PISA Høring - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

146 I denne rapport ser man på sammenhængen mellem elevernes færdigheder og lærernes svar på lærerspørgeskemaet. Matematik og naturfag: The Third International Mathematics and Science Study (TIMSS): Peter Weng: ”Matematik og naturvidenskab i folkeskolen – en international undersøgelse”, DPI, 1996 Peter Allerup, Bredo, Ole og Weng, Peter: ”Matematik og naturvidenskab i ungdomsuddannelserne – en international undersøgelse”, DPI, 1998 De nationale rapporter fra den danske del af TIMSS-undersøgelsen. Resultaterne lå nær det internationale gennemsnit. Der er ikke umiddelbart muligt at sammenligne scoren fra TIMSS med resultaterne fra PIRLS. Civic Education Study (CivEd): Jens Bruun: ”Politisk dannelse – unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund”, DPI/DPU , 2001 Torney-Purta, J., Lehmann, R., Oswald, H., & Schulz, W. (2001). Citizenship and Education in Twenty-eight Countries: Civic Knowledge and Engagement at Age Fourteen. Delft: IEA En undersøgelse af elevernes holdning til og begreb om demokrati, hvor danske elever klarede sig rigtig godt i den internationale sammenhæng.
Hvilke paradigmer bygger OECDs skoleundersøgelser, anbefalinger og tiltag på? Lektor, cand.pæd., ph.d. Kirsten Krogh-Jespersen OECD - rapporten om grundskolen i Danmark (2004) og resultaterne af Pisa-undersøgelserne (2000 og 2003) sætter aktuelt dagsordenen for reformer i skolen. I regeringens debatoplæg til Globaliseringsrådet, august 2005, understreges det, at folkeskolen skal fornyes ved en faglig styrkelse og opstramning, som samtidig bygger videre på skolens styrkesider. Forslagene til fornyelse og prioriteringen af dem synes forankret i det skoleudviklingsparadigme, der med udgangspunkt i School Effectiveness forskningen (Reynolds 1996, Krogh-Jespersen 2001)) har præget skoleudviklingen i Storbritannien siden midten af 1980’erne, efterhånden er udbredt til store dele af den øvrige engelsksprogede verden og er den væsentligste inspirationskilde til OECD’s skolepolitiske profil. Teoretisk og empirisk forankret forskning har i de senere år identificeret en række problemstillinger i paradigmet og påvist en række negative konsekvenser for bl.a. det britiske skolesystem (Hopkins, 2001, Weiner, 2001, Mclay, 2003, Wrigley, 2003, Krogh-Jespersen, 2004a). Måske er det denne viden om det risikable i foretagendet, der er baggrunden for de gentagne advarsler om ikke at smide barnet ud med badevandet, først fremsat af Peter Mortimore 17 ved præsentationen af OECD rapporten i juni 2004, siden gentaget af både daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs og nuværende undervisningsminister Bertel Haarder? Men blot at gentage advarslen og samtidig imitere en række teoretisk svagt begrundede og empirisk problematiserede tiltag udgør en betydelig risiko for børn, skole og samfund. Vi er i stedet nødt til grundigt at overveje, hvordan enderne kan nå sammen - en faglig styrkelse og opstramning og en fastholden af selvsikre og glade elever med en udbredt demokratisk forståelse - og engagerede lærere og pædagoger. Og sporene fra Storbritannien skræmmer. Det er klogt at tage de fejltagelser, de har begået, med i vore overvejelser. I udgangspunktet var School Effectiveness (SE) forskningen optaget af at finde frem til skoler, der mest muligt influerede på elevernes faglige præstationer med henblik på at identificere såkaldte nøglefaktorer for effektiv