PISA Høring - Teknologirådet

på evt. problematiske forhold er en mangelvare. Politikerne og pressen har leveret forklaringer i hobetal,
forklaringer, som imidlertid oftest er uigenkendelige for de mennesker, der arbejder i eller kender skolen.
Så vil jeg ikke undlade at minde om, at det er lærerne, der skal realisere fornyelserne, men det er vanskeligt
med entusiasme at gøre noget, hvis man mener, at det, man skal gøre, hviler på et forkert grundlag.
Jeg vil slutte mit mundtlige oplæg, som jeg slutter det skriftlige, at PISA-resultaterne er frustrerende, er
intet imod frustrationerne over, at vi risikerer at miste de styrkesider, som enhver positiv udvikling af
skolen må bygge på, og som er velbeskrevne igennem pædagogiske udviklingsarbejder og særlige indsatsområder
gennem 1980’erne og 1990’erne. Jeg synes, man skulle starte med at finde de rapporter frem,
som foreligger på grundlag af disse rapporter.
Lisbet Lentz, projektchef, Danmarks Evalueringsinstitut: Jeg vil starte med at fastslå, at EVA’s evalueringer
og PISA - undersøgelserne er 2 meget forskellige ting, de har forskellige form og anvender forskellige
metoder, og derfor er resultaterne af dem slet ikke sammenlignelige. Der er nærmest tale om
komplementære mængder. Men brugt på den rigtige måde kan de måske supplere hinanden og tilsammen
være med til at tegne et mere komplet billede af folkeskolens virksomhed og dens resultater.
Mens PISA - undersøgelserne giver et statusbillede på nationalt niveau, så dokumenterer EVA’s evalueringer,
hvordan kommuner og skoler udmønter folkeskoleloven, og hvordan den daglige undervisning
tilrettelægges og gennemføres.
Vi har selvfølgelig også i forbindelse med vores evalueringer været optaget af, om vi kunne se en sammenhæng
imellem testresultater og den undervisning, som blev udfoldet i klasserummet. I forbindelse
med en evaluering af engelsk i grundskolen gennemførte vi faktisk en test af elever i 9. klasse. Ikke fordi
vi havde en forestilling om, at man kunne finde et 1:1-forhold mellem årsag og virkning, men fordi vi
ønsker at lægge op til en faglig drøftelse om en mulig sammenhæng mellem output og undervisning.
Det var et utrolig lærerigt projekt, som vi håber, at vi kan komme tilbage til i forbindelse med evalueringen
af et af folkeskolens andre fag.
Selv om vi er et evalueringsinstitut, beskæftiger vi os også med at lave undersøgelser, og en af de undersøgelser,
hvor vi går ind og tangerer en fokus, som også er i PISA, er den undersøgelse, vi har lavet om
drenge og pigers præstation i uddannelsessystemet, som kom i en lille rapport om køn, karakterer og
karriere. Her går vi ind og laver en registerundersøgelse, hvor vi følger 2 årgange, årgang 85 og årgang 97,
for at følge, hvordan deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøver har bevirket, vi har så lavet nogle
nedfald, hvor var de henne 3-4 år efter på ungdomsuddannelsen, hvor var de henne siden hen på deres
videregående uddannelse.
Da vi fik resultaterne af PISA 2003, husker jeg mest overskrifterne i aviserne som noget med, at pigerne
klarede sig rigtig dårligt, og hvad skal vi dog gøre ved pigerne, og det må vi have set på. Hvis man kigger
på folkeskolens afgangsprøver og resultaterne der, viser de, at pigerne klarer sig bedst, når man ser på
gennemsnittet af karaktererne.
Det er rigtigt, at hvis man tager matematik ud, så er der en lille ikke signifikant forskel præcis som i PISA
også ved folkeskolens afgangsprøver. Hvis man går ind og kigger på afgangsprøverne i 2004 i mundtlig
matematik, så er drenge og piger faktisk lige, og det vil sige, ja, det ved man jo ikke, men måske er pigerne
også på vej.
65