hen, så er jeg helt sikker på, at så når vi mange af de resultater, som vi gerne vi i den danske folkeskole, uden at vi er i den situation, hvor vi hele tiden er bange for, om vi smider noget ud med badevandet. Giv nu for pokker lærerne det ansvar, som lærerne skal have og så styrk dem i at kunne påtage sig det ansvar, lad os få flyttet fokus derhen. Jacob Andersen: Jeg er formand for Lærerstuderendes Landskreds. Jeg synes, det har været meget, meget befriende med denne debat omkring <strong>PISA</strong>. Så er det jo desværre lidt uheldigt, at den kommer på så sent et tidspunkt, hvor der er blevet iværksat en masse politiske initiativer til at løse op for alle de problemer, som ikke er blevet analyseret til bunds. Det synes jeg også er meget karakteriserende for meget af det, som mange siger, at der er nogle problemer, men problemerne kan ikke løses på baggrund af <strong>PISA</strong>, man skal analysere, hvor problemerne opstår, hvor er det problemerne er, hvorfor er det, problemerne er der, inden man sætter i gang med en løsning. For jeg tror, at resultatet med disse forhastede løsninger er, at vi får et dansk samfund og et dansk uddannelsessystem, som på ingen måde kan konkurrere på globalt plan. vi har nogle ting, vi er dygtige til i Danmark, også som Steen Hildebrandt siger, at der er nogle ting, som skal videreudvikles med hensyn til det fremtidige samfund. Jeg var til en konference for en måned siden med 18 landes lærerstuderende, hvor alle lande er ekstremt misundelige på den folkeskole, vi har i Danmark, fordi den ikke lægger vægt på tom faglighed, men lægger vægt på menneskelig dannelse. Det tror jeg, det er den fokus, vi fortsat skal fastholde, hvis vi skal konkurrere globalt. Det kan godt være, de ikke er misundelige på os på grund af vores status, eller vores løn eller vores mangel på tid til fordybelse i uddannelsen, men de er meget, meget misundelige på det formål, vi har med vores folkeskoler, meget, meget misundelige på den tankegang, støtte og opbakning, der har været politisk til folkeskolen. Hvis den forsvinder nu, så tror jeg, at Danmark har givet sig selv dødsstødet i den globaliserede konkurrence. Lars Klüver: Så vil jeg lige kigge hen på jer og spørge, om der er nogen af jer, der sidder og brænder inde med en bemærkning her til sidst – nej. Så er vi nået til programmets ende, og Carina vil afslutte. Carina Christensen (KF): Så er vi kommet igennem dagen og kommet til vejs ende om høringen for <strong>PISA</strong> - undersøgelsen og det danske uddannelsessystem. Jeg håber, I er enig med mig i alle sammen, at det har været en spændende debat med mange interessante indlæg og synspunkter, og jeg er sikker på, at alle i udvalget vil få gavn af de indspark, vi har fået i dag, i fremtiden. Uddannelsesudvalget havde 3 overordnede ønsker til denne høring, og jeg kan vist roligt konkludere nu, at alle ønskerne er blevet indfriet. Vi har fået belyst mange forskellige sider af <strong>PISA</strong>-evalueringen. Vi har fået en god og bred drøftelse af, hvad man kan få ud af at evaluere vores uddannelsessystem, og vi har også fået debatteret <strong>PISA</strong> - undersøgelsen i en dansk sammenhæng. Det vil være sådan, at vi på det næste møde i Uddannelsesudvalget vil samle op på høringen og drøfte, om der er nogle nye opgaver for udvalget i forlængelse af dagen i dag. En lille praktisk bemærkning. Det vil være sådan, at <strong>Teknologirådet</strong> efter høringen laver et resume og en redigeret udskrift på baggrund af en båndudskrift af hele høringen. De vil udgive resumeet og udskriften i rapportform, og vi sørger også for, at alle jer, der har været med her i dag, får et eksemplar af det. 100
De skriftlige indlæg, der også er blevet delt rundt i dag, vil også være med i det, I får tilsendt. Det har været en lang dag, vi har været i gang i mange timer, så jeg skal ikke forlænge det yderligere. Tilbage er der kun at sige tak til de mange oplægsholdere, der har været på podiet i løbet af dagen. Vi er glade for, at I har villet stillet jeres ekspertise til rådighed, og det har været nogle gode og inspirerende indspark, I er kommet med. Jeg vil gerne sige tak til de politiske ordførere for at været kommet med nogle rigtig gode spørgsmål, jeg håber også, I har fået noget med hjem. Tak til vores ordstyrer for at holde god ro og orden og meget god kaffepause til tiden, må vi sige. Og så til sidst tak til <strong>Teknologirådet</strong> for at have arrangeret hele høringen for os, det har I gjort flot. Tak skal I have, tak for i dag og kom godt hjem. 101
- Page 1 and 2:
PISA - undersøgelsen og det danske
- Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
- Page 5 and 6:
Resumé PISA skaber debat Tolkninge
- Page 7 and 8:
også at varetage elevernes almene
- Page 9 and 10:
