PISA Høring - Teknologirådet

gens behov, det sætter sig igennem på en anden måde end hverdagens behov. Opgaverne skal give nogle
input til læserne, så de lynhurtigt kan sætte sig ind i en situation og få de relevante erfaringer bragt frem
i hukommelsen.
Der er blevet sagt, at der er alt for få beregninger i de opgaver, der er. Hvis man skal have matematikområdet
med, hvorfor i alverden er der så ikke flere beregninger. Der synes jeg, man skal se på, hvad det er,
den teknologiske udvikling bringer med sig nu, og hvad man kan forestille sig, den teknologiske udvikling
kan bringe med sig fremover. Sådan en her er en laserafstandsmåler, og den kan man købe for næsten
ingen penge i tilbudskassen i et af de store supermarkeder. Med den kan man altså måle afstand, og
man kan også ved hjælp af denne beregne areal og rumfang. Det betyder altså, at det er forandrede matematiske
kompetencer, som der vil blive brug for, det er ikke dem, der var brug for for 10 år siden, det er
måske heller ikke engang dem, der er brug for i dag. Vi behøver ikke at kunne måle og beregne selv, det
gør teknologien.
Så er det blevet sagt, at der er alt for meget tekst i de opgaver, der er i PISA, men dertil kan man tage dette
eksempel. Der er en lang brugsvejledning til sådan en her, hvis man ikke kan finde ud af at trykke på
knapperne, så skal man bruge en brugsvejledning, og den er i øvrigt forfattet på engelsk, og det er en
tekst selvfølgelig, som hverken danske eller andre unge nogen sinde har set før. Så det er altså en af de
ting, man skal gøre, hvis man skal kunne have en matematisk kompetence, der skal kunne bruges fremover,
så er den indbygget i en tekst, som man ikke har set før. Og nogle gange er den kryptisk formuleret,
men man må skulle klare det alligevel.
Min vurdering er, at den balance, der er lavet i PISA-beskrivelsen af matematikområdet, er en passende
balance, en passende balance imellem det skriftlige, det teksttunge, det beregningsmæssige og det virkelighedsmæssige.
Der er f.eks. en opgave omkring Antarktis, og man kan jo dårligt forestille sig, at der er et
areal, der er mere vigtigt for den globale menneskehed at kunne finde areal på end Antarktis. Men den er
så også blevet kritiseret for, at der ikke er nogen standardfigurer i Antarktis, men det er med velberåd hu,
at der er sådan en opgave, fordi det er sådan set det, der er brug for, at man kan finde og bruge kvalitative
størrelser, selv om de ikke ligner dem, man har i skolen.
Resultaterne inden for naturfagsområdet er på mange måder særpræget i forhold til, hvordan de er i andre
lande. Matematik er ikke særpræget på alle områder, men kun på nogle områder. Man kan sige, at
gennemsnitligt ligger vi ikke meget lavt på matematikområdet, vi ligger sådan set ret pænt. Hvis man ser
på fordelingen imellem dem, der klarer sig rigtig godt og dem, der klarer sig dårligt, mindre godt og rigtig
dårligt, er fordelingen heller ikke særpræget, der er den ligesom OECD-gennemsnittet. Men spørgsmålet
er, om vi er interesseret i det.
Det er sådan, at 15 % ligger under eller på det laveste niveau, og 4 % ligger over. Det er ligesom i Norge og
Sverige, og vi kunne godt beslutte os for, at vi var tilfredse med det. Men jeg synes, at vi skulle satse på, at
dem der præsterer allerlavest, den procentdel faktisk blev mindre i betragtning af hvor væsentligt området
er.
Det er også sådan, at vi specielt har flere piger end drenge i den allerlaveste præsterende gruppe. Der må
vi så enten spørge os selv, om det er, fordi vi har et uudnyttet potentiale blandt de svageste piger, eller det
er sådan, at netop vores piger har specielt svært ved den testform der bliver brugt i PISA. Men ideen om at
man både tester for, hvordan niveauet er, og hvordan fordelingen er, synes jeg er noget, man skal bevare
fremover i PISA - undersøgelserne, og det er også med i OECD.
Der er også en bred undersøgelse omkring holdninger. Det er sådan med de danske unge, at de i lige så høj
grad overvurderer eller har en høj selvvurdering, som de danske voksne har det, det ved vi fra SIALS-
86