PISA Høring - Teknologirådet

Matematisk kompetence – mathematical literacy på engelsk - defineres i undersøgelsen som det enkelte
individs evne til at identificere og forstå den rolle matematik spiller i verden, til at give velfunderede
bedømmelser, bruge og engagere sig ved hjælp af matematik på måder, der lever op til de behov, der er
for at det enkelte menneske kan fungere som en konstruktiv, engageret og reflekterende borger.
Selv om undersøgelsen ikke er tilrettelagt ud fra gældende læseplaner, så harmonerer tilrettelæggelsen
rimeligt med danske læseplanstraditioner. 25
Er testningen af fagområderne lagt relevant tilrette?
Om testningen inden for matematikområdet er tilrettelagt, så det bliver relevant for morgendagens samfund,
er et spørgsmål der giver anledning til en del debat. Dels kan der være uenigheder om hvilken type
matematisk kunnen, der er relevant for fremtidens samfund, og dels kan være forskellige opfattelser af
hvilke kvaliteter en testopgave skal have for at være en god opgave. Testopgaver er en helt særlig genre,
som adskiller sig både fra genrerne i hverdagen og fra hvad der er gode undervisningsopgaver, hvor testopgaver
skal afspejle, hvad eleverne kan, og hvad de ikke kan, men undervisningsopgaver skal give rum
for at lære nyt. Det er blevet fremført, at opgaverne i PISA kræver for få beregninger, at der er for meget
tekst i opgaverne, og at opgaverne ikke ligner hverdagens brug af matematik.
Jeg selv hører til dem der vurderer, at selv om der selvfølgelig kan ske forbedringer af opgaverne, så har
opgaverne en rimelig balance i forhold til at teste typer af matematisk kunnen, der er relevante for dagens
og morgendagens samfund. Jeg finder ikke, at der er for lidt testning af udførsel af beregninger eller
for meget tekst, og jeg finder ikke, at testningen er for nær eller for fjern fra en testning af virkelighedens
behov.
Der er sket og der vil fremover ske nogle ændringer i vores liv og samfund, så en grundlæggende forståelse
af grundlæggende begreber bliver stadig mere relevant, mens behovene for hvad det enkelte menneske
kan måle og beregne bliver enten mindre eller ændrer sig dramatisk. Vi møder en mangfoldighed af
tal og diagrammer som vi skal afkode, reagere på og selv være med til at konstruere – for vores egen skyld
og for samfundets. Samtidig udvikles og billiggøres der tekniske hjælpemidler, så man fx i dag købe en
laserafstandsmåler for et beskedent beløb og bruge det i stedet for centimetermål og tommestok. Det
indebærer en forskydning af, hvad der er relevant menneskelig matematisk kunnen. Mennesker skal
kunne bruge nye tekniske hjælpemidler, og mennesker må have en dyb forståelse af grundbegreber som
afstand, areal og rumfang og må have sans for størrelser for at kunne og ville udnytte og fortolke målinger
og beregninger om fænomener og situationer, som de fremtræder i forskellige medier. Fx blev der i
PISA 2000 brugt et kort over Antarktis til testning af forståelse af arealbegrebet, af sans for størrelsesforhold
og af parathed til at sætte det i spil over for en tekst, og alt i alt finder jeg at balancen i PISAopgaverne
er rimelig, når det er det funktionelle mathematical literacy der søges testet.
Generelle og detaljerede resultaters relevans for fremtiden
Det generelle billede der tegnes om matematikområdet er, at danske unge præsterer over gennemsnittet
sammenlignet med unge i andre lande, og at der ikke er nogen ingen ændringer fra PISA 2000 til 2003. I
det generelle billede er det præstationerne for naturfaglig kompetence og læsekompetence, der peger på
25 Opgaverne drejer sig om fænomener, som kan optræde i den personlige hverdag, liv, i skole, uddannelse og arbejde, i samfundslivet
og i videnskabelig sammenhæng, herunder det der kan betegnes som ’indre-matematisk kontekst’. Opgaverne i
PISA 2003 repræsenterer en bredde i det matematiske stof i form af fire idéområder: rum og form, forandringer og sammenhænge,
størrelser samt usikkerhed.
Opgaverne repræsenterer også en bredde i de matematiske kompetencer i overensstemmelse med Faghæfte 12 Matematik,
der nævner tankegangs-, problembehandlings-, modellerings og ræsonnementskompetence, samt repræsentations-, symbol-
og formaliserings-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence. I rapporteringen bruges tre kompetenceklasser delvist
svarende til stigende sværhedsgrad: reproduktionskompetence, sammenhængskompetence og refleksionskompetence.
166