PISA Høring - Teknologirådet

For det andet så medfører globaliseringen også en øget efterspørgsel på medarbejdere med kompetencer
inden for naturvidenskab og teknik. Derfor er det også et problem, at vi år efter år kan konstatere, at i
Danmark bliver der ikke uddannet lige så mange kandidater inden for naturvidenskab og teknik, som der
gør i mange andre lande. Derfor har virksomhederne simpelt hen svært ved at rekruttere medarbejdere i
Danmark, danske medarbejdere med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer, hvilket kan resultere
i, at vi bliver nødt til at importere medarbejdere med disse kompetencer eller udlægge deres produktion
til andre lande, hvor der forefindes disse kompetencer.
Derfor er det også bekymrende, når PISA - undersøgelsen viser, det har vi også hørt mange gange i dag, at
det ikke står så godt til med naturvidenskaben i den danske folkeskole. Vi skal simpelt hen have styrket
børn og unges interesse i naturvidenskab.
Regeringen har allerede taget en hel række initiativer for at få styrket børn og unges interesse i naturvidenskab
og teknik, og de har også bebudet en handleplan i folkeskolen på området. Men Dansk Industri
har flere gange foreslået, at denne handleplan eller strategi for at styrke børn og unges interesse i naturvidenskab
skal gælde helt fra børnehaven, førskoleinstitutioner, og op til universitetsniveau. Det er ikke
nok alene at tage initiativer i folkeskolen, det er kun en del af et samlet forløb.
For det tredje betyder globaliseringen, at erhvervslivet efterspørger kreative og innovative medarbejdere.
Som Anders Bondo sagde tidligere, er de danske ingeniører anerkendt på verdensplan, fordi de er kreative
og innovative, de kan samarbejde, og de kan arbejde med problemløsning. Vi ved godt, at det ikke er nok
alene at være fagligt dygtig, der skal mere til.
Men PISA - undersøgelsen viser os alligevel også, at faglighed er en forudsætning for dygtige og kreative
problemløsere. I målingen af elevernes evne til problemløsning viste det sig faktisk, at selv om Danmark
scorer relativt godt, det er faktisk det område, hvor vi scorer bedst på, så er stadig væk de fagligt allerdygtigste
lande Finland, Japan, Australien og Canada, det er stadig væk de lande, der scorer bedre end os på
problemløsningsområdet. Så noget tyder også på, at når det faglige fundament er i orden, så bliver man
også en dygtig problemløser.
Folkeskolen er superdygtig til at udvikle selvstændige, kreative og samarbejdende mennesker, det er
nogle styrker ved den danske folkeskole, vi skal holde fast i. Men fagligheden skal altså følge med.
Det sidste og fjerde område, jeg her vil nævne, det er, at globaliseringen også betyder, at virksomhederne
efterspørger medarbejdere med store og gode it-kompetencer. It-kompetencer er simpelt hen uundværligt
i en globaliseret højteknologisk verden. Danmark har et godt udgangspunkt for at være en førende itnation,
fordi vores unge mennesker er faktisk blandt dem, der har aller-, allerbedst adgang til it i hverdagen.
man skulle således tro, at alle unge mennesker var helt fortrolige med it.
Alligevel viser PISA - undersøgelsen også, at der scorer vi kun omkring lidt over middel. Som vi også hørte
tidligere, så er det især pigerne, der trækker gennemsnittet ned. Én ting er selvfølgelig beskedenhed, noget
andet kunne også godt være, at pigerne siger, at de primært har deres it-kompetence fra skolen, hvor
de dygtige drenge siger, at deres it-kompetence er noget, de har lært igennem venner, familie og almen
nysgerrighed og har sat sig ned ved computeren og har lært noget omkring den.
Igen her har regeringen også taget en række initiativer for at styrke it i folkeskolen, og der mener vi, at
der igen skal mere til. Fordi mange af de it-udviklingsprojekter, der er sat i gang, bl.a. it i folkeskolen, er
stadig koncentreret omkring nogle få skoler, nogle få klasser, nogle få forsøgskommuner, og det kommer
således ikke alle eleverne til gode endnu. Der har vi foreslået, at der nedsættes en tænketank for it i folke-
92