Netop de mundtlige kommunikationsf
- Page 11 and 12:
felter - fx er der skabt et voksend
- Page 13 and 14:
vidt PISA måler den danske folkesk
- Page 15 and 16:
dannet arbejdskraft. Det stiller kr
- Page 17 and 18:
Jeg vil nu give ordet videre til vo
- Page 19 and 20:
Med hensyn til metoden kan man sige
- Page 21 and 22:
Så på den måde får vi gennem PI
- Page 23 and 24:
Det er også sådan, at ude i den s
- Page 25 and 26:
e, fordi der er SFO-pædagoger samm
- Page 27 and 28:
Jeg vil prøve at runde af. Jeg vil
- Page 29 and 30:
Så personligt har jeg meget tillid
- Page 31 and 32:
Christine Antorini (S): Det er et s
- Page 33 and 34:
Det er jo det, at når man kører p
- Page 35 and 36:
et ganske tilfældigt, og mange af
- Page 37 and 38:
Niels Egelund: Du tænker på børn
- Page 39 and 40:
man får det gjort. Der bliver der
- Page 41 and 42:
hængige oversættere til at overs
- Page 43 and 44:
nelle analfabeter på den rigtige m
- Page 45 and 46:
Louise Frevert (DF): Ja, så er man
- Page 47 and 48:
Vi går nu i gang med en blok, der
- Page 49 and 50:
Lars Klüver: Christen, du mestrer
- Page 51 and 52: vi nødt til at beskæftige os med
- Page 53 and 54: øvrige nordiske lande, så er det
- Page 55 and 56: tester man selvfølgelig de læsesp
- Page 57 and 58: are, fordi der er ….. (mikrofonen
- Page 59 and 60: Hvis vi tager denne med andelen af
- Page 61 and 62: Niels Egelund: Jeg kan til berolige
- Page 63 and 64: Så kan man mene, at de folk, som s
- Page 65 and 66: leshed af de skolepolitiske tiltag
- Page 67 and 68: på evt. problematiske forhold er e
- Page 69 and 70: med begrænsede læsekundskaber, s
- Page 71 and 72: Lisbet Lentz: Det er da klart, hvis
- Page 73 and 74: dan kan vi undgå, at vi kommer i d
- Page 75 and 76: Mit spørgsmål går så på, at me
- Page 77 and 78: onale mål i form af fagformål, ce
- Page 79 and 80: liver trukket i alle retninger uden
- Page 81 and 82: De danske elever scorer katastrofal
- Page 83 and 84: Hans Henrik Knoop: Ja, til Carina f
- Page 85 and 86: den enkelte lærer brændte for at
- Page 87 and 88: Og så spørger du om, hvordan kan
- Page 89 and 90: undersøgelserne, men i en del af u
- Page 91 and 92: faktisk at måle det. Den anden del
- Page 93 and 94: undervise, eller måske lige vigtig
- Page 95 and 96: skolen, hvor man på baggrund af de
- Page 97 and 98: på universitetet, og alle skal hav
- Page 99 and 100: Det er jo sådan, at de danske unge
- Page 101: Peter Allerup: Det er netop en komm
- Page 105 and 106: Præsentation af oplægsholdere Nie
- Page 107 and 108: Tillidsjobs el. lign. Diverse forma
- Page 109 and 110: Hans Henrik Knoop Lektor ved Instit
- Page 111 and 112: Skriftlige oplæg PISA - undersøge
- Page 113 and 114: og afprøvet forskellige indikatore
- Page 115 and 116: Hvad kan der læres af PISA - under
- Page 117 and 118: ”Lågstadiet” og ”högstadiet
- Page 119 and 120: andre finske folkeskoler, råder ov
- Page 121 and 122: Endelig er der de danske børn, der
- Page 123 and 124: Måler PISA - undersøgelsen det, d
- Page 125 and 126: Ovenstående resultater er taget fr
- Page 127 and 128: opgaver i bredden placeres opgavern
- Page 129 and 130: • spørgsmålet om PISA i praksis
- Page 131 and 132: 1. Indledning Hvordan lever PISA -
- Page 133 and 134: 4. Fortolkning af PISA-2003 resulta
- Page 135 and 136: ehov for mere specifikke nationale
- Page 137 and 138: Måler PISA - undersøgelsen det, d
- Page 139 and 140: (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/A
- Page 141 and 142: Hvorfra ved PISA, hvad fremtidens a
- Page 143 and 144: PISA og andre internationale unders
- Page 145 and 146: mere overordnede ressourcemål som
- Page 147 and 148: tern validering af en del af PISA-k
- Page 149 and 150: Hvilke paradigmer bygger OECDs skol
- Page 151 and 152: og kulturel støtte til at videreud
- Page 153 and 154:
Clarke, P. (2001), Feeling compromi
- Page 155 and 156:
sen skaber opmærksomhed om nationa
- Page 157 and 158:
aggregeret, nationalt niveau, dels
- Page 159 and 160:
Kristendomskundskab, Latin, Matemat
- Page 161 and 162:
millioner af år (for de 200.000 ge
- Page 163 and 164:
alle eksaminer i overbygningen selv
- Page 165 and 166:
Hvilke styrker har den danske folke
- Page 167 and 168:
Hvilken indsigt kan man uddrage fra
- Page 169 and 170:
opmærksomhed og handling, og der e
- Page 171 and 172:
PISA og fremtidens kundskabskrav Af
- Page 173 and 174:
tre testdomæner har sin udfoldede
- Page 175 and 176:
uddannelsessystemer påvirkes og ud
- Page 177 and 178:
et livslangt fænomen, som finder s
- Page 179 and 180:
tiv”. Det er jeg enig i. ”De vi
- Page 181 and 182:
terer er mange ting - lige fra tal
- Page 183 and 184:
Flere skal have en kompetencegivend
- Page 185 and 186:
en mere fremtrædende rolle. Mht. i
- Page 187 and 188:
Oplægsholdere • Jan Mejding. sen