PISA Høring - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Undervisningsministeren 2004. Pressemeddelelse af 6. dec. 2004: Danske PISA-resultater skaber behov for øget indsats. København. 134
Måler PISA - undersøgelsen det, den hævder at gøre? Af Nina Bonderup Dohn Adjunkt i Humanistisk Informationsvidenskab, Syddansk Universitet Det korte svar på overskriftens spørgsmål er nej. Det lidt længere er, at PISA - undersøgelsen ikke som hævdet måler ’kundskaber og færdigheder for livet’ slet og ret, men i stedet måler, hvor gode unge mennesker er til at udøve de kundskaber og færdigheder, de måtte have, under de betingelser og med de muligheder for handling og kommunikation, som haves i én ganske bestemt type situation. Og at denne type situation vel at mærke ikke i udpræget grad svarer til de typer af situationer, man sædvanligvis kommer ud for i ’det virkelige liv’. Kundskaber og færdigheder for livet – eller for PISA? PISA har, som Niels Egelund redegør for i sit indlæg, i udgangspunktet og på papiret en bred, nuanceret og anvendelsesorienteret forståelse af viden og kompetence. Der lægges vægt på forståelse og refleksion som væsentlige led i udøvelsen af færdigheder inden for de områder, PISA tester, og på at forskellige situationer stiller forskellige krav til kompetenceudøvelse. Der er f.eks. forskel på, hvilke og hvor mange detaljer man skal søge at få fat i, og hvilken form for og grad af kritisk distance man skal udvise, når man læser en bog hjemme for sin fornøjelses skyld, i skolen som led i klassens fordybelse i ét værk eller som element i et gruppeprojekt om forståelsen af et helt forfatterskab, eller eventuelt på arbejde som led i en vurdering af et givet samfundsmæssigt relevant emne. Problemet er bare, at PISA ikke lever op til sin egen forståelse af kompetence og af dennes situationsafhængighed. På trods af erkendelsen af, at man ikke kan tale om ’læsefærdigheden i sig selv, snævert betragtet’, overses det fuldstændigt, at PISA-testsituationen selv har en afgørende indflydelse på, hvad der tæller som at læse og forstå tekststykker, løse opgaver og kommunikere sin forståelse eller løsning: Det er således ikke tilladt at diskutere opgavers løsning med sidemanden; mundtlige kommunikationsfærdigheder er uden betydning; alle spørgsmål har et svar, og disse svar skal kommunikeres enten ved at afkrydse én og kun én svarmulighed eller ved selv at formulere et svar, der er kort, præcist og dog udførligt nok; spørgsmål og svarmuligheder står ikke til diskussion; og testpersonen har ikke mulighed for efterfølgende at uddybe sine svar eller for at diskutere rimeligheden af disse med sin bedømmer. Sådanne omstændigheder adskiller sig på mange måder fundamentalt fra dem, der gør sig gældende i en typisk dansktime, hvor mundtlige kommunikationsfærdigheder vægtes højt, diskussion med sidemanden er et vigtigt led i samarbejdet omkring et emne, og relevant problematisering af spørgsmål bifaldes som selvstændig kritisk stillingtagen. Også i arbejdsliv og i privat- og samfundsliv er evnen til samarbejde med andre, til pluralistisk forståelse af, at der findes andre rimelige synspunkter end ens eget, og til kritisk forholden sig til problemstillinger, sædvanligvis alle vigtige kompetencer at besidde. Det må understreges, at kritikken ikke blot er, at der er vigtige kompetencer, som PISA ikke tester for, men som er en del af ’kundskaber og færdigheder for livet’, og som den danske folkeskole ydermere lægger vægt på at udvikle. Dette kunne i sig selv være en alvorlig indvending, men man kunne med rimelighed svare, at PISA naturligvis kun giver én vigtig brik i beskrivelsen af unge menneskers kompetencer, og at der skal andre brikker til for at få det fulde billede. Men pointen – og kritikken – er netop, at en persons kompetence ikke kan vurderes som et puslespil af isolerede enkeltkompetencer, fordi en given faglig færdighed udvikles i enhed med og uadskilleligt fra et netværk af andre færdigheder af social og faglig art. En persons kompetence er et kompetencehele. Og det er udviklet i konkrete situationer, der stiller krav til udøvelsen af kompetencen og derfor er medbestemmende for, hvori den kommer til at bestå. 135
Page 1 and 2:
PISA - undersøgelsen og det danske
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5 and 6:
Resumé PISA skaber debat Tolkninge
Page 7 and 8:
også at varetage elevernes almene
Page 9 and 10:
Netop de mundtlige kommunikationsf
Page 11 and 12:
felter - fx er der skabt et voksend
Page 13 and 14:
vidt PISA måler den danske folkesk
