PISA Høring - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Forord Denne rapport samler op på høringen ”PISA – undersøgelsen og det danske uddannelsessystem”, der blev afholdt på Christiansborg den 12. september 2005. Høringen blev arrangeret af Teknologirådet for Folketingets Uddannelsesudvalg. Høringens formål var at belyse PISA - undersøgelsen og dens resultater i relation til den danske folkeskole. På høringen debatteredes testens målsætning, metode og resultater, styrker og svagheder samt testens relation til den danske folkeskoles formål. Endvidere blev der givet bud på, hvad der kan læres af de finske resultater og på testens relevans i forhold til fremtidens behov. Rapporten indledes med et resumé af høringen, efterfulgt af et redigeret udskrift, en oversigt over politikerpanelet, en præsentation af oplægsholderne samt oplægsholdernes skriftlige oplæg. Rapporten kan ses på – og downloades fra – Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk. Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke oplægsholderne på høringen, Uddannelsesudvalget og Folketingets udvalgsafdeling og administration. En særlig tak til de tre eksperter, som har bistået Teknologirådet i planlægningen af høringen: Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet Christen Sørensen, Syddansk Universitet Teknologirådet, oktober 2005 Ulla Holm Vincentsen, projektleder Claus Sjørslev Madsen, projektmedarbejder 2
Resumé PISA skaber debat Tolkninger af ”PISA” – Programme for International Student Assessment – og diskussioner af undersøgelsens validitet har trukket utallige forsider det seneste år, hvor folkeskoleområdet måske mere end nogensinde er blevet en indædt politisk kampplads. Teknologirådets PISA-høring afspejlede denne tendens. Dog var der på høringen overordnet enighed blandt de fleste af deltagerne på en række punkter. For det første var der enighed om, at PISA ikke er en videnskabelig undersøgelse. For det andet, at resultaterne af PISA-2003 undersøgelsen er blevet markant overfortolkede af nogle politikere og i medierne. Og for det tredje, at PISA-testen ikke måler alt, og at resultaterne ikke kan stå alene som grundlag for uddannelsespolitiske beslutninger i Danmark. Men her hørte enigheden også op. På høringen blev PISA kritiseret af lærde fra universiteterne for at være alt fra utilstrækkelig til ubrugelig, mens andre eksperter og debattører fremførte, at PISA er et anvendeligt redskab i skoleudviklingen. Nogle af de samme folk påpegede, at behovet for at sammenligne kundskaber på tværs af nationer er vokset med globaliseringen og den øgede internationale konkurrence – og at vi med PISA har fingeren på de unges kompetencepuls og på den baggrund kan sikre, at Danmark ikke taber terræn. PISA: baggrund, målsætning og resultater Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, bestyrelsesformand for det danske konsortium for PISA-2003 og National Project Manager for PISA-2006, begrundede nødvendigheden af PISA: På grund af globaliseringen med international konkurrence vokser behovet for at sammenligne kundskaber på tværs af nationer, hvis vi skal sikre, at danske unge bevarer en førerposition i forhold til unge i andre lande. Derfor har Danmark siden 1997 været med i PISA - undersøgelserne. Ifølge Niels Egelund adskiller PISA sig fra tidligere internationale undersøgelser ved ikke at være læseplansbaseret og ved at inddrage personlige og sociale kompetencer. Når man i PISA tester unge i 15-års alderen, så skyldes det, at man ønsker at måle på kompetencer, de unge har brug for i de ungdomsuddannelser, de står foran at skulle påbegynde, oplyste Niels Egelund. Samtidig er det et formål med PISA, at politikerne skal kunne træffe beslutninger på baggrund af undersøgelsen. I modsætning til andre undersøgelser rummer PISA også baggrundsoplysninger om eleverne, som eleverne selv leverer (PISA er baseret på selvrapportering fra elevernes side) – fx om forældrenes sociale baggrund, uddannelsesniveau, job, kulturelle aktiviteter, kommunikation i hjemmet om fx politik, antal bøger, læsning af litteratur, hyppighed af museumsbesøg m.v. (som udtryk for det kulturelle og vidensmæssige niveau). Ved at koble disse oplysninger med elevernes kompetencer, ønsker man at afdække sammenhænge mellem situationen på hjemmefronten og elevernes skolekompetencer. Elevernes egne informationer suppleres med informationer fra skolelederne, berettede Niels Egelund, der også fortalte, at den seneste PISA fra 2003 viser, at den danske skole ikke har så stor succes, som man har i fx Island og Finland, med at bryde negativ social arv. Det har bl.a. at gøre med, at vi herhjemme – og det viser en supplerende OECD-undersøgelse af den danske skole fra 2004 – reagerer for vagt i forhold til svage elever. Vi bør have større forventninger og stille større krav til disse elever i det daglige, pointerede Niels Egelund. Niels Egelund kunne også fortælle, at danske unge til gengæld ligger i top i PISA, når det gælder sociale og personlige kompetencer. Danske elever mener, at de er gode til at samarbejde, de er glade for at konkurrere og har stor selvtillid og tiltro til fremtiden, hvad der må siges at være stærke kort i en globaliseret verden. Niels Egelund undrede sig over, at hverken medierne eller politikerne fokuserer på dette, men i stedet slår ned på de få negative, danske resultater af PISA. Fx forlød det bombastisk efter den seneste 3
