PISA Høring - Teknologirådet

Til Carina, hvorfor lærere er bange for at evaulere? Jeg tror ikke, lærere er spor bange for at evaluere, enhver
lærer evaluerer hele tiden, det er jo vores fornemste opgave at have en fornemmelse af, hvilket udbytte
har børnene af undervisningen.
Men det er vigtigt, at vi også sørger for, at lærerne har nogle gode redskaber til at evaluere, og det er der
så rigtig mange skoler, der har kastet sig over den udfordring og kan sige, kan vi skabe en fælles evalueringskultur
på vores skole, fordi det er en styrke. Altså man kan godt famle sig lidt frem og tro, jamen det
gik da vist meget godt, og man kan også godt bruge de test, der står i lærebogssystemet og sige, så har jeg
lidt styr på det. Men det skaber faktisk en begejstring hos lærerne, hvis de får et godt redskab til at lave
deres evaluering. det er der, vi har brug for skoleledelse. Det var præcis noget af det, som jeg er enig i, at vi
kan lære af Finland, og så bruge skoleledelse i forhold til sådan noget og sikre, at en hel skole får udviklet
en evalueringskultur, støtte de lærere, som har problemer med det osv.
Vi har kongres senere på måneden, og der tror jeg, en af vores vedtagelser vil gå på, vi skal skabe vilkår
for lederne, så de får mulighed for at komme ud i lærernes undervisning for også der at være med til at
evaluere sammen med lærerne og give input til at kunne gøre det bedre. Så jeg tror sådan set ikke, der er
den store frygt, men der er nok en vis usikkerhed og en vis famlen over det. Derfor tror jeg også, det er
noget af det, der skal styrkes på den læreruddannelse, som du så også nævner.
Specialisering i færre linjefag tror jeg også er nødvendigt. Vi synes til gengæld, at man skal være meget
varsom med den der specialisering mod en lille elevgruppe. Der sker meget nemt det, at vores lærerarbejde
bliver snævret ind til en meget lille del, og en inspiration for mange lærere det er altså, for nogle lærere
at man kan følge udviklingen, for nogle lærere at man kan skifte i sit lærerliv. Nogle gange er det spændende
med de små, nogle gange får man udfordringer med de store.
Men at vi satser på en mere faglig specialisering, og ikke mindst at vi satser på at styrke fagdidaktikken i
en ny læreruddannelse, det tror vi er fantastisk vigtigt.
Jens Rasmussen fra DPU og EVA, han er vist begge steder, nævnte på globaliseringsrådsmødet, at betydningen
af fagdidaktikken faktisk er så stor, at hvis man har en fagligt dygtig lærer uden fagdidaktik, så
kan man vise, at det er en dårligere lærer, end hvis man har en, der hverken er fagligt dygtig eller fagdidaktik.
Det er egentlig ret interessant. Fagdidaktikken er helt afgørende, det er også det, vi skal have styrket
i den nye læreruddannelse.
Om vi skal lave læringsstile – ja, for de lærere, som kan finde det som en inspiration i deres udvikling af
deres arbejde. Nu har jeg fornøjelsen af at møde Howard Gardner her i august måned, og det er i virkeligheden
hans mange intelligenser, som har bragt de her læringsstile frem. Han syntes ikke, det var nogen
god ide, han siger, ja, det er da fint at gøre, hvis man har nogle børn med særlige problemer, men med
velfungerende børn skal man ikke tænke i læringsstile.
Men der er nogle lærere, som får et gevaldigt løft i deres pædagogik, og så er det rigtig godt. Lærere er
forskellige, og vi skal sørge for, at lærerne har forudsætninger for at vælge de rigtige metoder. Hvis vi kan
give dem et bredt spektrum af muligheder, så har vi både i forhold til den lærerpersonlighed, de har, styrket
dem, men også i forhold til de børn, som de skal have med at gøre. Nogle børn vil man bruge én pædagogisk
metode til, til andre børn vil man bruge en anden. Så at få styrket den pædagogiske ballast til
lærerne, så de kan træffe de kvalificerede valg, som metodefriheden i virkeligheden pålægger os, det er et
utrolig vigtigt fokus.
Christine Antorini (S): Hans Henrik Knoop sagde, at lærerne og skolerne havde en neurotisk evalueringskultur,
Anders Bondo sagde, at det var bare helt fantastisk, som evalueringskulturen var ude på skolerne,
82