PISA Høring - Teknologirådet

mere overordnede ressourcemål som de kan oplyses af skolelederen. Til gengæld kan man sammenligne
mellem landene på grupper af elever med samme levealder.
I IEAs undersøgelser har man mulighed for at se på elevsvar samlet fra en klasseenhed og sammenholde
dem med oplysninger fra klassens lærer. Hertil kommer oplysninger fra skolelederen og i de nyeste undersøgelser
er der tilmed oplysninger fra elevernes forældre. Dette betyder at man i IEAs undersøgelser er
i stand til i langt højere grad at gå tættere på processen i klasseværelset (Lundberg og Linnakylä, 1992),
ligesom man gennem forældresvarene får mulighed for at validere elevernes svar om de objektive forhold
i hjemmet.
Man har kritiseret IEAs populationsafgrænsning, hvor eleverne var udvalgt på baggrund af alder på et
bestemt klassetrin, for, at man kom til at undersøge og dermed sammenligne elever fra forskellige lande,
som ikke havde gået lige længe i skole. Da vi i Danmark indtil nu har haft en relativt sen skolestart – ligesom
i Finland, hvor eleverne generelt er 7 år gamle, når de begynder i skole – så havde mange af de elever
i andre lande, som vi i 1991 sammenlignede vores læsefærdighed med, gået et år mere i skole end de danske
elever. Dette var en medvirkende årsag til, at den danske rapportering i så høj grad fokuserede på
resultaterne fra de nordiske lande, hvor skolestarttidspunktet dengang var det samme.
Denne problematik har ført til, at IEA har skiftet procedure, således at man nu udvælger efter ”skolealder”
og ikke efter ”levealder”. Det vil sige at man fx i PIRLS 2006 – IEAs nyeste læseundersøgelse – undersøger
elever, som er på slutningen af deres fjerde skoleår. Fordelen er, at man kan sammenligne udbyttet efter
samme antal år med en formaliseret skolegang, men man må så affinde sig med, at elevernes levealder
på undersøgelsestidspunktet er forskellig i de deltagende lande.
Andre forskelle og ligheder
Både i PISA- og i IEA-undersøgelserne har man rammebeskrivelser af, hvad man sigter mod at undersøge.
De er blevet til på forskellige måder.
Hvor PISAs frameworks er blevet til på baggrund af en analyse af, hvilke kvalifikationer eksperter mener
unge mennesker vil få brug for i deres voksne liv, så bygger IEAs rammebeskrivelser i langt højere grad på
en sammenfatning af de enkelte skolesystemers fagbeskrivelser (curricula). Men i begge tilfælde er det
muligt for offentligheden at sætte sig ind i de tanker og den ramme, som har styret udviklingen af den
egentlige test, ligesom begge organisationer (IEA og OECD) offentliggør eksempler på tekster, som tidligere
har været anvendt enten i pilot-undersøgelser eller som en del af hovedundersøgelserne. Fælles for
begge organisationer er det også, at de har klausuleret størstedelen af deres testmateriale, da det ellers
ikke ville kunne anvendes igen. Hvis testmaterialet blev almindeligt tilgængeligt, ville man i praksis
være afskåret fra at kunne foretage sammenlignelige målinger over tid.
IEA offentliggør – til forskel fra PISA-også curriculumbeskrivelser for de undersøgte fagområder fra de
deltagende lande. Det bliver derved muligt at se, hvilket indhold og hvilke trinmål, som ligger til grund
for undervisningen i landene, og sætte dette i relation til landenes resultater i undersøgelsen.
I IEAs undersøgelser fokuseres der på et (fag)område – en undtagelse er dog TIMSS-undersøgelserne, som
både rummer matematik- og naturfagsopgaver. Dette betyder, at den enkelte elev anvender forholdsvis
mere tid til undersøgelsens hovedområde, end det er muligt i PISA, som undersøger flere områder på en
gang. Til gengæld giver PISA et estimat af en elevpopulations færdigheder over flere områder samtidigt.
Noget som ikke vil være praktisk gennemførligt ved anvendelse af IEAs undersøgelsesdesign.
I IEA-undersøgelserne er der også ofte flere aldersgrupper i hver undersøgelse, mens PISA har fokuseret
på en aldersgruppe: de 15-årige. Førstnævnte giver mulighed for at få en fornemmelse for de faglige fær-
143