PISA Høring - Teknologirådet

ikke på trods af deres forskellighed, men på grund af deres forskellighed. Hvor industrisamfundet var
karakteriseret ved en simpel arbejdsdeling, så er vidensamfundet også karakteriseret ved arbejdsdeling,
men det er en kompleks arbejdsdeling, hvor ingen passer sig selv, men hvor alle i princippet arbejder
sammen, er i dialog, laver produkter, ydelser, forløb, processer, som ingen enkeltindivider kan klare. Den
simple og omkostningseffektive produktion gennemføres af robotter og/eller i lavomkostningslande som
Kina, Taiwan, Indien m.m.
Mange af de skalaer, metoder og tests, der anvendes og gennemføres inden for skole- og uddannelsesområdet,
overlever muligvis primært, fordi vi gerne vil kunne sammenligne os med andre. Vi måler, fordi vi
er vant til det, og det gør andre også. Vi kan ikke sammenligne, som vi plejer, medmindre vi måler, som vi
plejer. Men hvis det alene drejer sig om at sammenligne, så behøver vi ikke at måle alle, så kan vi nøjes
med at måle et repræsentativt udsnit af elever. Og så skal vi i forbindelse med disse og andre statistikker
huske den gamle sætning: ”Stol ikke på en statistik, som du ikke selv har været med til at forvanske”.
Danmark skal udvikle sine egne skole- og uddannelsesformer. Egne skoler, gymnasier, universiteter –
ikke uden blik for, hvad andre gør - naturligvis, men ud fra vore egne klart formulerede visioner og mål
for, hvad vi vil med skole og universitet. Ud fra forestillinger om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil
udvikle. Og ikke primært ud fra, hvad andre gør, og hvad vi derfor skal være lige så gode til. Enhver ved, at
dansk film er i verdensklasse. Det kunne for så vidt have været alt muligt andet. Og det kan og bør blive
meget andet. Men hvorfor er dansk film i verdensklasse? Der er givetvis flere forklaringer, men én er, at
Danmark har en god, ja måske verdens bedste filmskole, Den Danske Filmskole. Det siger i hvert fald
skolens rektor. Og han forklarer hvorfor: ”Hemmeligheden er, siger Poul Nesgaard, at hele læringsmiljøet
er indrettet med henblik på at fremelske den enkelte elevs særpræg og karakter – med andre ord den enkeltes
talent”.
Afrunding
Danmarks situation er, at Danmark som samfund hænger ganske godt sammen, endnu. Hvis ikke dette
var tilfældet, var disse overvejelser mindre betydningsfulde og relevante. Men de er betydningsfulde og
relevante, netop fordi samfundet hænger sammen, men er i færd med at revne. Drejede det sig om de
mange samfund i verden, der for længst er faldet fra hinanden eller aldrig har været sammenhængende
samfund i en dansk forstand, så var det helt andre betragtninger, der var behov for. Men i den danske
situation kan der gøres en masse. Det forudsætter bl.a. politisk handlekraft. Det kræver nytænkning hos
politikere, eksperter og fagforenings- og institutionsfolk. Det kræver nyprioriteringer. Det kræver en anden
og inkluderende samfundstænkning. Vi taler om den rummelige eller inkluderende folkeskole. Ja, vi
taler om inklusion mange steder, men vi forstår tilsyneladende ikke så meget af det, og ofte bliver det til
små afgrænsede og isolerede dagsordener rundt omkring. Dette drejer sig om det inkluderende samfund,
et samfund, der kan rumme sine egne borgere og give alle mennesker muligheder for udvikling, sådan at
de på værdig og god måde kan være med i og bidrage til samfundets udvikling.
Danmarks muligheder ligger i mennesker. Danmarks muligheder ligger i uddannelse, forskning og uddannelse.
Skal erhvervslivet og den offentlige sektor i Danmark blive lige så kompetente i vidensamfundet,
som Danmark var det i industrisamfundet, så skal der tages fat på en gennemgribende, dristig og
ambitiøs uddannelse og opkvalificering af mennesker på alle niveauer og en systematisk og bevidst videreudvikling
af de eksisterende erhvervs- og livskompetencer. Det betyder en kraftig satsning på skoleområdet,
forstået som børnenes dannelse og uddannelse, men det drejer sig i høj grad også om en udvikling
af alle andre, der for længst har gået i skole, men hvis kompetencer ikke slår til i fremtidens vidensamfund.
Vi skal selvfølgelig fortsat give karakterer. Når det er relevant, dvs. når der er behov for det. Vi skal
lære regning og dansk. Og selvfølgelig også lære flere andre fag. Men vi skal være åbne og indse, at karak
178