PISA Høring - Teknologirådet

Inden jeg går over til det andet spørgsmål om, hvordan en fremtidig undersøgelsesstruktur kunne se ud,
vil jeg lige fortælle en ganske lille historie, som jeg oplevede på et af de mange skolebesøg, vi foretager os.
Jeg var faktisk ude på en skole den dag, hvor der blev holdt PISA - undersøgelse, og da det gik op for mig,
at de elever, jeg skulle tale med, faktisk lige havde siddet og udfyldt skemaerne, kunne jeg ikke dy mig for
at spørge om, hvordan de havde oplevet det. Jeg må sige, svarene kom ret så prompte. Den ene dreng
sagde: ”det værste var, at vi mistede 2 fysiktimer og så til noget, som ingen betydning har for os. Det har
ingen betydning for den karakter, vi får, jeg lærer ingenting af det, for jeg får ingen tilbagemelding, jeg
ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert i det, jeg har gjort.”
I øvrigt er der aldrig nogen, der finder ud af, hvordan netop jeg har udfyldt min PISA-opgave, så derfor
syntes han ikke, at der var særlig grund til at gøre mange bestræbelser ud af at gøre det så godt som muligt.
En anden var så rask at sige, at han havde udfyldt det, han orkede, og sprunget resten over.
Jeg må indrømme, det kom lidt bag på mig, at de var så hovski snovski i forhold til testen, det var faktisk i
en skole nord for København, sådan en rigtig faglig skole, så jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt
på, da jeg kørte tilbage mod evalueringsinstituttet, om vi i virkeligheden kunne ændre vores PISAresultater
uden at ændre overhovedet andre faktorer end introduktionen til eleverne.
Så jeg overvejede, om man kunne ændre danske elevers og læreres attituder til internationale undersøgelser
ved at lancere dem med begreber som national stolthed og ære i forhold til en god placering i verdensmesterskab
i skolekundskaber.
Så går vi over til at se på, hvordan man kunne lave et nyt design for en undersøgelse. Man kunne vel forestille
sig et undervisningsdesign, som bygger på både kvalitative og kvantitative data. Hvis en fremtidig
sammenlignende undersøgelse skal være interessant for både politikere og for brugere, så må den indsamle
og dokumentere resultater, der dels kan anvendes på et aggregeret nationalt niveau, dels kan anvendes
som pædagogisk dokumentation, som kan give brugerne handlingsanvisende tilbagemeldinger.
Derfor foreslår EVA faktisk, at man udvikler et sammenhængende kvalitetssystem for folkeskoleområdet.
Alle kommuner og skoler skal have sådan et kvalitetssystem, det skal være systematisk, det skal være
resultatvurderende, og det skal være udviklingsskabende, det skal altså have fokus både på output og på
proces. Det skal minimum kunne besvare, hvordan opfyldes folkeskoleloven, hvordan når man de lokale
og kommunale mål, og hvordan er elevernes, klassernes og skolens niveau rent fagligt.
En sådan undersøgelse bør kunne levere data, som den enkelte skole og lærer kan bruge som pædagogisk
dokumentation og hermed også som afsæt for en videre udvikling af undervisningen.
Men undersøgelsen må også kunne give tal, der korrigeret for socioøkonomiske forhold kan vise, om en
skole overpræsterer eller underpræsterer. Uddannelsesundersøgelsen skal vise elevernes kunnen, samtidig
med at den skal belyse sammenhængen mellem undervisning og testresultater, så det danske skolesystem
har en mulighed for at iværksætte målrettet indsats.
Margrethe Vestager (RV): Jeg vil godt begynde at spørge Jan Mejding, fordi du ved meget mere end det,
du har fortalt os nu, også om læsning, også om historikken. Hvis man nu antager, at PISA siger noget om
virkeligheden, jeg tror godt, man kan opstille den hypotese på det tidspunkt, er det så udtryk for et forfald,
har vi forladt en læsningens guldalder, som reformpædagoger har lokket os ud af, har der været
sådan et tidspunkt, hvor det gik meget bedre, som vi så at sige kan vende tilbage til.
Når jeg spørger, er det bl.a., fordi der er rigtigt mange voksne, der læser meget dårligt, det ved vi, det er
derfor, vi har forberedende voksenundervisning osv. osv. På et tidspunkt må de også have forladt skolen
66