PISA Høring - Teknologirådet

Og så spørger du om, hvordan kan man agere i forhold til det politisk. Det klogeste er selvfølgelig, at man
skaber så god plads til professionaliteten, at den kan blomstre i den ramme, man nu lægger ind over,
samtidig med at man friholder sig demokratisk-politisk, så man ikke er forpligtet på sagkundskab, fordi
så får vi det blandet for tæt sammen. Men at man f.eks. i PISA-sammenhæng ser det så tydeligt, så man
kan agere og begrunde det, man gør bedre via sådan en høring her f.eks. og også forstå styrker og begrænsninger
i konceptet.
Lars Klüver: Tak skal I have. Jeg havde to af jer på listen også, men kaffen venter, så I må komme frem
lidt senere i programmet. Jeg synes da lige, vi skal klappe af jer to, tak for indlæggene. Vi starter punktligt
15.30 her.
(Kaffepause)
Lars Klüver: Vi har Lena Lindenskov, Jens Dolin, Steen Hildebrandt og Louise Weinreich, som er i stedet
for Charlotte Rønhof fra DI.
Vi har lige aftalt med panelet heroppe, at der er et par markeringer fra sidste runde fra panelet, som vi
lige tester, om I har lyst til at bruge i denne runde, men ellers lader vi debatten stå åben til salen. Jeg kigger
lige, om der er et par markeringer, så tager vi dem, og ellers lader vi debatten efter disse indlæg være
jer.
Lena Lindenskov, lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet: Tak for initiativet og tak for invitationen
til at komme i dag.
Det er oplagt, at intentionen med PISA er at kunne måle kompetencer, som er relevante for morgendagens
samfund. Men det der er til diskussioner her på slutningen af dagen er altså, i hvor høj grad man
kan sige, det også er tilfældet, måler PISA faktisk nogle ting, som er relevante for fremtidens samfund.
Det er det ene spørgsmål, som jeg vil tage op og give nogle eksempler på, hvordan det er løst i designet for
PISA - undersøgelsen.
Den anden ting, jeg vil fremdrage, det er, på hvilken måde nogle af resultaterne siger noget til os om,
hvordan vi er forberedt på fremtidens behov og krav.
Når man ser på fremtidens krav, så melder der sig ting som fleksibilitet, mobilitet i den øgede teknologiske
udvikling i en mere globaliseret verden. Det er så det, hvor vi og andre, der arbejder med PISA - undersøgelsen,
må give nogle bud på, hvad det betyder for, hvilke kompetencer der er relevante fremover.
I designet er valget af faglige områder og tværgående områder helt centralt. Det kan være vanskeligt at
forestille sig, at et område som f.eks. historisk opfattelse, historisk bevidsthed, historiske kompetencer
kan være noget, man kan blive enig om på OECD-plan, fordi historien bliver jo skrevet nationalt. Men der
er andre ting, som man igennem PISA-arbejdet er nået frem til, man godt kan, tør give nogle samlede
vurdering er kan være relevant for alle de deltagende lande.
Her er matematikområdet, som jeg har arbejdet med, altså et af de områder, som er blevet valgt ud.
Spørgsmålet er så, om matematik skal være et af de områder, som er relevante at have med, men ikke
alene om de skal være med, men også hvordan, hvad det er for en type matematisk viden og færdigheder,
der skal testes for.
Det er blevet hævdet, at de opgaver, der er i PISA, ikke i høj nok grad modsvarer det, der er hverdagens
matematik. Men hertil må man sige, at det, som opgaver skal, det er altså noget andet end selve hverda-
85