PISA Høring - Teknologirådet

en statistisk korrelation. For mange år siden, da jeg forsøgte at lære statistik, fandt vi ud af, at man kan
lave statistisk korrelation mellem antallet af skilsmisser i Danmark og antallet af nedlagte sølvræve i
Finland. Det er selvfølgelig meget interessant, men der kan ikke etableres nogen årsagssammenhæng,
det er ren statistik. Hvor meget af det her er statistik, og hvor meget kan sige noget om reale årsagssammenhænge.
Og dermed også, Erik Jørgen Hansen, hvis du lige vil uddybe det allersidste, du sagde, hvis jeg forstod det
rigtigt, så havde en femtedel af dem, der blev betegnet som uegnede i PISA 2000, taget en ungdomsuddannelse,
da der blev fulgt op på det. Var det rigtigt forstået.
Lars Klüver: På verdensplan er der direkte sammenhæng mellem fødselsfrekvensen og antallet af storkereder.
Nina Bonderup Dohn: Jeg vil gerne svare på spørgsmålet om kompetencer, og om det intet siger om realkompetencer.
Jo, det siger noget om realkompetencer, og det er derfor, vi kan bruge det som et fingerpeg
internt i landet om nogle steder, hvor det vil være relevant yderligere at sætte undersøgelser ind. Men det
siger ikke noget på tværs af landene, fordi de kompetenceheler, eleverne må forventes at have udviklet,
er for forskelligartede.
Det er rigtigt, at læsning og regning snævert betragtet, kunne man sige, må være det samme i alle landene.
Men hvad jeg finder godt, når PISA snakker om læsning, er det ikke et spørgsmål, om man kan tygge
sig igennem det, der står bag på en mælkekarton, det drejer sig faktisk, om man kan læse og forstå det,
man læser og bruge det i en bestemt sammenhæng. Det synes jeg er en rigtig god ting ved PISA, det er jeg,
modsat Erik Jørgen Hansen, meget på linje med PISA, at det er den rigtige måde at forstå læsning og også
matematik og naturfag, fordi det hjælper ikke ret meget, om man er i stand til at tygge sig igennem det,
der står bag på mælkekartonen, hvis man ikke kan bruge det bagefter til noget som helst.
Så derfor måler PISA et kompetencehele, det måler også læsning og regning eller læsning og matematik
og naturfag i den anvendelsesorienterede forståelse i en vis grad. Men fordi det tester et testkompetencehele,
hvori der også indgår færdigheder i at tage testen, så kan det kun bruges som et fingerpeg
internt i landet og ikke til de tværnationale, fordi der er alt for stor forskel på, hvor vant børn er til at
udtrykke sig i det, der i testsammenhæng vil tælle som kort, præcist og dog udførligt nok.
Der er også alt for stor forskel på, hvor vant de er til at tage multiple choice-test, så deres testfærdigheder
er simpelt hen for forskelligartede.
Christen Sørensen: Jeg vil også godt sige, at problemet er lidt, at man har handlet alt for hysterisk. Man
har taget PISA - undersøgelsen, som man kunne tage det op og tro, at 494 var forskelligt fra 496. Det er jo
den hysteriske modtagelse, der er vanvittig med de spørgsmål.
Men jeg mener da, man tester regelkompetence. Det er jo klart, når man skal læse, at hvis man ikke kan
læse en test og forstå noget og anvende det, og det er jo det, PISA lægger vægt på, at man ikke bare kan
læse det, men også kan forstå at anvende det.
I matematik spørger man, kan man simpelt hen bruge matematikken i praksis også, altså abstrakte evner.
Så siger Erik Jørgen Hansen, vi skal vide, hvad fremtidens erhvervsstruktur er. Det vil jeg fandeme gerne
vide, når jeg ved, hvor hurtigt erhvervsstrukturen skifter. Næh, det drejer sig om at give folk analytiske
evner, således at, uanset hvordan erhvervsstrukturen er, så bliver det sådan, at de kan klare det, og derfor
52