Page 1 and 2: PISA - undersøgelsen og det danske
Page 3: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 7 and 8: også at varetage elevernes almene
Page 9 and 10: Netop de mundtlige kommunikationsf
Page 11 and 12: felter - fx er der skabt et voksend
Page 13 and 14: vidt PISA måler den danske folkesk
Page 15 and 16: dannet arbejdskraft. Det stiller kr
Page 17 and 18: Jeg vil nu give ordet videre til vo
Page 19 and 20: Med hensyn til metoden kan man sige
Page 21 and 22: Så på den måde får vi gennem PI
Page 23 and 24: Det er også sådan, at ude i den s
Page 25 and 26: e, fordi der er SFO-pædagoger samm
Page 27 and 28: Jeg vil prøve at runde af. Jeg vil
Page 29 and 30: Så personligt har jeg meget tillid
Page 31 and 32: Christine Antorini (S): Det er et s
Page 33 and 34: Det er jo det, at når man kører p
Page 35 and 36: et ganske tilfældigt, og mange af
Page 37 and 38: Niels Egelund: Du tænker på børn
Page 39 and 40: man får det gjort. Der bliver der
Page 41 and 42: hængige oversættere til at overs
Page 43 and 44: nelle analfabeter på den rigtige m
Page 45 and 46: Louise Frevert (DF): Ja, så er man
Page 47 and 48: Vi går nu i gang med en blok, der
Page 49 and 50: Lars Klüver: Christen, du mestrer
Page 51 and 52: vi nødt til at beskæftige os med
Page 53 and 54: øvrige nordiske lande, så er det
Page 55 and 56:
tester man selvfølgelig de læsesp
Page 57 and 58:
are, fordi der er ….. (mikrofonen
Page 59 and 60:
Hvis vi tager denne med andelen af
Page 61 and 62:
Niels Egelund: Jeg kan til berolige
Page 63 and 64:
Så kan man mene, at de folk, som s
Page 65 and 66:
leshed af de skolepolitiske tiltag
Page 67 and 68:
på evt. problematiske forhold er e
Page 69 and 70:
med begrænsede læsekundskaber, s
Page 71 and 72:
Lisbet Lentz: Det er da klart, hvis
Page 73 and 74:
dan kan vi undgå, at vi kommer i d
Page 75 and 76:
Mit spørgsmål går så på, at me
Page 77 and 78:
onale mål i form af fagformål, ce
Page 79 and 80:
liver trukket i alle retninger uden
Page 81 and 82:
De danske elever scorer katastrofal
Page 83 and 84:
Hans Henrik Knoop: Ja, til Carina f
Page 85 and 86:
den enkelte lærer brændte for at
Page 87 and 88:
Og så spørger du om, hvordan kan
Page 89 and 90:
undersøgelserne, men i en del af u
Page 91 and 92:
faktisk at måle det. Den anden del
Page 93 and 94:
undervise, eller måske lige vigtig
Page 95 and 96:
skolen, hvor man på baggrund af de
Page 97 and 98:
på universitetet, og alle skal hav
Page 99 and 100:
Det er jo sådan, at de danske unge
Page 101 and 102:
Peter Allerup: Det er netop en komm
Page 103 and 104:
De skriftlige indlæg, der også er
Page 105 and 106:
Præsentation af oplægsholdere Nie
Page 107 and 108:
Tillidsjobs el. lign. Diverse forma
Page 109 and 110:
Hans Henrik Knoop Lektor ved Instit
Page 111 and 112:
Skriftlige oplæg PISA - undersøge
Page 113 and 114:
og afprøvet forskellige indikatore
Page 115 and 116:
Hvad kan der læres af PISA - under
Page 117 and 118:
”Lågstadiet” og ”högstadiet
Page 119 and 120:
andre finske folkeskoler, råder ov
Page 121 and 122:
Endelig er der de danske børn, der
Page 123 and 124:
Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 125 and 126:
Ovenstående resultater er taget fr
Page 127 and 128:
opgaver i bredden placeres opgavern
Page 129 and 130:
• spørgsmålet om PISA i praksis
Page 131 and 132:
1. Indledning Hvordan lever PISA -
Page 133 and 134:
4. Fortolkning af PISA-2003 resulta
Page 135 and 136:
ehov for mere specifikke nationale
Page 137 and 138:
Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 139 and 140:
(http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/A
Page 141 and 142:
Hvorfra ved PISA, hvad fremtidens a
Page 143 and 144:
PISA og andre internationale unders
Page 145 and 146:
mere overordnede ressourcemål som
Page 147 and 148:
tern validering af en del af PISA-k
Page 149 and 150:
Hvilke paradigmer bygger OECDs skol
Page 151 and 152:
og kulturel støtte til at videreud
Page 153 and 154:
Clarke, P. (2001), Feeling compromi
Page 155 and 156:
sen skaber opmærksomhed om nationa
Page 157 and 158:
aggregeret, nationalt niveau, dels
Page 159 and 160:
Kristendomskundskab, Latin, Matemat
Page 161 and 162:
millioner af år (for de 200.000 ge
Page 163 and 164:
alle eksaminer i overbygningen selv
Page 165 and 166:
Hvilke styrker har den danske folke
Page 167 and 168:
Hvilken indsigt kan man uddrage fra
Page 169 and 170:
opmærksomhed og handling, og der e
Page 171 and 172:
PISA og fremtidens kundskabskrav Af
Page 173 and 174:
tre testdomæner har sin udfoldede
Page 175 and 176:
uddannelsessystemer påvirkes og ud
Page 177 and 178:
et livslangt fænomen, som finder s
Page 179 and 180:
tiv”. Det er jeg enig i. ”De vi
Page 181 and 182:
terer er mange ting - lige fra tal
Page 183 and 184:
Flere skal have en kompetencegivend
Page 185 and 186:
en mere fremtrædende rolle. Mht. i
Page 187 and 188:
Oplægsholdere • Jan Mejding. sen
show all

PISA Høring - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?