PISA Høring - Teknologirådet

Med hensyn til metoden kan man sige, det at man skal sammenligne internationalt over så mange lande,
det er 2006, vi er i gang med, der er 58 lande, det er klart, at det sætter nogle begrænsninger. Det at vi også
skal prøve at få mange med fra hvert land, for ellers kan vi ikke lave en ordentlig statistik på det, mindst
4.500, det betyder altså også, at vi ikke kan begynde at lave mundtlige eksaminationer, så det er paper-
and pencil-test.
Det er klart, det giver nogle begrænsninger for elevers mundtlighed, hvor vi ved, at danske elever faktisk
er ret gode, det imponerer alle udlændinge, det kommer altså ikke med, så det er skriftligheden. Skal vi
begræde det, eller skal vi sige, det er o.k., i hvert fald er vi nødt til at sige, at sådan er det.
Vi må også erkende, at skriftligheden spiller en større og større rolle i den kultur, vi lever i i dag, hvor
man tidligere tog telefonen, så skriver man i dag mails, og det vil formentlig fortsætte i endnu højere
grad fremover. Der findes heller ikke mange job, hvor man ikke er nødt til at kunne dokumentere de ting,
man nu arbejder med skriftligt.
Det skal dog siges, at i 2006 har vi en computerbaseret test med for første gang, og der ser vi meget frem
til, hvad resultaterne har været for den pilotundersøgelse, vi lavede sidste år, det er jo en anden måde at
gribe det an på end papir og blyant, måske mere virkelighedsnær for vore unge mennesker.
Vi har også nogle baggrundsoplysninger med i PISA, fordi hvad nummer vi bliver med hensyn til læsning
og matematik er måske i virkeligheden mindre interessant, end hvad det kunne hænge sammen med. Så
vi indsamler baggrundsoplysninger fra eleverne, spørger eleverne om mange, mange forskellige ting. Vi
indhenter baggrundsoplysninger fra skolelederne og spørger også dem om mange ting om skolerne, og
der har også været planer om at indsamle oplysninger fra lærerne, og det kunne vi også godt ønske, der
var. Men det er ikke en helt ukompliceret proces, fordi de elever, der er 15 år gamle, vil have haft mange
andre lærere end de lærere, de lige nøjagtigt har, når de er 15 år gamle. Men der arbejdes også på den
front.
Resultaterne kender I nok mere eller mindre alle sammen eller hvad? Det der stod frem i dagspressen og i
medierne i det hele taget den 6. december sidste år, det var, at nu fik vi igen en dumpekarakter, og det var
faktisk endnu værre end sidst. Det passer ikke, vi lå nøjagtigt, hvor vi lå sidst, men ved det at der var flere
lande med, så er det klart, at hvis der er 32 lande med den ene gang og 41 med den næste gang, så vil man
altid rykke ned af skalaen, hvis man ligger lige på gennemsnittet. Tænk på, at der næste gang er 58 lande
med, så der kan aviserne virkelig få noget at tygge på og politikerne gå ud med og sige, nu er vi igen sunket
ned. Vi befandt os nøjagtigt, som vi gjorde sidst.
I læsning ligger vi lidt under middel, i matematik ligger vi noget over middel, og i problemløsning, som vi
havde med sidst, lå vi endnu mere over middel. Og så kommer vores smertensbarn naturfag, hvor vi ligger
rigtig dårligt, det er rigtig pinligt, det kan vi ikke være bekendt. Men det er så det.
I øvrigt er det da en fremgang i IEA-undersøgelserne, hvor vi lå temmelig langt nede, så det at det nu ikke
længere er en læseplansorienteret test har åbenbart hjulpet lidt.
Vi kan også glæde os over den gode placering, når vi tager om problemløsning, for er der noget, vi har haft
i dansk pædagogik siden Arilds tid, så er det netop en problemorienteret dagligdagscentreret undervisning
af tværfaglig karakter med temauger osv. Så det er nok en af grundene til, at vi faktisk blev nr. 12 ud
af 41. Så det synes jeg er vældig flot. Men det er de her faglige områder.
17