undervisning 18 . Forskningsresultaterne blev ’omsat’ til skolepolitik og en gennemgribende omlægning af det britiske 19 skolesystem med indførelse af et nationalt curriculum, nationale tests af en række faglige færdigheder på forskellige alderstrin, et inspektionssystem til testning af skolernes implementering af ’best practice’ og de foreskrevne udviklingstiltag og ranking af skoler med henblik på økonomisk tildeling fulgte (Reynolds 1997, Macbeath & Mortimoer 2001b, Wrigley 2003). SE forskningen har imidlertid ikke kunnet leve op til sine løfter om at levere svar på, hvilken undervisning elever lærer mest af. En lang række forskningsprojekter har fx påvist, at den samme undervisning ikke er lige effektiv for alle elever (Lwin1999), og gabet mellem stærke og svage elever bliver stadig større, idet de svage bliver svagere (Levacic & Woods 2002). Den overvejende del af SE forskningen har forladt forestillingen om at kunne identificere en almen gyldig ’best practice’ og en bestemt opskrift på kvalitativ skoleudvikling, ligesom der er en stigende kritik af testfikseringen som ødelæggende for løsningen af skolens samlede opgave. Den britiske regering har tilsyneladende ikke opdaget dette, og ydermere bliver testene rettet til med henblik på at bekræfte de skolepolitiske tiltags succes (Hilton 2001, Tymms 2004). 20 17 Peter Mortimore er en af de betydeligste forskere i SE paradigmet. 18 Der opereres med mellem 9 og 12 nøglefaktorer. Der fremstår som brede, fornuftige og selvindlysende udsagn om en række forhold, der karakteriserer en god skole. 19 Skotland har ikke fulgt det engelske mønster (MacBeath and McCall 2001a), ”which it saw as fundamental anti-democratic and divisiv and deprofessionalising for teachers”. (Wrigley 2005). 20 Hertil kommer de gentagne påvisninger af, at lærerne underviser i det, som testene omhandler, lige ned til at lærerne træner eleverne i at analysere og udtrykke sig i den terminologi, som testene benytter. Kilde: QCA, the governments qualification unit. 147
Page 1 and 2:
PISA - undersøgelsen og det danske
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 5 and 6:
Resumé PISA skaber debat Tolkninge
Page 7 and 8:
også at varetage elevernes almene
Page 9 and 10:
Netop de mundtlige kommunikationsf
Page 11 and 12:
felter - fx er der skabt et voksend
Page 13 and 14:
vidt PISA måler den danske folkesk
Page 15 and 16:
dannet arbejdskraft. Det stiller kr
Page 17 and 18:
Jeg vil nu give ordet videre til vo
Page 19 and 20:
Med hensyn til metoden kan man sige
Page 21 and 22:
Så på den måde får vi gennem PI
Page 23 and 24:
Det er også sådan, at ude i den s
Page 25 and 26:
e, fordi der er SFO-pædagoger samm
Page 27 and 28:
Jeg vil prøve at runde af. Jeg vil
Page 29 and 30:
Så personligt har jeg meget tillid
Page 31 and 32:
Christine Antorini (S): Det er et s
Page 33 and 34:
Det er jo det, at når man kører p
Page 35 and 36:
et ganske tilfældigt, og mange af
Page 37 and 38:
Niels Egelund: Du tænker på børn
Page 39 and 40:
man får det gjort. Der bliver der
Page 41 and 42:
hængige oversættere til at overs
Page 43 and 44:
nelle analfabeter på den rigtige m
Page 45 and 46:
Louise Frevert (DF): Ja, så er man
Page 47 and 48:
Vi går nu i gang med en blok, der
Page 49 and 50:
Lars Klüver: Christen, du mestrer
Page 51 and 52:
vi nødt til at beskæftige os med
Page 53 and 54:
øvrige nordiske lande, så er det
Page 55 and 56:
tester man selvfølgelig de læsesp
Page 57 and 58:
are, fordi der er ….. (mikrofonen
