PISA Høring - Teknologirådet

den enkelte lærer brændte for at evaluere løbende. Jeg vil sige, hvis de synspunkter er rigtige, så er der i
hvert fald et dilemma.
Mit spørgsmål er for det første, at problemet med at den politiske debat bliver skærpet, så er det, fordi der
i virkeligheden har været disse undersøgelser længe, og den første PISA-læseundersøgelse er jo helt tilbage
fra 92-93. Der har måske manglet meget tidligt et indspil til, hvordan evalueringskulturen kunne styrkes,
fordi det er jo ikke en ny debat det her.
Så det er lidt et spørgsmål til Anders Bondo: hvordan kan vi få en model sådan, at når der nu er internationale
undersøgelser og nationale undersøgelser, man hurtigt går ind, kan man sige, og tager fat i de problemer,
hvordan der kan blive et samspil, så det ikke kun bliver den offentlige debat, der oversætter, hvad
det er, der er i undersøgelserne.
Det andet er, at en af de inspirationseksempler, vi har haft her, det har været Finland, det er blevet modellandet,
det er jo en meget lærebogsstyret evalueringskultur, de har. Du var kort inde på det i dit sidste
svar, men er det vejen at gå, fordi umiddelbart så lyder det – synes jeg – som værende i modstrid med en
anden tradition, vi har i Danmark i forhold til en tradition, hvor man i høj grad selv vælger, hvordan man
gennemfører undervisningen.
Men jeg har ikke rigtig hørt noget alternativ, enten er der nationale test, eller også er der den finske model
som en meget lærebogsstyret model med små test undervejs, eller har I et tredje bud til fagenes folk
til, hvordan man så kan styrke evalueringskulturen.
Så det sidste. Jeg er bare nødt til at spørge: der kom en hurtig løsning, den finske løsning også på arbejdstidsregler,
som du også sagde havde været lidt belemrende, væk med arbejdstidsregler, alle lærere, uanset
hvad de laver, underviser 24 timer. Så behøver man ikke bøvle rundt med dem, er det svaret?
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL): Jeg vil først lige takke for pointen om det her med, at eleverne nok lærer
og nok kan få nogle karakterer i skolen, men at de glemmer det, hvis motivationen, lysten og engagementet
ikke er til stede. Det synes jeg er en rigtig vigtig pointe i en tid, hvor der bliver lagt mere og mere
vægt på, at karakterer og lign. skal offentliggøres. Så det var en rigtig god pointe.
Jeg vil gerne spørge om noget af det, som også står i dit oplæg, Hans Henrik, omkring, at vi meget præcist
ved, hvordan vi kan komme de styringsmæssige problematikker til livs i folkeskolen. Det synes jeg faktisk
er lidt interessant, det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om, kan du uddybe, hvordan vi
kommer de styringsmæssige problemer til livs.
I den sammenhæng, hvordan det politiske niveau skal spille ind i forhold til at komme de styringsmæssige
problemer til livs, altså som jeg opfatter det er et af problemerne, at man fra politisk side forsøger at
komme nogle ting til livs og dermed er medvirkende til at skabe centralisme, som er medvirkende til
faktisk at skabe flere problemer, end de løser.
Lars Klüver: Hvem vil begynde? Jeg beder om, at det bliver gjort kort, for der sidder en masse mennesker
dernede, som gerne vil ind og have noget kaffe om lidt.
Anders Bondo Christensen: Jeg tror, du misforstod mig, Christine. Jeg sagde faktisk, at lærerne var famlende,
de manglede redskaber til at udvikle evalueringskulturen, men mange skoler var gået i gang med
det. Der findes faktisk en række initiativer, også her er der gode eksempler at lære af, som hverken er en
lærebogsstyret evalueringskultur eller nogle centrale test, men hvor man faktisk på skolen får udviklet
83