PISA Høring - Teknologirådet

gælder alment for spørgeskemaer, som ikke sammenstilles med informationer fra andre spørgeskemaer
eller fra eksterne datakilder som fx registerdata.
HBSCs spørgeskema dækker bredt forhold på sundhedsområdet, men der findes også en sektion med
spørgsmål om elevernes forhold til skolen. Det er på dette område at HSBCs data kan supplere PISA-data.
Der spørges til elevernes forhold og velbefindende på skolen, men formuleringerne i spørgsmålene er lidt
anderledes og svarene kan derfor ikke sammenlignes direkte. Tendensen i svarene for de 15-årige elever
er dog sammenfaldende med resultaterne fra PISA undersøgelsen: Langt størstedelen af de danske elever
er generelt glade for skolen, men der findes et mindretal, som ikke har det så godt, som man kunne ønske.
I den danske rapportering af WHO-undersøgelsen behandles udelukkende de danske data, og hvis man
ønsker en sammenligning med udenlandske resultater, må man gå til den internationale rapport eller til
supplerende artikler.
Undersøgelser i IEA-regi
Hvor PISA - undersøgelsen gennemføres i OECD-regi er ”The International Association for the Evaluation
of Educational Achievement” (IEA), der har eksisteret siden slutningen af 1950’erne, en uafhængig sammenslutning
af de nationale institutioner, som forsker i uddannelse. I dag er mere end 60 lande/landområder
tilknyttet organisationen, og den har siden sin start udført mere end 23 internationale sammenlignende
studier på forskellige områder inden for uddannelse. IEA har derfor gennem mange år udviklet
og udbygget en ekspertise i at sammenligne uddannelsesforhold mellem lande. Både PISA og IEAundersøgelserne
er unikke ved at de gennemfører test af kognitive (faglige) færdigheder på tværs af
mange lande og sprog – noget som tidligere ellers kun har været gennemført inden for fx de engelsktalende
sprogområder.
Først i slutningen af 1980’erne blev Danmark tilsluttet organisationen ved Danmarks Pædagogiske Institut
– og har siden 2000 været repræsenteret ved DPU.
Der er forskel på, hvordan eleverne rekrutteres i IEA- og PISA - undersøgelserne. Undersøgelserne i IEA er
oftest knyttet til et bestemt klassetrin i uddannelsessystemet, og her adskiller man sig fra PISA, som udelukkende
fokuserer på elevernes alder. Fx anvendte man i IEAs internationale læseundersøgelse afgrænsningen:
”De klassetrin, hvor størstedelen af de hhv 9-årige og 14-årige elever befandt sig”. Det vil i
Danmark sige 3. og 8. klassetrin. I PISA har man undersøgt de 15-årige elever, uanset på hvilket klassetrin
de befandt sig. En anden forskel til PISA - undersøgelsen er, at man i IEA undersøger hele klasser. Det vil
sige, at man går ind i en specifik klasse på det klassetrin – som internationalt er defineret ud fra et alderskriterium
– og at man medtager alle elever i klassen, uanset om de opfylder hhv. 9- og 14-års kriteriet.
Dette betyder, at der på en skole kan være tilsvarende klasser på samme klassetrin, som ikke bliver
undersøgt. I PISA ser man på, hvor mange 15-årige elever, der er på en skole, og hvis der (i Danmark) er
mere end 28 (det antal elever det er praktisk muligt at samle i et klasseværelse), så udtrækkes de 28 elever
tilfældigt blandt alle skolens 15-årige elever. Dette vil sige, at der oftest er elever fra flere klasser på en
skole med i undersøgelsen.
Fordele og ulemper
Der er fordele og ulemper ved begge metoder at afgrænse en elevpopulation på. I PISA - undersøgelserne
har man et repræsentativt udtræk af alle 15-årige, men det giver ikke mening at indsamle læreroplysninger
gennem et lærerspørgeskema, da eleverne på skolen typisk vil gå i forskellige klasser og have forskellige
lærere. Det begrænser mulighederne for at ser på sammenhængen mellem pædagogikken i
klasserummet og elevernes færdigheder, Derfor er det ikke muligt ud fra PISA at udtale sig om, hvilke
undervisningsmetoder som kunne tænkes at være bedre end andre. Man må begrænse sine analyser til
142