PISA Høring - Teknologirådet

på universitetet, og alle skal have en matematisk eller sprog eller en eller anden ensartet gennemsnitsuddannelse.
Men at vi i virkeligheden som ideal skal modtage hver enkelt elev, barn og prøve på at fornemme,
måle eller intuitivt eller sammen med forældre, eller hvordan vi gør det på forskellige trin, finde
ud af, hvad er dette barns særlige intelligensprofil eller særlige personlighed. Det er den personlighed, vi
skal uddanne.
Når jeg læser i Berlingske Tidende, at nu har undervisningsministeren haft møde med nogle kloge mennesker
og fundet ud af, at vi skal satse på de 10 % af Danmarks befolkning, som er talenter, så er min konklusion,
at dette er katastrofekursen. Danmark skal satse på alle mennesker, for alle mennesker er
talenter, de er bare forskellige. Dvs. der er 20 %, som ikke kommer videre, ja, det tror da fanden, når vi har
indrettet vores uddannelsessystemer, som vi har.
Hvis vi skulle være uheldige på Handelshøjskolen at modtage en elev, som har en lille smule iværksættertrang
tilbage i sig efter at have været igennem folkeskole og gymnasium, så har vi meget effektive
midler til at få det sidste pillet ud af dem, og det skulle jo faktisk være omvendt. Det skulle faktisk være
sådan, så børnehave, folkeskole, grundskole, gymnasium tog vare på den enkeltes særligt rummelige,
særligt sociale, særligt matematiske, særligt sproglige kompetence. Det er i modsætning til industrisamfundet,
for der havde vi ikke brug for sådan nogen mennesker, der havde vi brug for gennemsnitsmennesker,
og det får man, når man laver gennemsnitssystemer.
Så faglighed er faktisk mange ting, der er mange fagligheder, der er mange kompetencer, og jeg er overbevist
om, at det kan vi forfine og udvikle meget, meget mere uden at sammenligne os med nogen som
helst, for der er ingen, der er på vores niveau, tror jeg ikke, på disse områder. Det betyder ikke, at vi ikke
skal sammenligne os, men må jeg minde om, at dem der går i andres fodspor osv. osv., vi skal benchmarke,
vi skal se på best practice. Ethvert undervisningsministerium har nogle mennesker, der ved, hvad der
foregår i andre lande og er parate til at sortere i, hvad gør finnerne, hvad gør portugiserne og plante det
ind i en dansk sammenhæng. Selvfølgelig er ethvert undervisningsministerium i stand til det.
Vi er åbenbart ikke, eller vi ser ikke ud til at være i stand til at gøre det, og det er vores problem. Så derfor,
hvis man siger, hvordan skal vi tage imod fremtiden som samfund, så tror jeg, den bedste måde, hvorpå
vi som samfund, som politikere kan tage imod inspiration ude fra og målinger og statistikker, det er ved,
at vi som det vigtigste hele tiden har nogle klare forestillinger om, hvordan ser det samfund ud, som vi vil
udvikle, og i konsekvens af det hvordan ser den folkeskole ud. Men så længe vi ikke har et klart billede af
fremtiden for samfundet og ej heller har et klart billede af folkeskolen, så er der plads til alt, og derfor ser
vi alt. Fremtidsparat er præcis det, vi arbejder med.
De ord, vi bruger, betyder meget, vi taler om grundskole osv., vi taler også om livslang læring. Vi skal ikke
snakke om grundskole længere måske, vi skal tale om, at alle hele tiden er under uddannelse, for det vil
blive fremtidens realitet for de fleste af os, at vi godt kan glemme alt om at være færdige med noget. Lige
så snart vi er færdige med 7, 8, 9, 10, 15, 20 år så skal vi til at starte videre. Så vi skal ikke snakke om
grundskole, og derfor skal vi heller ikke tænke på, at vi på de første 5, 10 leveår eller grundskoleår skal nå
en masse, fordi der er meget, vi ikke kan nå på de første år, som vi kan nå senere.
Virksomhederne, hvis jeg må føje det til til Dansk Industri, virksomhederne skal i mit billede være meget
mere aktive medspillere her, virksomhederne skal være skoler. De virksomheder, som ikke i fremtiden ser
sig selv som skoler, som tager aktiv del i den livslange læring, de vil ikke overleve.
Tilsvarende skal virksomhederne ind på universiteterne og ind i folkeskolen og omvendt. De grænser, vi
har etableret i samfundet imellem alle de institutioner, vi har, mange af de grænser skal vi have nedbrudt.
95