PISA Høring - Teknologirådet

dan kan vi undgå, at vi kommer i den der nedadgående spiral, så vi lige skal en tur omkring UK’s niveau
for så at tage os sammen igen.
Det vil jeg godt have jer alle sammen til at kommentere på.
Troels Christensen (V): Vi skal da lære af alle de undersøgelser og de erfaringer, vi får fra Finland og fra
England. Jeg var meget glad for at høre det fra England, det synes jeg var meget tankevækkende, og det
skal vi selvfølgelig have med i vores vurderinger af, hvad vi skal gå i lag med.
Jeg var da også mere rolig, da jeg hørte, at elevernes tilgang til PISA i Danmark ikke er anderledes end i
andre lande, ellers kunne det også være noget, der kunne have bekymret.
Men lige til Kirsten. Omkring det du nævner om, at lærernes status ligger meget, meget lavt i England,
det kan jeg umiddelbart have lidt svært ved at forstå, hvis det skal ses i lyset af, at man ønsker at øge
fagligheden i England, hvordan det skulle kunne gøre, at man så har lavstatus på lærerstanden.
Lisbet Lentz: Hvordan vi skal redde det, ja, jeg kan godt prøve at redde det her.
Jeg tror, vi har en stor formidlingsopgave foran os. Vi kommer med en rapport om evaluering af indsatsen
i læseundervisningen nu her i denne måned, og der har vi faktisk spurgt ind til, hvad lærerne kender til
PISA osv. Vi er ikke stødt på nogen lærere, der har læst PISA-rapporten. Vi er stødt på lærere, der har læst
om PISA, de kender godt PISA, de kender det fra dagspressen, de kender det fra bladet Folkeskolen. Det vil
sige, at lærerne kender alle de negative historier, men de kender faktisk ikke de positive historier omkring
PISA.
Så jeg mener helt klart, at vi har en stor formidlingsopgave, som vi vel sådan bredt, os der sidder her, bør
tage på os. Det kunne godt være, der var nogle af dem, der sidder de meget centrale steder, der skulle lave
en strategi for det, sådan så vi ikke får lagt grundskolen fladt en gang til. Uanset om der både er positive
og negative resultater, det vil der givetvis være, men sådan så man får belyst PISA-resultaterne bredt set.
Kirsten Krogh-Jespersen: Vi har tidligere i dag hørt, at det er en god ting for lærere at have høje forventninger
til deres elever. Jeg har også lyttet mig frem til, at de høje forventninger så skal følges op af et tilbud
om aktiv støtte, der hvor der er behov for det. Det synes jeg, at man som samfund, politikere skulle
vænne sig til også at gælde for lærerne, man skal have høje forventninger til lærerne, og så skal man yde
det, der er nødvendigt for, at de faktisk kan leve op til forventningerne. Det har med uddannelse at gøre,
det har med efteruddannelse at gøre, det har at gøre med at tage deres erfaringer alvorligt. Det har at gøre
med, at når der kan påvises eksempler på, at nogle har håndteret nogle vanskelige problemer på en konstruktiv
og produktiv måde, så skal det fremhæves, så skal man lægge mærke til det, så skal man osv.
Vi er kommet ind i en ond cirkel i dette land, hvor der fokuseres på sensationerne om det dårlige blandt
lærere, i skolen, blandt elever, det er sådan, at lærere og elever er udråbt til synderne for stort set alt, hvad
der foregår. Det skal man se at få vendt, det vil være mit første bud fulgt op selvfølgelig mere end holdninger,
men også konkrete handlinger, der kan understøtte de høje forventninger.
Jan Mejding: Jeg synes, det er et spørgsmål, men jeg vil lægge mig op ad de 2 forrige, fordi jeg er utrolig
enig med dem i, at det er utrolig vigtigt, at lærerne føler, at de har nogle gode arbejdsforhold, og de har en
tiltro fra forældre, fra befolkningen på, at de virkelig gør deres bedste. Fordi det er nogle gange blevet
udråbt lidt, som om at man nærmest har indtryk af, at lærerne går i skole med det formål at skabe tabere
i skolen, og det er jo ikke rigtigt. Fordi langt de fleste af de lærere, som går i skole, er jo virkelig dybt optaget
af det og vil utrolig gerne gøre deres bedste.
71