PISA Høring - Teknologirådet

undersøgelserne, men i en del af undersøgelserne spørger man: vil du kunne regne den og den type opgave,
hvor man spørger helt konkret til det, og den del af undersøgelsen virker i hvert fald, som om de unge
danske har svaret meget ærligt og også har en meget rigtig opfattelse af sig selv.
Det sidste jeg vil sige det er, at hvis man nu tog og pakkede pakken op, så kunne det være, man opdagede,
at PISA faktisk var en gave. Hvis man nu ville pakke den op og ikke nøjes med de lange talrækker og de
korte overskrifter, så ville man opdage, at der er en beskrivelse, et bud på, hvad er fremtidens krav inden
for matematisk kompetence, som er anderledes end den beskrivelse, som vi har for den danske folkeskole
i øjeblikket. Fordi den er anderledes, så forestiller jeg mig, at den vil kunne bruges til at kvalificere debatten
og mål og planlægning af undervisning. Og fordi der er en meget uddybet beskrivelse af, hvordan de
unges besvarelser skal vurderes, så forestiller jeg mig, at hvis man nu også pakkede den del af pakken op,
så kunne det være med til at forbedre den løbende evaluering.
Jens Dolin, lektor, Syddansk Universitet: Det er dejligt at få lov til at sidde her og være spåmand for
fremtiden, oven i købet hvordan man kan teste. Jeg har i det skriftlige oplæg givet nogle bud på det.
Jeg vil lige først sige, at jeg er naturfagsdidaktiker, så jeg føler mig en lille smule ansvarlig for de dårlige
danske resultater, det er jo beskæmmende simpelt hen. Men jeg sidder også i PISA-science forum 2006,
det som det internationale PISA-konsortium har nedsat til at fastlægge grundlaget for, hvordan man skal
teste scientific literacy i 2006. Der var en interessant oplevelse, vi har netop siddet og diskuteret, hvad har
unge mennesker brug for, hvad skal de komme ud med fra naturfagsundervisningen, som de kan bruge i
deres senere liv.
Der har været ret store forskelle i den gruppe, som er sammensat fra rigtig mange lande. Vi synes nogle
stykker fra den nordlige del af Europa, at meta-perspektivet, viden om naturvidenskaben, var en vigtig
del af det, holdninger til naturvidenskab var en vigtig del af scientific literacy. Det har man ikke meget
forståelse for i den sydlige del af Europa, der skulle man teste, om de kunne Ohms lov, det var det, det
handlede om. Så der var meget store kulturelle forskelle faktisk.
Det er klart, man indgår nogle kompromiser, vi gav køb på noget af det, vi synes er vigtigt og var måske
samtidig med til at præge de andre, så vi indgår på den måde i et stort international samarbejdsprojekt,
som på godt og ondt også er mainstream-holdninger til, hvad man skal kunne. hvad skal skolesystemet
rent faktisk bibringe eleverne.
Det jeg vil prøve at sige kort, som vil karakterisere vores samfund fremover, det er, at vi lever i en hyperkompleks
global verden, hvor mere og mere af kommunikationen sker multimodalt. Vi bruger flere og
flere måder at kommunikere på, og vi er nødt til i den proces at være opmærksomme på, at der er fantastisk
meget viden, og videnshåndtering er vigtig, altså prøve at slå hvilket som helst ord op af en vis betydning
på Google, og der er flere hits, end man kan nå at læse resten af sit liv simpelt hen.
Så et eller andet sted, og det ved vi godt, og det stiller nogle krav til at kunne håndtere viden, som er relativt
kompleks og refleksivitet inden for ens område. Det gælder alle fag, og det gælder også science selvfølgelig.
Det er så en af de ting, der kommer ind i 2006, refleksioner og overvejelser af, hvad science rent
faktisk er, og hvad det kan gøre samfundsmæssigt.
Der er spørgsmål om globaliseringen, det har været oppe lidt her. Det er en svær balance mellem at fastholde
en eller anden form for udsyn og kunne leve op til det, man kan andre steder, samtidig med at man
bibeholder sin egenart, man ikke giver køb på det, vi er rigtig gode til. Der kan være en fare – det kan vi
tage lidt senere – men det er i hvert fald den anden ting, jeg vil sige.
87