PISA Høring - Teknologirådet

Hvis vi tager denne med andelen af 15-årige, der er forberedt til fremtidens arbejdsmarked, det 22. århundredes
arbejdsmarked, hvis man havde dem til eksamination, så ville man jo sige, hvad er det for
teorier, I har om fremtiden, hvordan er I nået til, at vi skal spørge til de teorier ved at teste på de og de
færdigheder, hvad har I tænkt over, hvorfor det falder ud, som det gør i rækkefølgen.
Det er jo det, der er bekymrende, at man kan slippe af sted med at få politikere til at tro, at der er lavet en
videnskabelig undersøgelse, når der altså kun er gjort det, at man har indsamlet en lang serie tal, bearbejdet
dem og så ladet datamaskinen spy dem ud og så den test, vil jeg påstå, at vi om nogle år vil være i
stand til at programmere maskinerne til også at skrive teksten. Det er det, der er min indvending imod
den. Derfor er jeg ikke positiv.
Det allersidste, du siger, at vi får bekræftet, hvad vi ved, og det er da en god ting. Mit lidt møjsommelige
spørgsmål er, hvor mange millioner vil vi bruge på at få bekræftet, hvad vi ved. Det er jo den anden side
af sagen.
Lars Klüver: Inden jeg giver Nina ordet, så vil jeg lige sige, at bagefter så spørger jeg, om der er nogle af
jer, der har et spørgsmål eller et eller andet, I vil have bragt frem her.
Nina Bonderup Dohn: Til spørgsmålet med multiple choice. Ja, det er rigtigt, at hvis man ikke sætter
krydset i den rigtige svarkategori, så får man nul point for den.
Den anden ting var et spørgsmål om til Louise Frevert, om ikke det er godt, at de lærer at udtrykke sig kort
og præcist. Jo, det er det, men sagen er, at det der i en testsammenhæng tæller som kort og præcist, ikke er
det samme som i langt de fleste andre sammenhænge vil tælle som kort og præcist.
Det kan du jo se, hvis du ser på offentliggjort PISA-opgaver og viser, at besvarelser, ser på dem, som er
blevet accepteret og fået fuldt point og ser på dem, som ikke har fået point, at den forståelse, som eleven
er i stand til at udtrykke på så kort plads, er så lille, at det faktisk er svært at se, om de har forstået
spørgsmålet, eller på nogen af dem, selvfølgelig ikke på dem alle sammen, men på nogen af besvarelserne
som de har fået fuldt point for, er det simpelt hen svært at se, om det er rimeligt at give dem point eller
ej. Det vil i hvert fald ikke i en klasserumssituation eller i en arbejdsmarkedssituation blive talt som godt
nok. Det er derfor, jeg kalder det testfærdigheder i den sammenhæng.
Christen Sørensen: Ja, jeg vil sige, at den med at man kun får fuld point, når man svarer rigtigt på multiple
choice, det gælder jo ikke kun danske elever. Det er jo vigtigt som Hans Bay at huske, at det er et relativt
mål, vi stiller op, vi kommer ikke med hver sin badevægt, den er fælles i hele systemet. Det er jo
vigtigt at forstå.
Så vil jeg også sige, at mønsterbryderne er det her, som Peter Allerup har gjort rede for, det er deres
svaghed i undersøgelsen at bruge indkomsten som den afgørende sociale faktor. Det er selvfølgelig naivt
og forkert, og det er bl.a. derfor, jeg nævner, at slå nu koldt vand i blodet og betragt PISA - undersøgelsen
som det der overordnede niveau, at det er sådan en generelt overordnet undersøgelse. Hvis vi mener, det
er et stort problem, så lad os undersøge det i Danmark. Har vi ikke nogen i Danmark, der kan undersøge
det, det har vi forhåbentlig, ellers er jeg lige ved at sige, så gør vi det gerne, hvis vi får lige så mange penge
som PISA - undersøgelsen.
Så vil jeg også lige til Anne Baastrup, jo man kender faktisk eleverne, man ved, hvem eleverne er, og jeg
går også ud fra, at man kender CPR-nummeret på dem i Danmark, og det er derfor, jeg siger, vi har unikke
muligheder for virkelig at udvikle dette system og få den sociale arv helt anderledes velbelyst. Så det er
der heller ikke problemer med.
57