PISA Høring - Teknologirådet

I undervisningen må læreren hele tiden gribe til nye og differentierede former, det er en stor udfordring
for lærere og skole, men der er ikke nogen vej uden om, ingen central opskrift kan erstatte den professionelle
lærers analyse og beslutning om, hvad der er hensigtsmæssigt for en given elev, en given gruppe, en
given klasse. Hermed nærmer jeg mig det andet tema, nemlig lærernes professionelle kompetencer.
I Storbritannien har man stort set afskaffet en teoretisk skoling af lærernes pædagogiske kompetencer og
har indført en mesterlæreordning. Desuden består efteruddannelsesvirksomheden i opøvelse af lærerne i
de formulerede undervisningsteknikker, f.eks. testning. Resultatet er ved at vise sig. En række forskningsprojekter
har påvist, at især i forhold til de svage elever har lærerne ikke de professionelle kompetencer
til at differentiere deres undervisning, og test- og inspektionssystemet hævdes yderligere at lægge
hindringer i vejen for, at man kan tilrettelægge en undervisning, der er relevant for netop de svage elever.
Der er rekrutteringsproblemet til lærerarbejdet generelt i Storbritannien og især til failing schools, de
skoler, hvis elever præsterer lavt, hedder sådan i daglig tale. Lærerne flygter fra skolerne, og de der bliver
synes at være mere og mere demoraliserede og har svært ved at fastholde et engagement.
For det tredje udtrykker uddannelses- og samfundsforskere i stigende grad bekymring over de menneskelige
og samfundsmæssige konsekvenser af den ensidige satsning på elevernes faglige præstationer. Williams
siger f.eks., at jo mere specifikt regeringer udtrykker sig om, hvad skolen skal opnå, jo mere
sandsynligt er det, at de får det, de efterlyser, men jo mindre sandsynligt er det, at det vi får har betydning
eller er noget værd.
Som jeg antyder i mit skriftlige oplæg, så er regeringen måske nok opmærksom på dette paradoks, i hvert
fald skal den annoncerede fornyelse af den danske skole i form af faglig styrkelse og opstramning bygge
videre på skolens styrkesider. Det kunne man, det vælger jeg at gøre, tolke som et udtryk for, at man godt
er klar over, at der er nogle sammenhænge her, som man skal være opmærksom på.
Jeg skal ikke gentage disse styrkesider, de er faktisk blevet nævnt flere gange i løbet af dagen. Men jeg
kan fortælle, at det generelle billede af situationen i England er, at sådan nogle styrkesider er en mangelvare
i England, for at sige at de næsten ikke er til at få øje på.
Spørgsmålet er, om de midler, der aktuelt er annonceret, og som faktisk p.t. er under udarbejdelse her til
lands, vil få de samme konsekvenser for den danske skole. Den risiko synes jeg ikke, vi skal løbe i et i øvrigt
velfungerende samfund med en i øvrigt velfungerende skole. At gøre skolen bedre og alle elevers
udbytte større er et evigt projekt, som altid har været i gang, og som selvfølgelig skal fortsætte. I stedet for
at skæve til tiltag i andre lande, tiltag, som oven i købet begynder at vise sine negative konsekvenser,
synes jeg, vi skal tage vores egne erfaringer alvorligt. Igennem både 1980’erne og 1990’erne har en række
udviklingsarbejder og forskningsprojekter vist frugtbare veje til en styrkelse af elevernes faglige udbytte,
og det er især 2 områder, der har vist sig fornuftige at gribe til, nemlig en modernisering af skolestrukturen
og en fornyelse af undervisningens tilrettelæggelse.
Så frem for at tale om, at vi skal have mere faglighed og mindre pædagogik, vil jeg sige, mere faglighed
kræver mere pædagogik. Der er fortsat brug for en kritisk analyse af skolens virksomhed, der er brug for
kvalitetsudvikling, og der er brug for forskning, der kan gøre os klogere på forholdet mellem undervisning
og læring.
Men desværre er det sådan, at diskursen om skolen har fjernet sig ganske betragteligt fra realiteten, den
brogede og mangfoldige skolevirkelighed, så det næsten ikke er til at få øje på, hvordan den ser ud. I øjeblikket
er der ikke mange bestræbelser på nøgternt at identificere problemer, ligesom valide forklaringer
64