PISA Høring - Teknologirådet

et ganske tilfældigt, og mange af dem er simpelt hen bare blevet kastet ud i det uden nogen forudsætninger.
Så til det finske. Jeg kan forstå, at forskellen mellem Finland og os er, de har ordentlige lærebogssystemer,
de har ordentligt uddannede lærere, god efter- og videreuddannelse, og så får de mad i skolerne.
Men der er én ting, du ikke har sagt noget om, det er, at det finske sprog muligvis er nemmere at stave,
altså alle kan stave til yksi koksi, men kan man stave til følgelig? Man går hen ad vejen, altså vi har et
sprog, som er relativt svært at stave, og det kan jeg forestille mig, at det simpelt hen sætter vores børn
noget bagud i relation til, hvad finnerne relativt hurtigt kommer i gang med at læse. Jeg ved det ikke, det
var det dumme spørgsmål.
Niels Egelund: Jamen jeg synes overhovedet ikke, de var dumme, kan jeg glæde dig med, jeg synes faktisk,
de var ganske overordentlig kloge.
Se, spørgsmålet om skolestart, og hvor mange år man har gået i skole, om ikke det er urimeligt at teste
vores 15-årige, der kan man sige, jamen dem vi har med i PISA i Danmark er som i andre lande, der hvor
man står på overgangen til en ungdomsuddannelse, og hvilken betydning har det så, hvor tidligt man
har startet i skolen. Se, det har vi prøvet også at gå ind i Danmark ved, at vi har en undergruppe med i
Danmark, som er 1 år ældre.
Men det viser sig at være ganske overordentlig svært at sammenligne for dem, fordi når vi går ud og skal
prøve at fange nogle af de 16½-årige, så kan vi ikke få sådan et totalt sample, som det hedder, som vi kan
ved de 15½-årige, fordi der er mange af de her knap 20 %, som på det tidspunkt ikke er i uddannelsessystemet
mere, og derfor kan de ikke gøres totalt sammenlignelige.
Men umiddelbart må man sige, der er ikke noget, der tyder på, at det skulle have været et stort handicap
ikke at have gået i skole, fra man var 6 eller 4 år. Men det der samtidig gør sig gældende for de danske
elever det er, at en meget stor del af dem, der er 15 år, og som deltager i PISA nu her i den runde, vi skal
igennem med i sommer, omkring 85 % af dem vil have gået i daginstitution. Og det at have gået i et
struktureret læringsmiljø, som har bidraget formentlig lige så meget eller måske mere eller lidt mindre,
det ved vi ikke, end dem hvor man har startet i skole 1 år eller måske 2 tidligere.
Derfor er det meget, meget svært, især når vi har en så relativt velfinansieret dagpasning, det mener pædagogerne
ikke, vi har, men det har vi faktisk i Danmark. Så derfor er det næsten umuligt at få fat i dem.
I øvrigt kan jeg sige, finske elever starter også først, når de er 7 år, og de har til gengæld en langt lavere
daginstitutionsfrekvens, end de danske har. Så det er svært.
Men umiddelbart vil jeg nok mene, at man med de 15-årige skulle have nået at indhente det, som nogle
måske måtte have lært ved at gå et år tidligere i skole. Men det med hvor tidligt de skal starte skolegangen
er et meget, meget vanskeligt spørgsmål, især når vi har hele dagpasningssystemet som en del af et
livslangt læringsforløb.
Med hensyn til de centrale og decentrale rammer, når jeg siger centralt satte rammer, så er det noget med
at have nogle rammer for, hvad man skal have nået på bestemte tidspunkter, så man fik de klare mål og
nu de bindende mål, ser ud til, at det er en god ide, fordi de hjælper faktisk lærerne til at strukturere deres
undervisning. Men vi kan ikke direkte gå ind og se det. Der findes ganske vist en enkelt analyse, der peger
på testens betydning, men det er altså 2 folk, der ikke er en del af PISA, som sidder og analyserer på resultaterne,
det er nogle resultater, Velfærdskommissionen har fået fat i og har puttet ind i deres ting.
33