PISA Høring - Teknologirådet

løst for de udfordringer, vi har i den danske grundskole omkring evalueringskulturen, omkring hele forholdet
omkring den negative sociale arv, at det slet ikke har nogen betydning.
Christine Antorini (S): Jeg har et spørgsmål til Nina Bonderup. Det du specielt har beskæftiget dig med,
det er omkring læsning. Nu er der en diskussion, jeg blev også helt i tvivl, om man overhovedet ikke kunne
lave internationale sammenligninger efter at have hørt den debat, der har været oppe i panelet, så
derfor vil jeg spørge dig med udgangspunkt i læsning, synes du, det giver mening, at man sammenligner
på tværs grundskoler internationalt, hvordan man læser. Det hænger sammen med mit næste spørgsmål.
En af de konklusioner, der har været på PISA, som også har været til debat, det er, at man konstaterer, at
danske børn, og det blev så også sagt i den første blok, vi havde her, at danske børn læste lidt under middel
sammenlignet med de andre. Er det den korrekte konklusion, tør vi gå så langt og sige, det holder nok,
de læser lidt under middel, og så må man så selv drage den konklusion, om man synes, det er godt nok,
eller om de bør kunne læse længere.
Jeg sidder jo her som politiker og er nødt til at have et eller andet, hvad har vi at holde i, så kan vi tillade
os at konkludere det, synes du med det, du har forsket i omkring læsning og giver det mening at sammenligne
på tværs internationalt, nu kigger vi kun på læsning. Eller er det så forskelligt, man må bare sige, vi
vil aldrig kunne sammenligne os med andre, den danske skole er noget helt særligt.
Lars Klüver: Så et svar Erik Jørgen Hansen. Er der slet ikke noget godt at sige?
Erik Jørgen Hansen: Så vidt jeg kan se, så vidste vi i forvejen, hvad der var utilfredshed med i den danske
skole, og der har været flere ret grundige debattører, der har peget på manglende faglighed og andre ting.
Jeg synes vel, vi må sige, at hvis vi synes, det er dårligt, og det hører jeg til dem, der gør, så skal vi forbedre
det, uafhængigt af hvad de måtte gøre i andre lande. Det er jo af hensyn til vores egen ungdom, vi vil
forbedre det, og hvis det så viser sig, at de andre også forbedrer, og vi så stadig væk ved sådan en undersøgelse
ligger under, så er det jo ligegyldigt, hvis vi har nået noget, vi synes er bedre.
Det andet spørgsmål om den sociale arv. Nu er jeg ved et tilfælde kommet til at beskæftige mig med det,
jeg bryder mig ikke så meget om det, gennem mange år, men det første man vil forlange af en rapport,
der kalder sig videnskabelig, det er, at den forsøger at definere dette begreb. Den forsøger at reflektere
over det, den forsøger og har kendskab til andre undersøgelser, der omhandler samme emne, og så ville
man formodentlig være nået til, specielt når man så de finske tal, og sige, der er så mange forkerte ting i
klassificeringen, indtastningen her, at det er helt forfærdeligt at løbe ud og fortælle, at nu er vi altså meget,
meget dårligere end de andre.
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle sige af gode ting om den, hvad skulle jeg sige, nej.
Nina Bonderup Dohn: Til spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet ikke giver mening at sammenligne
på tværs af landene, nej, det mener jeg ikke, det gør. Men det er ikke, fordi den danske skole kun er noget
særligt, det er, fordi de alle sammen er noget særligt, det er ikke bare os, der har noget specielt, det er,
fordi den måde, eleverne rundt omkring lærer på, er for forskelligartede i de skoler, hvor der lægges vægt
på forskelligartede ting, de kommunikerer forskelligt.
Der er forskel på, hvor meget de kommunikerer mundtligt, der er forskel på den type tekster, de læser, og
den type opgaver, de regner. Der er simpelt hen for store forskelle på tværs af landene. Det er ikke bare os,
der er anderledes, det er dem alle sammen, der er anderledes. Det er ikke, fordi vi er meget bedre, det er
54