PISA Høring - Teknologirådet

Resumé
PISA skaber debat
Tolkninger af ”PISA” – Programme for International Student Assessment – og diskussioner af undersøgelsens
validitet har trukket utallige forsider det seneste år, hvor folkeskoleområdet måske mere end nogensinde
er blevet en indædt politisk kampplads. Teknologirådets PISA-høring afspejlede denne tendens.
Dog var der på høringen overordnet enighed blandt de fleste af deltagerne på en række punkter. For det
første var der enighed om, at PISA ikke er en videnskabelig undersøgelse. For det andet, at resultaterne af
PISA-2003 undersøgelsen er blevet markant overfortolkede af nogle politikere og i medierne. Og for det
tredje, at PISA-testen ikke måler alt, og at resultaterne ikke kan stå alene som grundlag for uddannelsespolitiske
beslutninger i Danmark. Men her hørte enigheden også op. På høringen blev PISA kritiseret af
lærde fra universiteterne for at være alt fra utilstrækkelig til ubrugelig, mens andre eksperter og debattører
fremførte, at PISA er et anvendeligt redskab i skoleudviklingen. Nogle af de samme folk påpegede, at
behovet for at sammenligne kundskaber på tværs af nationer er vokset med globaliseringen og den øgede
internationale konkurrence – og at vi med PISA har fingeren på de unges kompetencepuls og på den baggrund
kan sikre, at Danmark ikke taber terræn.
PISA: baggrund, målsætning og resultater
Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, bestyrelsesformand for det danske konsortium
for PISA-2003 og National Project Manager for PISA-2006, begrundede nødvendigheden af PISA:
På grund af globaliseringen med international konkurrence vokser behovet for at sammenligne kundskaber
på tværs af nationer, hvis vi skal sikre, at danske unge bevarer en førerposition i forhold til unge i
andre lande. Derfor har Danmark siden 1997 været med i PISA - undersøgelserne.
Ifølge Niels Egelund adskiller PISA sig fra tidligere internationale undersøgelser ved ikke at være læseplansbaseret
og ved at inddrage personlige og sociale kompetencer. Når man i PISA tester unge i 15-års
alderen, så skyldes det, at man ønsker at måle på kompetencer, de unge har brug for i de ungdomsuddannelser,
de står foran at skulle påbegynde, oplyste Niels Egelund. Samtidig er det et formål med PISA,
at politikerne skal kunne træffe beslutninger på baggrund af undersøgelsen.
I modsætning til andre undersøgelser rummer PISA også baggrundsoplysninger om eleverne, som eleverne
selv leverer (PISA er baseret på selvrapportering fra elevernes side) – fx om forældrenes sociale
baggrund, uddannelsesniveau, job, kulturelle aktiviteter, kommunikation i hjemmet om fx politik, antal
bøger, læsning af litteratur, hyppighed af museumsbesøg m.v. (som udtryk for det kulturelle og vidensmæssige
niveau). Ved at koble disse oplysninger med elevernes kompetencer, ønsker man at afdække
sammenhænge mellem situationen på hjemmefronten og elevernes skolekompetencer. Elevernes
egne informationer suppleres med informationer fra skolelederne, berettede Niels Egelund, der også fortalte,
at den seneste PISA fra 2003 viser, at den danske skole ikke har så stor succes, som man har i fx Island
og Finland, med at bryde negativ social arv. Det har bl.a. at gøre med, at vi herhjemme – og det viser
en supplerende OECD-undersøgelse af den danske skole fra 2004 – reagerer for vagt i forhold til svage
elever. Vi bør have større forventninger og stille større krav til disse elever i det daglige, pointerede Niels
Egelund.
Niels Egelund kunne også fortælle, at danske unge til gengæld ligger i top i PISA, når det gælder sociale og
personlige kompetencer. Danske elever mener, at de er gode til at samarbejde, de er glade for at konkurrere
og har stor selvtillid og tiltro til fremtiden, hvad der må siges at være stærke kort i en globaliseret verden.
Niels Egelund undrede sig over, at hverken medierne eller politikerne fokuserer på dette, men i
stedet slår ned på de få negative, danske resultater af PISA. Fx forlød det bombastisk efter den seneste
3