Page 15 and 16:
dannet arbejdskraft. Det stiller kr
Page 17 and 18:
Jeg vil nu give ordet videre til vo
Page 19 and 20:
Med hensyn til metoden kan man sige
Page 21 and 22:
Så på den måde får vi gennem PI
Page 23 and 24:
Det er også sådan, at ude i den s
Page 25 and 26:
e, fordi der er SFO-pædagoger samm
Page 27 and 28:
Jeg vil prøve at runde af. Jeg vil
Page 29 and 30:
Så personligt har jeg meget tillid
Page 31 and 32:
Christine Antorini (S): Det er et s
Page 33 and 34:
Det er jo det, at når man kører p
Page 35 and 36:
et ganske tilfældigt, og mange af
Page 37 and 38:
Niels Egelund: Du tænker på børn
Page 39 and 40:
man får det gjort. Der bliver der
Page 41 and 42:
hængige oversættere til at overs
Page 43 and 44:
nelle analfabeter på den rigtige m
Page 45 and 46:
Louise Frevert (DF): Ja, så er man
Page 47 and 48:
Vi går nu i gang med en blok, der
Page 49 and 50:
Lars Klüver: Christen, du mestrer
Page 51 and 52:
vi nødt til at beskæftige os med
Page 53 and 54:
øvrige nordiske lande, så er det
Page 55 and 56:
tester man selvfølgelig de læsesp
Page 57 and 58:
are, fordi der er ….. (mikrofonen
Page 59 and 60:
Hvis vi tager denne med andelen af
Page 61 and 62:
Niels Egelund: Jeg kan til berolige
Page 63 and 64:
Så kan man mene, at de folk, som s
Page 65 and 66:
leshed af de skolepolitiske tiltag
Page 67 and 68:
på evt. problematiske forhold er e
Page 69 and 70:
med begrænsede læsekundskaber, s
Page 71 and 72:
Lisbet Lentz: Det er da klart, hvis
Page 73 and 74:
dan kan vi undgå, at vi kommer i d
Page 75 and 76:
Mit spørgsmål går så på, at me
Page 77 and 78:
onale mål i form af fagformål, ce
Page 79 and 80:
liver trukket i alle retninger uden
Page 81 and 82:
De danske elever scorer katastrofal
Page 83 and 84:
Hans Henrik Knoop: Ja, til Carina f
Page 85 and 86: den enkelte lærer brændte for at
Page 87 and 88: Og så spørger du om, hvordan kan
Page 89 and 90: undersøgelserne, men i en del af u
Page 91 and 92: faktisk at måle det. Den anden del
Page 93 and 94: undervise, eller måske lige vigtig
Page 95 and 96: skolen, hvor man på baggrund af de
Page 97 and 98: på universitetet, og alle skal hav
Page 99 and 100: Det er jo sådan, at de danske unge
Page 101 and 102: Peter Allerup: Det er netop en komm
Page 103 and 104: De skriftlige indlæg, der også er
Page 105 and 106: Præsentation af oplægsholdere Nie
Page 107 and 108: Tillidsjobs el. lign. Diverse forma
Page 109 and 110: Hans Henrik Knoop Lektor ved Instit
Page 111 and 112: Skriftlige oplæg PISA - undersøge
Page 113 and 114: og afprøvet forskellige indikatore
Page 115 and 116: Hvad kan der læres af PISA - under
Page 117 and 118: ”Lågstadiet” og ”högstadiet
Page 119 and 120: andre finske folkeskoler, råder ov
Page 121 and 122: Endelig er der de danske børn, der
Page 123 and 124: Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 125 and 126: Ovenstående resultater er taget fr
Page 127 and 128: opgaver i bredden placeres opgavern
Page 129 and 130: • spørgsmålet om PISA i praksis
Page 131 and 132: 1. Indledning Hvordan lever PISA -
Page 133 and 134: 4. Fortolkning af PISA-2003 resulta
Page 135: ehov for mere specifikke nationale
Page 139 and 140: (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/A
Page 141 and 142: Hvorfra ved PISA, hvad fremtidens a
Page 143 and 144: PISA og andre internationale unders
Page 145 and 146: mere overordnede ressourcemål som
Page 147 and 148: tern validering af en del af PISA-k
Page 149 and 150: Hvilke paradigmer bygger OECDs skol
Page 151 and 152: og kulturel støtte til at videreud
Page 153 and 154: Clarke, P. (2001), Feeling compromi
Page 155 and 156: sen skaber opmærksomhed om nationa
Page 157 and 158: aggregeret, nationalt niveau, dels
Page 159 and 160: Kristendomskundskab, Latin, Matemat
Page 161 and 162: millioner af år (for de 200.000 ge
Page 163 and 164: alle eksaminer i overbygningen selv
Page 165 and 166: Hvilke styrker har den danske folke
Page 167 and 168: Hvilken indsigt kan man uddrage fra
Page 169 and 170: opmærksomhed og handling, og der e
Page 171 and 172: PISA og fremtidens kundskabskrav Af
Page 173 and 174: tre testdomæner har sin udfoldede
Page 175 and 176: uddannelsessystemer påvirkes og ud
Page 177 and 178: et livslangt fænomen, som finder s
Page 179 and 180: tiv”. Det er jeg enig i. ”De vi
Page 181 and 182: terer er mange ting - lige fra tal
Page 183 and 184: Flere skal have en kompetencegivend
Page 185 and 186: en mere fremtrædende rolle. Mht. i
Page 187 and 188:
Oplægsholdere • Jan Mejding. sen
show all

PISA Høring - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?