PISA Høring - Teknologirådet

(http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20030057105-REGL). At eleverne altså forventes
at forstå, at form og indhold rent faktisk ikke er uafhængige.
7) En elev med en nuanceret tekstforståelse vil derfor meget muligt være dårligere stillet i besvarelsen
af denne opgave.
Måler PISA så slet ikke læse-, regne- og naturfagskompetence?
En sådan konklusion ville være for drastisk. PISA tester, som flere gange understreget, et kompetencehele,
og heri indgår naturligvis ikke kun færdigheder i at forholde sig i en testsituation. Der indgår også færdigheder
i læsning, regning og naturfag. Men som eksemplet ovenfor skulle vise, kan man ikke skille
disse færdigheder fra hinanden og sige, hvilken del af PISA-resultatet, der er et resultat af testfærdigheder,
og hvilken del, der er resultat af de kompetencer, PISA hævder at teste. Kompetencehelet udøves som
en enhed i forhold til hvert enkelt spørgsmål. PISA giver os derfor et relativt præcist mål for, hvor gode 15årige
er til at læse, skrive, regne, ræsonnere osv. i testsituationer. Og PISA giver os et fingerpeg om, hvilke
færdigheder de har at møde livet med.
Som en afrundende bemærkning vil jeg sige, at det kompetencehele, PISA tester for, ikke i udpræget grad
svarer til det, som danske skoleelever må forventes at have udviklet, da testsituationer af surveytypen
ikke (endnu da) udgør en væsentlig bestanddel af elevernes skolegang. I modsætning til en række andre
lande. I lyset af denne overvejelse er det måske ikke så foruroligende, at danske elever placerer sig omkring
OECD-middel i PISA - undersøgelsen. Hvis man ikke vægter de kompetencer højt, som et survey
lægger op til, kunne det måske endda være et positivt tegn?
Dele af oplægget vil blive trykt i lettere omskrevet form i reflex 3/2005, Amtscentret for Undervisning,
Århus Amt.
137