PISA Høring - Teknologirådet

Med det som indledning vil jeg sige, der er faktisk andre undersøgelser, som har kigget på nogle af de
samme ting. En af dem jeg tager frem det er WHO-undersøgelsen, Health, Behaviour in School-aged
Children, som er en undersøgelse, som har de samme mål, som PISA har. Man vil gerne vide noget om,
hvordan ser verden ud på disse områder.
Man har en metodik, som ligner, dvs. man går ud med spørgeskemaer, og man er også dér begrænset af,
at det er selvrapportering, der kommer ind. Det vil sige, at man er klar over, at der selvfølgelig er ting,
børn ikke ved om f.eks. deres forældres uddannelse, om deres arbejdsmæssige placering osv. osv. Det er
klart, der vil være nogle flere frafald. Men man arbejder på at gøre sine instrumenter stadig bedre, man
udvikler dem over tid, man har i dette projekt kørt helt tilbage fra 1984 og kører med nogle rimelige ting.
Man raffinerer stadig væk på sine værktøjer.
Der, ligesom i PISA ,er man i den situation, at man skal raffinere på sine værktøjer, samtidig med, at man
bevarer så meget af det gamle, at der er en sammenligningsmulighed. Det er jo det, der hele tiden er det
interessante omkring de her ting, at vi er i stand til både at få noget at vide om det, vi gerne vil vide noget
om her og nu, men også hvis vi i hvert fald er interesserede i at vide, hvordan det går over tid, at lave noget,
som er sammenligneligt fra det, der var før, til det der er nu.
Så det er et eksempel på en anden type af undersøgelser, som også måler på tværs af alle lande.
Så kan man sige, når nu det er så besværligt at måle på tværs af landegrænser, om vi kan diskutere, om
det er nøjagtigt det samme, vi får ud det ene sted som det andet sted, og kan vi overhovedet gøre noget
ved det, hvorfor gør vi os så alle disse anstrengelser.
Der var så nogle i det tidligere panel, som mente, at vi hellere skulle have haft en helt anden undersøgelse,
og det kunne man måske også have ønsket sig, men nu er det PISA, vi har, og nu er det den, vi kigger
på.
Så kan man sige, at de i WHO-undersøgelsen faktisk har sagt noget, som også gælder for PISA, de siger,
jamen det åbner vores øjne at arbejde i et internationalt netværk. Der er altså ting, som føles naturlige og
selvfølgelige for os, men som kan se helt anderledes ud, når man kommer andre steder hen i verden. Vi
gik inden 1991, hvor den første internationale læseundersøgelse blev lavet, gik vi i vores egen lille verden
og mente, at vi havde verdens bedste folkeskole, og vores børn var de bedste i verden, og de var også de
bedste læsere. Og så kom den internationale undersøgelse, og så sagde vi, hov kære venner, hvad er det,
der sker her.
Så fik vi en diskussion af det, og vi fik noget følgeforskning, og det synes jeg også er en af de ting, som er
utrolig vigtigt, at disse forskningsprojekter følges op af noget andet, af nogle kvalitative studier, af nogle
som går i bund med nogle af de spørgsmål, som undersøgelserne rejser. For undersøgelserne kan ikke
undersøge alle disse ting ned i detaljerne, det er de ikke designet til, det er som at bebrejde en skruetrækker,
at den ikke er god til at slå søm i, men den er ikke designet til at slå søm i med. Jeg ville nødig bo i hus,
hvor alle sømmene var slået i med en skruetrækker.
Med hensyn til forskelle imellem de forskellige typer af undersøgelser, vi har, er det måske også meget
rart at vide, hvad også er kommet frem tidligere, at vi har forskellige organisationer, som laver den her
type af undersøgelser, og den største af dem er IEA, The International Association for the Evaluation of
Educational Achievement, tro mig, jeg har øvet mig i mange år på at sige det her. Denne organisation har
siden 50’erne specialiseret sig i at lave den type af undersøgelser og så sige, hvordan kan man sammenligne
på tværs af landegrænser.
60