PISA Høring - Teknologirådet

Samtidig så tror jeg, at evalueringskulturen, som jeg nævnte før, har vi også efterlyst herhjemme, bl.a. på
den her skolerigsdag, der var i år i Ålborg, der snakkede man meget om, at det er noget af det, der skal til
herhjemme for, at man kan få bedre fat i bl.a. de dårligst fungerende elever. Der er der altså en hel masse
ting i hverdagen i Finland, jeg tror slet ikke, det er så meget alt det her med snak om test, og der tester de
ikke mere i Finland, end de gør her, man kan netop sige, at de har fået imponerende resultater uden at
teste.
Men deri hvor de adskiller sig det er, at man har en hverdagsevaluering, og der kan der godt være noget,
der er lidt testagtig, altså i nogle skolebogssystemer, hvor der er indbygget en regneprøve eller en staveprøve.
Det kender vi i øvrigt også fra Danmark, der er der ikke den store forskel, men der tror jeg bare, det
er mere indgroet i den finske undervisningskultur, at man gør sådan noget af og til, så man altså lige ved,
hvordan eleverne kan regne og stave, og det følger man så op på. Men på en meget rolig og afbalanceret
måde, det bliver ikke brugt som et eller andet skræmmemiddel, at nu skal I altså have en regneprøve i
næste uge uha uha, så bliver I målt og vejet og udstillet. Det er der slet ikke noget med, det foregår sådan,
at man er klar over, at det er noget, der bliver gjort for elevens skyld, for at man kan komme videre.
Igen vil jeg sige, at en af de ting, som jeg tror, og I må sige, hvis jeg bruger for meget tid, for jeg kan snakke
meget længe om det her. Jeg tror godt, man kan blive inspireret af finnerne med hensyn til kontakten
med forældrene, man kan blive inspireret af noget af det, de kan. De er meget gode til at få fat i forældregrupperne,
som normalt i Danmark er lidt svære at få hen på skolerne. Det kan være folk med en anden
kulturel baggrund, det kan være tosprogede, det kan være folk, der ikke har nogen høj uddannelse, der
har man en række traditioner, som gør, at man får godt fat i forældregrupper, som ellers glider af i Danmark.
Jeg kan bare nævne sådan noget som, at i lærebogssystemerne tænker man også meget i den her forældrekontakt.
Der er indbyggede måder i lærebogssystemer, og at man kan kommunikere med forældrene
ved, at der er fortrykt nogle sider, hvor man kan skrive nogle kommentarer til forældrene om, hvordan
det går. Forældrene kan skrive tilbage, og eleverne kan også skrive noget.
Der kan jeg sige, der er der en markant forskel, når vi netop taler om skolematerialer og undervisningsmaterialer.
I Finland er man meget stolt af at lærebogsbasere undervisningen, men det skal man så ikke
forveksle med, at det er noget med terperi og sort skole, og man ikke selv kan lave noget også. Men det
giver jo en god base, at man har nogle meget gennemarbejdede undervisningsmaterialer fra nogle forlag,
og der er jeg meget imponeret af de finske skolebogsforlag, det er på et meget højt niveau, og man har
forholdsvis få forlag, så man kan være ret sikker på, at når man vælger disse forlagsbaserede materialer,
så er det virkelig gennemarbejdet og tager højde for læringsmål og delmål og alt det her.
Det med at det er meget lærebogsbaseret betyder ikke, at man hele tiden er styret af det, tværtimod frigør
det faktisk lærerne til, at man så kan bruge krudtet på projekter og emneuger, storylines og lave noget
der, hvor man virkelig brænder for det, fordi man ved, at lærebogsmaterialet nok skal sørge for, at man
når delmål og sådan noget. Så det med at man siger, at lærebogsbaseringen og en evalueringskultur, der
måske har nogle lærebogsbaserede test en gang imellem, skulle styre undervisningen og fjerne fokus fra
almen dannelse og elevens alsidige personlige udvikling, der tror jeg faktisk, det er lige omvendt.
Det at man faktisk har den evalueringskultur og har testlignende materialer indbygget i skolebøgerne
gør, at man har mere tid til også at tage vare på elevens alsidige personlige udvikling, fordi man ikke hele
tiden skal have dårlig samvittighed over, om man nu når alt det faglige, om man nu når det, der står i
trinmålene, som danske lærere jo hele tiden giver udtryk for, at de er stressede over. De ved ikke, om de
gør det rigtigt, om de har nået det, de skal, fordi det er uklart, hvad man skal, og uklart om man har gjort
det godt nok. Den usikkerhed har finske lærere simpelt hen ikke.
24