en del af lyset fra turen MS1M<br />
går gennem BS mod iagttageren. En del af lyset fra turen MS2M reflekteres<br />
af beamsplitteren <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsætter mod iagttageren. Disse to stråler interfererer<br />
nu, <strong>og</strong> interferensmønstret kan registreres v.hj.a. en fot<strong>og</strong>rafisk plade. Opstillingen<br />
er opbygget således, at |MS1| = |MS2| = L <strong>og</strong> således at MS1<br />
<strong>og</strong> MS2 er vinkelrette på hinanden. Vi <strong>for</strong>estiller os nu, at hele opstillingen<br />
bevæger sig med farten v i <strong>for</strong>hold til æteren, <strong>og</strong> at bevægelsesretningen er<br />
efter MS2.<br />
For at finde bølgelængden af lyset har vi brug <strong>for</strong> lysets fart i vores laboratoriesystem.<br />
Lysets fart i æteren er c. Vi får nu brug <strong>for</strong> trans<strong>for</strong>mationsreglen<br />
<strong>for</strong> hastighed via Galileitrans<strong>for</strong>mationen. På turen MS2 er farten af lyset,<br />
se Fig. (1.2-I)<br />
v+ = c − v (1.5)<br />
På turen S2M er farten af lyset, se Fig. (1.2-II)<br />
v− = c + v (1.6)<br />
2 Disse ligninger opstillede J.C. Maxwell omkring 1864. Maxwells arbejde vedrørende<br />
elektrodynamikken fandt sted i årene mellem 1861 <strong>og</strong> 1873.