PISA Høring - Teknologirådet

Jeg vil prøve at runde af.
Jeg vil lige nævne en anden interessant ting, som jeg vil sige, man kunne tage fat i og se på, hvad er det,
man kan lære af den finske folkeskole, det er ledelsesområdet. Altså den finske skoleledelse er meget
synlig, er meget til stede i hverdagen, og det er den, fordi de ikke skal sidde foran en skærm hele tiden. De
har jo en meget simpel tjenestetid, alle lærere har 24 undervisningstimer, punktum.
Det betyder også, at hvis man er engelsklærer og skal tage vare på skolens engelsksamling, det gør man
inden for de 24 timer. Skolelederne underviser også selv, så de har en daglig kontakt med lærerne, kan
mødes med dem på gangen og tage en faglig snak. Men først og fremmest er man til stede synligt. Jeg har
skrevet på nogle artikler, hvor jeg har nævnt, at jeg har mødt finske skoleledere, der kunne navnene på
alle børnene på skolen, og det kan de jo, fordi de har tid til at stå og hilse på dem om morgenen og komme
ind i klasserne, snakke med børnene og lærerne. Man skal ikke sidde foran en skærm, der er ikke nogen
tjenestetid at tælle op, fordi alle har 24 timer, hvad skal man så sidde ved den skærm og tælle op for.
Vikar – det er meget let at lave en vikarplan, fordi man har de her undervisningsassistenter, de kender jo
lærerne, de kender børnene, de ved, hvad der er af materialer på skolen. I Danmark giver vikardækning
faktisk skolelederne mange problemer.
Jeg vil da også godt lige nævne det med den gratis skolemad. Der er ingen tvivl om, at noget af det, der
godt kan give problemer for danske børn og for forældrene og familierne, er jo, at man skal sørge for
madpakker, og hvis man ikke har tid til madpakker, giver man børnene nogle penge med. Og køber man
så noget sundt, går man ikke bare over i døgnkiosken, eller kan skolens mælkebod levere et eller andet,
der er ordentligt, og køber man så det. Det giver altså også en ro og en tryghed, at man har gratis skolemad.
Så jeg arbejder med 19-20 forskellige detaljer, som jeg tror man have medindflydelse på, hvorfor Finland
ikke bare i PISA, men i mange andre sammenhænge opnår nogle interessante resultater, bl.a. med evnen
til at løfte svage grupper.
Lars Klüver: Tak skal du have Frans, programmet er skredet, men heldigvis i den rigtige retning. Det giver
os lidt mere tid til spørgsmål nu.
Til venstre for jer sidder politikerpanelet, som består af Carina Christensen fra Det Konservative Folkeparti,
som gav jer en indledning, Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre, Troels Christensen fra Venstre,
Christine Antorini fra Socialdemokratiet, Louise Frevert fra Dansk Folkeparti og Anne Baastrup fra
SF. Så er der Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten, som har travlt i dag og har sagt, at hun vil være
her så meget, som hun kan, og det kan hun ikke lige i disse sekunder. Vi må se.
Som sagt bliver det sådan, at først og fremmest bliver det panelets spørgsmål, der bliver vægtet, og så får
vi lige se, om der bliver plads til at brede det lidt mere ud.
Margrethe Vestager (RV): Jeg synes virkelig, det er en svær opgave, fordi der er virkelig mange gode folk,
som har stillet sig til rådighed i dag, der sidder gode folk i salen, som ved meget mere om PISA, end vi gør.
Der kan lægges mange forskellige vinkler på denne høring, som jeg håber, at alle vil optage i ordets oprindelige
bogstavelige forstand. Det er en høring om, hvad det egentlig er, man kan lære, hvad PISA siger,
hvad det er, den kan kritiseres for, hvordan den kan vinkles. Fordi der bliver nogle gange i den offentlige
debat lagt sådan en for-forståelse ind over, hvad vi mon mener om det ene eller det andet og tredje, og i
det lys bliver man så læst.
25