PISA Høring - Teknologirådet

vidt PISA måler den danske folkeskoles styrker, svarende han klart nej. Den danske skole har en lang
række styrker, som ikke bliver målt i PISA – fx at den gør danske unge gode til at agere i en internationaliseret
verden. Anders Bondo Christensen mente dog ikke, at Danmark skal opgive at deltage i PISA, som vi
efter hans opfattelse kan få god inspiration af – fx af det, der foregår i det finske skolevæsen. Vi skal bruge
PISA til at gøre det danske skolevæsen endnu bedre – til at stille de kvalificerede spørgsmål i debatten
og så tage fat de steder, hvor vi ved, vi kan højne kvaliteten af undervisningen, sagde han og pointerede
samtidig, at man efter hans opfattelse bør have en kritisk tilgang til PISA-resultaterne, der i flere tilfælde
har vist sig fejlagtige. Vi har allerede hørt, at det skel, som PISA-2003 tegnede mellem drenge og piger
ikke viste sig at holde i virkeligheden. Samtidig må vi konstatere, at der ingen offentlig viden er om PISAopgaverne
– og altså heller ikke de opgaver, der førte til de danske elevers dårlige resultat i naturfag. Opgaverne
er hemmelige, hvilket gør det vanskeligere at bruge PISA konstruktivt, sagde Anders Bondo Christensen,
der dog selv netop havde haft mulighed for at gennemføre en PISA-test. Uden at kunne komme
nærmere ind på indholdet, konstaterede han, at der er al mulig grund til at offentliggøre PISA-testen, så
det kommer frem, hvad det faktisk er, man måler i PISA.
På et spørgsmål om, hvorvidt lærerne er bange for at evaluere deres elever, svarede han, at det på ingen
måde er tilfældet. Danske lærere evaluerer hele tiden, men vi skal sørge for, at de i fremtiden får nogle
endnu bedre redskaber på området. Her er det afgørende, at skoleledelsen er aktive i udviklingen af en
positiv evalueringskultur. En måde at frigøre ledelsestid til dette kunne være at indføre den finske arbejdstidsmodel,
sagde han og tilføjede, at KL i rapporten ”Gør en god skole bedre” fra 2004 lancerer en
række forslag på skoleområdet.
På linie med Hans Henrik Knoop fandt Anders Bondo Christensen det nødvendigt med færre liniefag.
Samtidig mente han dog, at man bør være varsom med at indføre en alt for udtalt specialisering af lærerne,
fordi det bl.a. vil fjerne det inspirerende element i lærergerningen, der opstår gennem undervisning
inden for skiftende fagområder. Men der er ingen tvivl om, at vi skal satse mere på faglig specialisering.
Her er det ikke mindst vigtigt, at vi styrker fagdidaktikken i læreruddannelsen, sagde Anders Bondo Christensen.
Om hemmelighedskræmmeriet med hensyn til indholdet af PISA, kunne Niels Egelund fortælle, at det er
begrundet med, at det er den samme test, der – med en løbende udbygning – afholdes hvert tredje år.
Hemmeligholdelsen er nødvendig, da testen ville miste sin værdi, hvis man fik mulighed for at forberede
sig på den. Niels Egelund oplyste, at der dog i efteråret 2005 bliver publiceret nogle eksempler på PISAopgaver,
så offentligheden kan danne sig et indtryk.
PISA er en gave
Lena Lindenskov, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og leder af matematikdelen i den danske
del af PISA-2003, beskæftigede sig bl.a. med, om de måleresultater, PISA frembringer, er relevante for
fremtidens danske samfund, hvor vi bl.a. skal være mere fleksible og mobile. Hun koncentrerede sig om
PISA’s matematikopgaver. I udformningen af opgaverne har PISA taget højde for, at der er brug for nye
matematiske kompetencer i fremtiden – fx behøver man ikke at kunne måle og beregne selv længere, det
klarer teknologien. Derimod er det afgørende at være rustet til at kunne trække matematisk viden ud af
en tekst – fx en brugsanvisning, sagde Lena Lindenskov, der punkt for punkt tilbageviste den kritik, der
har været af PISA’s matematikdel. Hun pointerede, at Danmark bør satse på at løfte den svageste gruppe,
der udgør 15 pct. af eleverne, hvoraf majoriteten er piger. 4 pct. af de danske elever ligger på det højeste
niveau i matematik. Til sammenligning har Finland og Norge en fordeling i ydergrupperne med 7 pct. i
den svageste gruppe og 7 pct. på højeste niveau. Lena Lindenskov opfordrede til, at diskussionerne om
fremtidens behov og ønsker for fremtiden blev bredt ud til langt flere end i dag. PISA er en gave, der bør
fungere som input til og boksebold for diskussioner, der kan inspirere til tilrettelæggelse af målsætninger
og undervisningsindhold. Men det forudsætter, at man pakker gaven op, sagde Lena Lindenskov.
11