PISA Høring - Teknologirådet

vi nødt til at beskæftige os med dette her, og dets formål er at gøre det muligt for myndighederne at bedømme
uddannelsessystemets resultater, og det kan det ikke.
Hvad er det for færdigheder, man måler, jo det er færdigheder, som såkaldte internationale eksperter
mener er nødvendige færdigheder i voksenlivet i fremtiden. Disse internationale eksperter, som for de
fleste mennesker vil være ukendte, jeg ved i øvrigt heller ikke, hvor de er, er vel ikke dem, som man kan
sige nødvendigvis ved, hvad der er brug for i fremtiden. Men de færdigheder, de peger på, har ingen forbindelse
med skolesystemet i det enkelte land. De har ingen forbindelse med erhvervsstrukturen, de har
ingen forbindelse med arbejdsmarkedet, selv om de siger, at de vil måle, hvad der er nødvendigt i fremtiden.
Som allerede nævnt så rangordner man altså landene ud fra, hvad 15-årige kan præstere på OECD’s test,
og man glemmer hele tiden i rapporten, jeg refererer mest til den danske, at sige, at landene er ikke rangordnet,
næh det eneste, der er rangordnet, det er 15-åriges færdigheder i at svare på nogle i Australien
konstruerede test for færdigheder.
Det problematiske eller allerværste er naturligvis, at man ikke analyser forskellen mellem skolesystemerne,
at man ikke har nogen hypoteser om, hvorfor man har det resultat for 15-årige i det ene land og i
det andet land, og i givet fald så , hvad det er, der skal ændres. Det har så resulteret i, at man kan sige, at
politisk set kan den bruges til ingenting, eller den kan bruges til hvad som helst, som man i forvejen forestillede
sig, at man ville have gennemført.
Det kan føres op på en anden måde, som man har forladt i øvrigt, at anvende den med enkeltindikatorer,
det kan vi måske tale om bagefter, Christen, men den mere moderne samfundsvidenskab giver sig ikke til
at sammenholde lande ved hjælp af nogle enkeltindikatorer. Det er sådan set problemet, fordi et uddannelsessystem
er en helhed, der er formet historisk og nationalt og kun kan forstås som denne helhed, og
en helhed, som oven i købet er mere end summen af sine enkeltdele.
Det vi får i stedet for en analyse af disse skolesystemer er, at vi får en flodbølge af ufortolkede talrækker.
For nu at få det til at gå ned i folk, så siger man hele vejen igennem i rapporten, så folk virkelig kan blive
imponerede, hvad internationale eksperter mener, hvad så og så mange lande har tilslutte sig som en
undersøgelse.
Jeg tror, jeg kan illustrere, hvorfor det ikke er, som man gentager gang på gang, et særligt kendetegn ved
PISA er videnskabelighed. Medmindre man forstår videnskabelighed, som man gjorde i min ungdom, da
man brugte det udtryk, så var det dem, der pyntede sig med videnskabelige udtryk under noget, der ikke
var videnskab.
Men jeg tror, man skal forstå det positivt her, de siger kendetegner videnskabelighed. Det jeg bedst kan
illustrere det med er, hvordan man belyser fremtidens arbejdsmarked, hvordan man fortæller en helsides
diagram i den danske udgave, her har man den procentdel af de 15-årige, der er forberedt på det toogtyvende
århundredes arbejdsmarked. Så må man lige korrigere for, at der naturligvis er en trykfejl, det skulle
have været det enogtyvende århundrede.
Hvordan opbygger man det: jo man har nogle eksperter, der ved, hvad der er kernekompetencer for liv og
arbejde i verden af i morgen. Så kigger man på det helsidesdiagram, og så opdager man, at 10 % færre af
de norske 15-årige er forberedt for fremtidens arbejdsmarked end af de danske 15-årige. Ingen forklaring,
ingen refleksion overhovedet i rapporten, og hvordan skulle man da have gjort det, hvis man skulle have
lavet det videnskabeligt.
49