PISA Høring - Teknologirådet

og velfærdsmæssigt, så er vi også nødt til at bevare en førerposition med hensyn til, hvordan vores unge
mennesker kan klare sig i fremtidens samfund.
Det er egentlig det, der ligger bag hele ideen om at lade sig sammenligne internationalt. det er ikke noget
nyt, der findes en forening, der hedder IEA, en international pædagogisk forening, som igennem godt 20
år har arbejdet med internationale sammenligninger.
Den første, vi fik herhjemme sådan rigtigt for alvor, fik vi i 1991, og resultaterne kom i 1994, og det var
Danmarks Pædagogiske Institut, der stod for det. Det var jo det med den grimme ælling og de hvide svaner,
så husker I det sikkert. Det var der, vi første gang blev temmelig chokerede over, at vi klarede os så
dårligt, kunne det virkelig være rigtigt i Grundtvigs fædreland.
Mange var tilbøjelige til at sige, jamen de der IEA-analyser, de bygger på læseplaner, og vi kan jo ikke
sammenligne læseplaner fra det ene sted til det andet, og det tager ikke tilstrækkeligt hensyn til dansk
kultur, og det er nok et spørgsmål om, hvor hurtigt man læser, og hvor rigtigt man læser, og det er jo slet
ikke det, vi lægger vægt på i Danmark. Vi lægger vægt på, at man kan forstå det, man læser, og der er
omtanke, og man har sans for demokrati og den slags ting. Så derfor var der i og for sig mange gode grunde
til at sige, da den undersøgelse kom, hold nu lige hestene, det kan godt være, det ikke ser så sort ud.
Derfor kan man så glæde sig over, at PISA - undersøgelsen kom, det var faktisk i 1997, at man i Danmark
besluttede, man ville være med i det, det var sådan set Margrethe Vestager, som var den første, der meldte
ind på det. Den kom så. De første resultater blev offentliggjort i 2000 og de næste i 2003, og så kører det
ellers i cyklus, eller hvad sådan noget hedder på dansk, fremover.
Så hele ideen med dette er altså, at vi skal prøve at sammenligne os med andre. Men det der er forskelligt,
når vi ser PISA i forhold til de tidligere undersøgelser, er, at den sammenligning, vi foretager, ikke er læseplansbaseret,
men i stedet for baseret på noget andet, det kommer jeg til om lidt.
En anden væsentlig forskel er, at personlige og sociale kompetencer også indgår, og det udgør jo i hvert
fald noget endnu, måske også lang tid endnu. Halvdelen af formålet er folkeskolens formålsformulering.
Derfor er det interessant, at vi også kan se de resultater. De kommer desværre ikke rigtig frem i lyset, det
er nemlig et af de steder, hvor Danmark klarer sig rigtig godt, og det er, som om medierne ikke synes, det
er sjovt, det hvor vi klarer os godt, hvorimod katastroferne virkelig kan fylde en forside.
Nogle politikere er tilbøjelige til at gøre det samme i debatten og fokuserer på det negative, der er åbenbart
flere stemmer i det.
Men målsætningen med PISA i øvrigt er, at vi vil prøve at måle noget, som ikke er læseplansafhængigt,
men som tager udgangspunkt i, hvad har man brug for i ungdomsuddannelserne, der kommer bagefter,
hvad enten det er gymnasiale uddannelser, eller det er erhvervsuddannelser. Det er altså det ene formål.
Det er også netop derfor, at PISA tester i 15-16-års-alderen, for det er det tidspunkt i stort set alle lande,
hvor man står på overgangen mellem den egentlige grunduddannelse og ungdomsuddannelse.
Et andet formål med PISA, og det er jo derfor, der er mange forskere, der måske ikke synes, det er så rart at
arbejde med, det er, at det skal være politisk anvendeligt, der skal altså være mulighed for at træffe nogle
politiske beslutninger på baggrund af det.
Det var så noget om målsætningen. Det fører mig så videre til at tale lidt om metoden.
16