Page 59 and 60:
Hvis vi tager denne med andelen af
Page 61 and 62:
Niels Egelund: Jeg kan til berolige
Page 63 and 64:
Så kan man mene, at de folk, som s
Page 65 and 66:
leshed af de skolepolitiske tiltag
Page 67 and 68:
på evt. problematiske forhold er e
Page 69 and 70:
med begrænsede læsekundskaber, s
Page 71 and 72:
Lisbet Lentz: Det er da klart, hvis
Page 73 and 74:
dan kan vi undgå, at vi kommer i d
Page 75 and 76:
Mit spørgsmål går så på, at me
Page 77 and 78:
onale mål i form af fagformål, ce
Page 79 and 80:
liver trukket i alle retninger uden
Page 81 and 82:
De danske elever scorer katastrofal
Page 83 and 84:
Hans Henrik Knoop: Ja, til Carina f
Page 85 and 86:
den enkelte lærer brændte for at
Page 87 and 88:
Og så spørger du om, hvordan kan
Page 89 and 90:
undersøgelserne, men i en del af u
Page 91 and 92:
faktisk at måle det. Den anden del
Page 93 and 94:
undervise, eller måske lige vigtig
Page 95 and 96:
skolen, hvor man på baggrund af de
Page 97 and 98: på universitetet, og alle skal hav
Page 99 and 100: Det er jo sådan, at de danske unge
Page 101 and 102: Peter Allerup: Det er netop en komm
Page 103 and 104: De skriftlige indlæg, der også er
Page 105 and 106: Præsentation af oplægsholdere Nie
Page 107 and 108: Tillidsjobs el. lign. Diverse forma
Page 109 and 110: Hans Henrik Knoop Lektor ved Instit
Page 111 and 112: Skriftlige oplæg PISA - undersøge
Page 113 and 114: og afprøvet forskellige indikatore
Page 115 and 116: Hvad kan der læres af PISA - under
Page 117 and 118: ”Lågstadiet” og ”högstadiet
Page 119 and 120: andre finske folkeskoler, råder ov
Page 121 and 122: Endelig er der de danske børn, der
Page 123 and 124: Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 125 and 126: Ovenstående resultater er taget fr
Page 127 and 128: opgaver i bredden placeres opgavern
Page 129 and 130: • spørgsmålet om PISA i praksis
Page 131 and 132: 1. Indledning Hvordan lever PISA -
Page 133 and 134: 4. Fortolkning af PISA-2003 resulta
Page 135 and 136: ehov for mere specifikke nationale
Page 137 and 138: Måler PISA - undersøgelsen det, d
Page 139 and 140: (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/A
Page 141 and 142: Hvorfra ved PISA, hvad fremtidens a
Page 143 and 144: PISA og andre internationale unders
Page 145 and 146: mere overordnede ressourcemål som
Page 147: tern validering af en del af PISA-k
Page 151 and 152: og kulturel støtte til at videreud
Page 153 and 154: Clarke, P. (2001), Feeling compromi
Page 155 and 156: sen skaber opmærksomhed om nationa
Page 157 and 158: aggregeret, nationalt niveau, dels
Page 159 and 160: Kristendomskundskab, Latin, Matemat
Page 161 and 162: millioner af år (for de 200.000 ge
Page 163 and 164: alle eksaminer i overbygningen selv
Page 165 and 166: Hvilke styrker har den danske folke
Page 167 and 168: Hvilken indsigt kan man uddrage fra
Page 169 and 170: opmærksomhed og handling, og der e
Page 171 and 172: PISA og fremtidens kundskabskrav Af
Page 173 and 174: tre testdomæner har sin udfoldede
Page 175 and 176: uddannelsessystemer påvirkes og ud
Page 177 and 178: et livslangt fænomen, som finder s
Page 179 and 180: tiv”. Det er jeg enig i. ”De vi
Page 181 and 182: terer er mange ting - lige fra tal
Page 183 and 184: Flere skal have en kompetencegivend
Page 185 and 186: en mere fremtrædende rolle. Mht. i
Page 187 and 188: Oplægsholdere • Jan Mejding. sen
show all

PISA Høring - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?