PISA Høring - Teknologirådet

felter – fx er der skabt et voksende gab mellem stærke og svage elever, fordi de svage bliver svagere,
hvorved restgruppen vokser markant. De engelske skoler har endvidere svært ved at fastholde og tiltrække
lærere, der oplever, at deres faglige og pædagogiske udfoldelsesmuligheder til gavn for eleverne bliver
begrænset af de mange test. Samtidig føler de sig stærkt presset af test- og inspektionssystemet, som også
betyder, at myndighederne relativt ofte griber til lukning af skoler, der ikke lever op til kravene.
Kirsten Krogh-Jespersen frygtede, at dansk overtagelse af de engelske ideer vil resultere i, at de stærke
sider ved det danske skolesystem går tabt. Vi er nødt til grundigt at overveje, hvordan vi får enderne til at
nå sammen, så vi både opnår en faglig styrkelse og opstramning – samtidig med, at vi fastholder selvsikre
og glade børn med stor demokratisk forståelse, foruden engagerede lærere og pædagoger, sagde hun og
understregede, at hvis ikke undervisningen tager afsæt i den enkelte elevs samlede forudsætninger og
potentialer – både faglige, sociale og personlige – er det ikke muligt at styrke de faglige læreprocesser.
Samtidig forholder det sig sådan, at hvis man prioriterer det målbare, risikerer man at miste det vanskeligt
målbare såsom elevernes dannelse af syne. Sporene fra England skræmmer – og det ville være uklogt
af os ikke at tage ved lære af deres fejl, sagde hun og opfordrede endvidere til, at vi i Danmark i højere
grad begyndte at tage egne erfaringer alvorligt ved at udnytte resultaterne af de udviklingsarbejder og
forskningsprojekter, som vi producerede op gennem 1980’ne og 1990’erne og hvoraf mange pegede på
følgende to frugtbare veje til styrkelse af elevernes faglighed: Modernisering af skolestrukturen og fornyelse
af undervisningens tilrettelæggelse.
Forskelle på resultater fra PISA - undersøgelsen og fra EVAs undersøgelser
Lisbet Lentz, projektchef ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) – der bl.a. har til formål at sikre og udvikle
kvaliteten af undervisning og uddannelse i Danmark – kunne ikke umiddelbart svare bekræftende
på spørgsmålet om, hvorvidt resultatet af PISA stemmer overens med resultaterne af EVA’s undersøgelser
af det danske uddannelsessystem. Det skyldes, at PISA og EVA fokuserer forskelligt. PISA giver et nationalt
snapshot af elevernes kunnen, dokumenterer ikke den enkelte elevs eller skoles præstation og er
ikke et direkte brugbart redskab for den enkelte lærer. PISA viser problemerne, men giver ikke et bud på,
hvordan de kan løses.
EVA inddrager derimod både forvaltning, skoleledelse, lærere og elever og dokumenterer, hvordan kommuner
og skoler udmønter folkeskoleloven, og hvordan den daglige undervisning tilrettelægges og gennemføres.
EVA rummer anbefalinger til både nationalt og lokalt niveau, herunder til kommuner,
skoleledelser og lærere, fortalte Lisbet Lentz, der konstaterede, at PISA og EVA dog har det til fælles, at de
begge inddrager elevernes holdninger og motivation – men her er deres resultater forskellige. Hvor PISA
viser, at danske elever er glade for at gå i skole og har en høj grad af faglig motivation, så afdækker EVA,
at elevernes motivation ikke er lige stor i alle fag, men at de er mest engagerede i de fag, der er omfattet
af folkeskolens afgangsprøve. EVA sætter endvidere spørgsmålstegn ved PISA’s konklusion om, at drenge
opnår bedre resultater end piger i naturfag, matematik og i egen vurdering af IT-kompetencer. Således
dokumenterer EVA, at piger og drenge ved afgangsprøven 2004 opnåede det samme karaktergennemsnit
i såvel mundtlig matematik og i fysik, sagde Lisbeth Lentz, der dog konkluderede, at EVA og PISA efter
hendes mening komplementerer hinanden og tilsammen giver et billede af den undervisning, eleverne
modtager – og hvilke resultater, de præsterer på baggrund af undervisningen. Dog pointerede hun samtidig,
at hvis prisen for at deltage i PISA er, at Danmark går i panik – sådan som hun mente, det var sket
ved offentliggørelsen af den sidste PISA - undersøgelse – så er den danske skole bedre tjent med ikke at
være med i PISA.
Lisbet Lentz råbte vagt i gevær i forhold til elevernes seriøsitet, når det gælder PISA. Hun havde interviewet
børn, der havde gennemført en PISA-test, og var foruroliget over deres reaktioner. Som karakteristiske
eksempler omtalte hun en elev, der sagde, at han ikke havde grund til at koncentrere sig særligt om
testen, da ingen alligevel ville spørge ind til besvarelsen. En anden elev havde svaret på nogle af spørgsmålene
og droppet resten. Lisbeth Lentz mente, at man, hvis PISA-testen skal have værdi, bør gøre en
indsats for at sikre, at alle elever forstår alvoren og går seriøst til testen. Hertil sagde Jan Mejding, at PISA
9